Tryghedsscanning

 

En tryghedsscanning er en samlebetegnelse for alle de scanninger, der foretages under graviditeten – og kan derfor foretages når som helst. Til venstre ses foster i 7. graviditetsuge og til højre et foster højre i 20. uge.

(Klik på billedet for større version)

 

Der henvises til artiklen scanninger – generelt for supplerende information.

 

Er du kommende mor? Klik her for at se produkter der anbefales til kommende mødre

 

 

 

Hvad er en tryghedsscanning?

 

En tryghedsscanning er en samlebetegnelse for alle de ultralydsundersøgelser, der foretages under graviditeten (også kaldet fosterscanninger).

 

Selve ordet tryghedsscanning stammer fra moderens ønske om tryghed og vished for, at hendes ufødte barn fortsat er i live og at graviditeten forløber, som den skal. Det kan give en ro, som i sidste ende gør det til en bedre og sundere graviditet.

 

Formålet med en tryghedsscanning kan være at:

 

• Kontrollere om der er liv i livmoderen og
• Identificere fosteret
• Kontrollere om fostret er i live
• Undersøge om fosterets hjerte slår (såkaldt hjerteblink)
• Kønsbestemme fosteret
• Identificere eventuelle udviklings- eller hjertefejl samt misdannelser

 

Hvad det specifikke formål med tryghedsscanningen er, afhænger af følgende:

 

• Hvilken graviditetsuge moderen og fosteret befinder sig i

• Om der er mistanke om udviklingsfejl, hjertefejl, misdannelser

• Om der er øvrige forhold, der kan medføre komplikationer i forbindelse med graviditeten eller fødslen

 

Dette betyder, at tryghedsscanninger i starten af graviditeten typisk har andre formål end senere og omvendt.

 

Eksempelvis foregår tryghedsscanninger, hvor man ønsker at bekræfte, at der er liv i livmoderen typisk i 5.-6. graviditetsuge, hvor tryghedsscanninger for kønsbestemmelse tidligst sker i 14. uge.

 

Typer af scanninger

 

Grunden til at begrebet tryghedsscanning er en smule diffust, er at det kan omfatte alle typer fosterscanninger – inklusive:

 

• Tidlig scanning
• Tilvækstsscanning/vækstscanning/vægtscanning/sen scanning
• Terminsscanning
• Nakkefoldsscanning
• Misdannelsesscanning/gennemscanning/MD scanning
• Kønsscanning
• Tvillingescanning
• 3D/4D tryghedsscanninger

 

Herudover har man betegnelsen trivselsscanning, som også kan dække alle ovenstående scanninger og derfor i grunden er det samme som en tryghedsscanning.

 

Det hele bliver ikke nemmere af, at nogle scanningsklinikker, jordemødre, læger og vordende mødre bruger udtrykkende overlappende og lidt i flæng.

 

 

Hvorfor foretage en tryghedsscanning?

 

Som nævnt i indledningen til denne artikel er motivationen for de fleste tryghedsscanninger kvindens behov for vished om, at hendes barn har det godt og trygt.

 

Der er stor forskel på, hvordan kvinder generelt har det med scanninger under graviditeten; nogle lovpriser dem og ser hver gang frem til den næste scanning, hvor andre synes, at det er for meget med alle de scanninger og undersøgelser. Det kan hænge sammen med hvor bekymret man er for forstret under graviditeten, hænge sammen med hvor travlt man har med eks. arbejde under graviditeten eller noget helt tredje.

 

Udløsende hændelser og symtpomer

 

Hos nogle kvinder er det desuden bestemte hændelser eller symptomer, der udløser lysten eller trangen til at foretage en tryghedsscanning. Eksempler herpå kan være:

 

• Pletblødning eller lette blødninger fra skeden
• Maverumlen, smerter eller andre menstruations- eller graviditetssymptomer
• Symptomer på sygdomme, lidelser eller tilstande
• Fysiske skader som følge af f.eks. uheld
• Tidligere aborter eller ubehagelige oplevelser med graviditet
• Indre uro eller en fornemmelse af at der er noget galt

 

Hertil kommer, at der kan være mange individuelle årsager til, at man ønsker at få foretaget en tryghedsscanning. Nogle gange kan en skræmmehistorie fra en veninde eller en pårørende i øvrigt være nok til, at man ønsker scanningen så hurtigt som muligt.

 

 

Hvordan forløber scanningen?

 

Eftersom tryghedsscanninger kan omfatte alle typer fosterscanninger, afhænger forløbet i høj grad af hvilken type scanning, der skal foretages. Fosterscanningerne er dog ret ensartede og et typisk forløb kunne derfor være som følger:

 

• Man placeres i en hospitalsseng eller på et sengeleje
• Ved nogle scanningen får man væske (at drikke) til at fylde urinblæren, hvilket hæver mavens niveau, så scanningen bliver mere tydelig (i nogle tilfælde oplyses man om, hvorvidt blæren skal være fyldt eller ej forud for scanningen)
• Man får smurt gel på maven, hvis det er en udvendig scanning
• Scanningen foretages og man kan selv følge med på en skærm
• Man får typisk billeder og/eller en DVD med hjem

 

Varigheden af tryghedsscanningerne varierer også efter type og kan være alt fra 10 – 50 min. De fleste scanninger varer dog omkring 20 minutter.