Træthedsbrud

 

 

Her ses et træthedsbrud på 1. metatarsalknogle (lige bag storetåen)

 

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information om træthedsbrud henvises til artiklen: brækket tå

 

 

 

Hvad er træthedsbrud?

 

Træthedsbrud – også kaldet stressbrud eller stressfraktur – er små sprækker i knoglevævet. Træthedsbrud er forårsaget af gentagen fysisk belastning af knoglestrukturen. Det er især de vægtbærende knogler i foden og skinnebenet, som rammes af træthedsbrud.

 

Især personer med knogleskørhed samt sportsudøvere udsatte for træthedsbrud. Dog kan enhver person, som har en hverdag med fysisk aktivitet, hvor den samme bevægelse gentages gang på gang – hvadenten aktiviteten er arbejdet eller ved udøvelsen af motion – pådrage sig et træthedsbrud .

 

 

Symptomer

 

Symptomer på træthedsbrud kan være:

 

• Hævelse
• Smerte
• Ømhed på et bestemt sted
• Forøget hævelse og smerte ved aktivitet
• Nedsat hævelse og smerte ved hvile
• Tidligere begyndende smerte for hver påbegyndt øvelse
• Fortsat smerte ved hvile efterhånden som skaden udvikler sig

 

I begyndelsen kan træthedsbruddet dårligt nok mærkes. Men læg mærke til smerten. Ordentlig hjemmepleje og behandling kan forhindre en forværring af træthedsbruddet.

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Søg lægehjælp, hvis du får voldsomme smerter eller vedvarende smerter selv ved hvile.

 

 

Årsager til træthedsbrud

 

Træthedsbrud forårsages af en ekstrem gentagelse af aktivitet af større belastning end, hvad knoglerne i dine fødder og skinnebenet er vant til at bære. Denne belastning forårsager en ubalance mellem resorption og knoglevækst, som begge står på hele tiden. Gentagen belastning fremmer udskiftning af knogleceller, men du tilføjes nye knogleceller ved hvile.

 

Hvis dine knogler påvirket af udsævdvanlig belastning uden tilstrækkelig hviletid til at komme sig, vil du resorbere knogleceller hurtigere end, du kan erstatte dem. Som følger heraf kan du udvikle knogletræthed. Vedvarendende gentagen belastning danner bittesmå sprækker i de ”trætte knogler” – sprækker, som udvikler sig til træthedsbrud.

 

 

Diagnosticering

 

Selvom læge nogle gange kan diagnosticere et træthedsbrud ud fra sygehistorik og fysisk undersøgelse alene, er billedundersøgelser ofte nødvendige for at bekræfte diagnosen.

 

Følgende typer billedundersøgelser kan tages i brug:

 

• • Røntgenundersøgelse: I mange tilfælde er træthedsbrud ikke synlige på almindelige røntgenbilleder, som er  tages kort efter symptomerne mærkes. Det tager ofte adskillige uger,  før beviset på træthedsbrud kan ses på røntgenbilleder.

 

 

• • Knoglescanning: Få timer før en knoglescanning vil du intervenøst modtage en lille dosis radiaktivt materiale. Det radiaktive stof opsamler sig mest i områder, hvor knoglerne er ved at reparere sig selv og optræder på billedet som en klar hvid prik. Dog ser mange typer af kngoleproblemer ligesådan ud på knoglescanninger, så undersøgelsen er ikke særlig specifik for knoglebrud.

 

 

• • MR-scanning: Denne form for scanning anvender radiobølger og et stærkt magnetisk felt med henblik på at udvikle detaljerede billeder af dine indre strukturer. Træthedsbrud kan normalt ses på en MR-scanning inden for skadens første uge. Desuden kan denne type af undersøgelse bedre skelne mellem træthedsbrud og skader, som rammer blødt væv.

 

 

Behandling af træthedsbrud

 

Behandlingsformerne afhænger af, hvor på kroppen træthedsbruddet opstår og hvor hurtigt du behøver at genoptage aktivitet.

 

For at formindske den fysiske belastning af den vægtbærende knogle, er du muligvis nødt til at gå med krykker eller bære skinne. Hvis dit træthedsbrud forvolder voldsomme smerter er det hensigtsmæssigt at tage smertestilllende medicin.

 

Selvom det er usædvanligt, kan et kirgurgisk indgreb være nødvendigt ved typer af træthedsbrud, hvor dårlig blodforsyning modvirker helingsprocessen.

 

Hvad kan du selv gøre?

 

I tilfælde af træthedsbrud er det essentielt at stoppe aktiviteten eller aktiviterne, som har forårsaget bruddet og i stedet få godt med hvile. Gerne i to til otte uger alt efter behov og grad af bruddet.

 

Det kan være en god idé at anskaffe sig beskyttende fodtøj, som hjælper ved at tage noget af stødet fra bruddet.

 

Hvis der er hævelse omkring ben, ankel eller fod skal man sørge for at tilpasse ens stilling. Man kan reducere hævelsen ved at hæve benene mens man ligger ned, eksempelvis ved at lade benene støtte på puder.

 

Derudover kan det hjælpe på smerter at bruge is lokalt omkring bruddet. Is kan også bruges i tilfælde af hævelse. Ligeledes kan nogle typer smertestillende medicin, eksempelvis ibuprofen, også mindske både hævelse og inflammation.