Information om udrensning af kroppen
For supplerende information om udrensning henvises til artiklen: udrensningskur
Følgende produkter anbefales til udrensning:
Du kan se flere gode produkter til udrensning her
Hvad er udrensning?
Udrensning af kroppen kaldes også detox og er en behandlingstilgang, der anvendes inden for alternativ medicin.
Fortalere for udrensning mener, at en udrensningskur kan hjælpe kroppen til, at komme af med ophobede, farlige giftstoffer – de såkaldte toxiner.
Toxiner har – ifølge den alternative medicin – en negativ effekt kroppens overordnede tilstand og dermed på menneskets generelle velvære. Toxiner er omdrejningspunktet i udrensning og udrensningskure.
Selve udrensningen af toxiner foregår ved en udrensningskur, der typisk indebærer en diæt, faste, begrænset indtagelse af føde, afholdenhed fra bestemte fødevaregrupper eller specifikke fødevarer som f.eks. fedt, kulhydrater, frugt, grøntsager, krydderier, juice eller vand.
Udrensning og udrensningskure er ikke anderkendt den vestlige lægevidenskab, idet der endnu ikke er bevist nogle former for effekter, eller findes nogle indikationer for, at udrensning skulle medføre helbredsmæssige fordele.
Udrensning er generelt baseret på tvivlsomme eller ubeviste medicinske påstande.
Toxiner der omtales i forbindelse med udrensning, er almindeligvis udefinerede; både som værende farlige og som værende ophobede i mennesket.
Kelationsterapi
Nogle alternative behandlere anbefaler, at man gennemgår kelationsterapi, som er en meget omdiskuteret behandlingsform.
Basalt set handler kelationsterapi om at fjerne tungmetaller som f.eks. kviksølv og arsen fra kroppen.
Kelation er en tilladt behandlingsform, som er lægevidenskabeligt anerkendt i tilfælde af forgiftning med tungmetaller.
Det kontroversielle ved kelation i forbindelse med udrensning er for det første, at der ikke er nogle videnskabelige beviser for, at udrensning er nødvendig (medmindre man f.eks. har tungmetal-forgiftning), og for det andet fordi kelationsterapi kan have dødelige eller livsfarlige birvirkninger.
Fortalere for kelationsterapi i forbindelse med udrensning, anbefaler som regel også, at man fjerner tandfyldninger, idet disse betragtes som giftstoffer.
Tarmskylning
En udrensningskur kan også bestå i én eller flere tarmskylninger.
Fortalere for udrensning vha. tarmskylning påstår ofte, at denne type udrensning kan kurere slidgigt, allergier og astma.
Ideen er i grunden, at tarmskylningen fjerner tarmbakterier, hvilket skulle give energi og styrke kroppens immunforsvar.
Der findes ingen videnskabelige beviser for, at udrensning vha. tarmskylning skulle have nogle gavnlige effekter på hverken tarmen eller kroppen som helhed. Kritikere hævder, at tarmskylninger i forbindelse med udrensning er unødvendige og i værste fald skadelige.
Selvom læger anbefaler tarmskylninger ved nogle sygdomme samt som forberedelse til f.eks. operation, er det de færreste, der anbefaler tarmskylninger til udrensning.
Grunden hertil er simpel: Fordøjelsessystemet og tarmsystemet eliminerer (fjerner, tilintetgør) automatisk og naturligt affaldsstoffer og bakterier – kroppen har ikke behov tarmskylning, diæter eller piller for at gøre dette.
En af bekymringerne ved tarmskylning i forhold til udrensning er, at det kan øge risikoen for dehydrering.
En anden – mere alvorlig bekymring – kan være, at bestemte afføringsmidler der anvendes til tarmskylning som f.eks. natriumphosphat, kan medføre en stigning i elektrolytterne. Dette kan være farligt hvis man har nyre- eller hjertesygdomme.
Hvis du vælger, at foretage en udrensning vha. tarmskylning, bør du tage disse simple forholdsregler:
- Spørg din læge til råds inden udrensningen af tarmene – især hvis du tager medicin, har sygdomme eller nogle specielle helbredsmæssige problemer.
- Vær sikker på at behandleren, der skal udføre tarmskylningen, anvender engangsudstyr, der ikke tidligere har været anvendt.
- Skaf en liste over samtlige ingredienser i tarmskylningsproduktet der skal anvendes; nogle urtepræparater kan medføre problemer for helbredet.
- Forhold dig kritisk over for påstande om at tarmskylning (og udrensning) kan kurerere sygdomme eller forbedre dit helbred.
- Hold dig velhydreret ved at drikke rigeligt med væske både før, efter og under tarmskylningen – herved undgås dehydrering.
Hvis du overvejer en tarmskylning i forbindelse med forstoppelse, bør du først overveje disse muligheder:
- Drik masser af væske – inklusiv vand
- Spis fiberrigt
- Træn/motionér regelmæssigt
Hvis man lever sundt, får sin motion og spiser varieret, er der intet lægevidenskabeligt bevis for, at man har brug for at detoxe eller gøre brug af udrensningskure. Nogle vil argumentere for, at en detox kan være et quick fix til en hverdag, hvor man ikke får levet sundt, og dermed ønsker at rette hurtigere op på det. En tommelfingerregel er, at det er de gode vaner over længere tid, som booster ens sundhed. Eksempelvis motion og en varieret kost med gode mængder af frugt og grønt. At få den rigtige mængde af væsker hjælper desuden kroppen med at udrense sig selv via leveren og nyrerne. Det er godt at få ca. 2 liter væske dagligt.
Følgende produkter anbefales til udrensning:
Du kan se flere gode produkter til udrensning her
Kilder og relevante eksterne links
- Udrensning af kroppen - også kaldet 'detox' - anvendes især inden for alternativ behandling til at udskille giftstoffer fra kroppen.
- Selvom der ikke foreligger videnskabelige beviser for effekten af en detox-behandling, er udrensningskure blevet meget populære de senere år.
- Læs om udrensningens grundprincipper og få et overblik over argumenterne for og imod detox-behandling.