Urinretention

 

Her ses et røntgenbillede af en urinretention med en alvorligt forstørret urinblære

 

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklerne: hyppig vandladning

 

Følgende produkter kan afhjælpe hyppig vandladning ved godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (prostata) hos mænd:

 

Prostasan og Sabalin er naturlægemidler, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til behandling vandladningsbesvær ved forstørret prostata.

 

 

 

Hvad er urinretention?

 

Urinretention er manglende evne til at tømme urinblæren.

 

Ved tilstanden kronisk urinretention kan man være i stand til at urinere (have vandladning), men samtidig have svært ved f.eks. at få urinen til at løbe i en stråle eller at tømme blæren helt. I nogle tilfælde urinerer man ofte; det kan være, at man føler en kraftig, presserende trang til at urinere, men at man ikke kan urinere, når man er på toilettet; eller det kan være, at man fortsat har trang til at urinere – på trods af, at man lige har urineret. Denne følelse kan blandt andet forekomme ved blærebetændelse.

 

Ved såkaldt akut urinretention kan man ikke urinere – overhovedet – heller ikke selvom man har en fyldt blære. Akut urinretention et helbredsmæssigt nødstilfælde, der kræver lægetilsyn og behandling prompte.

 

Man vurderer måske ikke, at kronisk urinretention virker livstruende, men idet tilstanden kan medføre alvorlige helbredsmæssige problemer, bør man ved urinretention altid tilses af en læge eller professionel behandler. Blæren er et elastisk organ, der kan udvides, men som også har sine grænser for hvor meget væske, der kan være i blæren. Hvis blæren spændes for hårdt kan det være en farlig tilstand.

 

 

Forekomst

 

Alle mennesker kan opleve urinretention, men tilstanden er hyppigst forekommende hos mænd i 50´erne og 60´erne pga. deres forstørrelse af prostata (blærehalskirtlen).

 

Kvinder kan opleve urinretention hvis deres urinblære synker sammen, eller bevæger sig ud af den normale position; en tilstand der kaldes cystocele. Blæren kan også synke sammen eller trækkes ud af position, hvis den nedre del af tarmen synker sammen; en tilstand der kaldes rektocele. Urinretention kan også opstå pga. rektocele.

 

Mennesker i alle aldre og af begge køn kan have nervesygdomme eller nerveskader, der forstyrrer urinblærens funktion.

 

 

Årsager

 

Urinretention kan forårsages af en obstruktion i urinvejene eller pga. nerveproblemer, der forstyrrer signalerne mellem hjernen og urinblæren.

 

Hvis nerverne ikke virker ordentligt, er det ikke sikkert, at hjernen får besked om, at urinblæren er fyldt. Selvom man ved, at urinblæren er fyldt, er det heller ikke sikkert, at den muskel i blæren, der presser urinen ud, får besked om, at det er nu, den skal presse.

 

Ved nerveproblemer kan det også være, at sfinkter (lukkemusklen) ikke får besked om, at det er nu, den skal slappe af (hvor urinering normalt starter). En svag blæremuskel kan også forårsage urinretention.

 

Herudover kan følgende være årsager til urinretention:

 

• Nervesygdomme eller skader på rygsøjlen
• Prostataforstørrelse (prostathypertrofi eller benign prostathyperplasi)
• Urinvejsinfektion
• Operation (kirurgiske indgreb)
• Medicin
• Blæresten
• Cystocele og rektocele
• Konstipation (forstoppelse)
• Urinrørsforsnævring (striktur af uethra)

 

 

Symptomer på urinretention

 

Akut urinretention forårsager meget ubehag og endda smerter. Man føler en presserende trang til at urinere – men man kan simpelthen ikke. Den nederste del af maven er typisk oppustet under urinretentionen.

 

Kronisk urinretention – til sammenligning – forårsager mildt, men konstant, ubehag. Man har svært ved, at starte en løbende strøm (stråle) af urin. Når først strømmen er startet, er den svag. Man være nødt til at gå på toilettet ofte, men når man er færdig, har man fortsat lyst til at urinere. Det hænder, at urin drypper mellem toiletbesøgende, fordi blæren kontstant er fyldt; en tilstand der kaldes inkontinens.

 

Det er samtidig normalt for mange mænd, at man oplever ikke at kunne tisse på et pissoir, når der er andre mænd omkring en. Dette er dog en social frem for en fysisk bariere.

 

 

Diagnostering

 

Diagnosteringen af urinretention kan foregå ved følgende tests:

 

• Undersøgelse af symptomerne og deres forløb
• Fysisk undersøgelse af den nedre del af abdomen (bughulen)
• Urinprøve
• Scanning af urinblæren
• Cystoskopi
• Røntgenbilleder og CT-scanning
• Blodprøve
• Væskeprøve fra prostata
• Urodynamisk undersøgelse (undersøgelse af de nedre urinveje)

 

 

Behandling af urinretention

 

Kateterisation

 

Ved akut urinretention starter behandlingen med, at man indfører et kateter via urinrøret op i urinblæren. Denne indledende del af behandlingen fjerner umiddelbart den enerverende følelse af at have en fyldt urinblære og forebygger permanente skader på urinblæren. Langsigtet behandling af ethvert tilfælde af urinretention afhænger af årsagen hertil.

 

Årsagen til akut urinretention kan være midlertidig. Hvis man f.eks. har urinretention som følge af en operation, vil man sandsynligvis genvinde sin evne til at urinere, så snart effekterne bedøvelsen aftager eller forsvinder. I disse tilfælde kan det være nødvendigt, at indføre et kateter et par gange – uden anden behandling involveret – efter man har vist, at man er i stand til at urinere uden hjælp.

 

Hvis man har urinretention, eller hvis akut urinretention ser ud til at blive kronisk, er videre behandling nødvendig. Man fortsætter almindeligvis med at anvende kateter, hvis ikke andre muligheder virker. I nogle tilfælde lærer man patienten, at kateterisere sig selv efter behov.

 

Behandling af prostataforstørrelse

 

Prostataforstørrelse er et fænomen, der typisk forekommer hos mænd, der er over 50 år – og samtidig en udbredt årsag til urinretention.

 

Behandlingerne for prostataforstørrelse kan enten foregå medicinsk eller kirurgisk. Den medicinske behandling foretages ved moderate symptomer, og den kirurgiske behandling ved svære symptomer samt ved komplet stop af urinrøret.

 

Ved svære symptomer kan en behandling kaldet transuretral mikrobølgeterapi, også anvendes. Hvis ingen af behandlingsmulighederne kan lade sig gøre, kan man anlægge et permanent kateter.

 

Følgende produkter kan afhjælpe hyppig vandladning ved godartet forstørret prostata:

 

Prostasan og Sabalin er naturlægemidler, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til behandling vandladningsbesvær ved forstørret prostata.

 

Operation af kvinder med cystocele eller rektocele

 

For kvinder er cystocele eller rektocele hyppige årsager til urinretention. Det kan være nødvendigt for kvinder at gennemgå operation for at løfte en nedsunken urinblære eller rektum.

 

Den mest almindelige procedure i forbindelse med cystocele og rektocele er, at kirurgen lægger et snit i væggen i vagina mhp. at finde defekten eller hullet, i den membran – en væg bestående af væv kaldet fascia – der normalt adskiller vagina fra de andre organer i bækkenet. Efterfølgende sammensys hhv. snit og defekt med sting.

 

Behandling af mænd med urinrørsforsnævring

 

Urinrørsforsnævringer er hyppigt forekommende hos mænd, og er tilstande, der kan være medfødte eller erhvervede – langt de fleste er erhvervede, og kan resultere i urinretentioner. Hvis en mand får stillet diagnosen urinrørsforsnævring (striktur af uethra), kan en læge foretage en mekanisk udvidelse af urinrøret. Et alternativ er at oppuste en lille ballon i enden af et kateter inde i urinrøret.

 

Herudover kan behandlingen foregå vha. åben kirurgi (flere forskellige muligheder) eller indførsel af en lille kniv eller laser, som foretager et snit i strikturen (forsnævringen), hvorved denne åbnes.

 

 

---

 

Følgende produkter kan afhjælpe hyppig vandladning ved godartet forstørrelse af blærehalskirtlen (prostata) hos mænd:

 

Prostasan og Sabalin er naturlægemidler, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til behandling vandladningsbesvær ved forstørret prostata.

 

---