Tunge øjenlåg kan korrigeres vha. såkaldt blefaroplastik
(Klik på billedet for større version)
Om tunge øjenlåg
Hvad er tunge øjenlåg?
Tunge øjenlåg – på fagsprog kaldet dermatochalasis – er overskydende hud på det øverste øjenlåg. Nogle gange kan den løse hud på de øverste øjenlåg udvikle så store hudfolder, at de skygger for synsfeltet.
Ofte forekommer det, at mennsker med tunge øjenlåg løfter øjenbryn, rynker pande eller endog læner nakken tilbage for at kompensere for for det mindskede synsfelt. I ekstreme tilfælde bliver man ligefrem nødt til at løfte øjenlågene med fingrene for at kunne se.
Ofte forveksles begrebet tunge øjenlåg med hængende øjenlåg. Der der dog tale om to vidt forskellige tilstande. Hvor tunge øjenlåg er løs hud på de øverste øjenlåg pga. hudens mindskede elasticitet (dermatochalasis), er hængende øjenlåg nedsænkede pga. en svag muskel i det øvre øjenlåg (ptose).
I modsætning til tunge øjenlåg og hængende øjenlåg involverer en operation for poser under øjenende de nederste øjenlåg.
Årsager til tunge øjenlåg
- Alder: Den mest almindelige årsag til tunge øjenlåg er, at huden mindsker sin elasticitet med alderen, hvilket manifesterer sig i form af løs og poset hud.
- Overdreven solbadning: Når huden udsættes for meget sol mindskes mængden af proteiner i bindevævet såsom kollagen og elastin, hvilket mindsker hudens elasticitet.
- Rygning: Ligeledes hæmmer rygning produktionen af kollagen og elastin og mindsker hermed hudens styrke og elasticitet på øjenlågene.
- Genetik: Hvor nogle mennesker først får rynker i en sen alder, er andre genetisk disponeret til løs hud og får derfor tunge øjenlåg i en tidlig alder.
- Øjenbrynsptose: Dette almindelig tegn på aldring kan tilføre hud fra øjenbrynene til øjenlågene, hvilket medfører en forværret dermatochalasis.
Læg den rigtige øjenskygge
Er du træt af hyppige kommentarer om, at du ser træt ud, selvom du ikke er træt? Så længe hudfolderne på dine øvre øjenlåg ikke mindsker dit synsfelt, kan du fjerne fokus fra dine tunge øjne ved at manipulere med lys og mørk øjenskygge.
For at fjerne fokus fra øjenlåget fremhæves huden under øjenbrynene – og lige over øjenlågene – med en lys øjenskygge. Samtidig defineres øjenvipperne med en markant eyeliner.
Derimod lægger du en mørk øjenskygge yderst på øjenlågenes sider, hvor hudfolderne på øjenlågene er mest markante. Mørke skygger afleder opmærksomheden, hvorimod en lys øjenskygge fremhæver.
Klik her for at se en oversigt over anbefalede øjenskygger
Operation for tunge øjenlåg
Tunge øjenlåg kan korrigeres ved et mindre operativt indgreb, som især tager udgangspunkt i at fjerne overskydende hud, muskelvæv samt eventuelle udbulende fedtposer bag øjenlågets muskulatur (såkaldt blefaroplastik). Indgrebet foretages med henblik på at opnå det bedst mulige æstetiske resultat med et mere ungdommeligt udseende.
For mange kan det at se friskere ud betyde en fornyet selvtillid. Som med alle andre kosmetiske operationer, er der en mindre risiko for at operationen ikke går som planlagt. Læs derfor gerne op på både de gode og mindre gode historier inden den endelige beslutning om en operation med de tunge øjenlåg tages.
Selve operationen foretages ved at der ligges et snit i globelinjen, hvor overskydende hud fjernes sammen med en stribe muskler og eventuelle ansamlinger af fedt. Såsnart al uønsket væv er fjernet, syes huden sammen. Stingene fjernes inden for en uge.
Hævelser og misfarvning forsvinder normalt efter 2-3 uger efter operationen. En operation kan derfor evt. planlægges omkring en ferie, hvis man har et job, hvor man ikke har lyst til at møde op med misfarvninger og hævelse. Arrene er næsten kan næsten ikke ses med det blotte øje efter et halv år efter øjenlågsoperationen, men vil aldrig forsvinde helt.
Ligeledes kan føleforstyrrelse optræde efter operationen, men forsvinder normalt inden for 6 måneder.
Relaterede artikler: hævede øjenlåg, øjenlågsoperation, rynker under øjnene dovent øje
Kilder og relevante eksterne links
- Tunge øjenlåg er, når løs hud danner hudfolder på de øverste øjenlåg, der skygger for synsfeltet.
- Naturlige årsager til tunge øjenlåg er alder og genetik. Tilstanden kan dog fremskyndes ved rygning eller overdreven solbadning.
- Tunge øjenlåg kan korrigeres ved kirurgisk fjernelse af overskydende hud, muskelvæv samt udbulende fedtposer bag øjenlågets muskulatur.