Til venstre ses et foster (embryon) i 7. graviditesuge – til højre 8. uge. En tidlig scanning foretages i uge 5-12
(Klik på billedet for større version)
Om de tidlige scanninger
Der henvises til artiklen scannninger for supplerende information.
Er du kommende mor? Klik her for at se produkter der anbefales til kommende mødre
Hvad er tidlig scanning?
En tidlig scanning er en ultralydsundersøgelse af fosteret, der typisk foretages fra uge 6 i graviditeten til og med uge 11.
Tidlige scanninger foretages på scanningsklinikker, hos gynækologer eller på private sygehuse og har således ingen forbindelse til det offentlige. De er derfor et tilvalg og betales derfor også af patienten selv.
Formålet med den tidlige scanning er:
- At fastslå om der er liv i livmoderen eller ej – dette kan typisk ses efter 5 uger
- At se om fosterets hjerte slår (såkaldt hjerteblink) – dette kan ofte ses allerede efter 6 uger
- Dermed også at give ro til kvinden og de vordrende forældre.
Hvis man kan se hjertet slå ved den tidlige scanning, er risikoen for abort betydeligt mindre end ellers. Derfor finder mange kvinder det betryggende at blive scannet tidligt.
Når man er i stand til at se fosteret i livmoderen (i den såkaldte blommesæk som ligger i graviditetssækken ), kan man desuden måle dets størrelse og herfra:
- Måle fosteret (CRL – Crown-Rump-Length [hoved-hale-længde])
- Beregne terminen ud fra fosterets størrelse (den endelige termin fastslås dog først senere)
- Se antallet af fostre (ca. 2% af alle graviditeter er tvillinger)
- Skimte fosterets arme og ben (kun i nogle tilfælde)
- Se om fosteret ligger rigtigt i livmoderen
- Vurdere om forløbet i øvrigt går som det skal
Som nævnt ovenfor bliver din termin anslået ved den tidlige scanning – men bliver typisk først fastlagt senere. Dette skyldes, at fostres tidspunkt for tilvækst varierer samt at individets menstruationscyklus kan påvirke fosterets vækst.
Nogle gange kaldes de tidlige scanninger i øvrigt også tryghedsscanninger eller trivselsscanninger.
Hvad kan man ikke se?
Ved en tidilig scanning er det endnu for tidligt at se:
- Fosterets køn
- Misdannelser
- Udviklingsfejl
- Hjertefejl
Til gengæld går man som gravid til et væld af scanninger i løbet graviditeten, hvor disse bliver fastslået.
Hvordan forløber en scanningen?
En tidlig scanning forløber ligesom de øvrige scanninger, udover at man i mange tilfælde vil vælge at scanne moderen indvendigt fremfor udvendigt. En tidlig scanning forløber typisk således:
- Man placeres på et leje eller i en hospitalsseng
- Man får evt. noget væske til at fylde blæren for at skubbe maven op, så scanningen bliver mere klar (nogle gange får man forud for scanningen oplyst om blæren skal være fyldt eller ej ved fremmøde)
- Scanningen foretages (indvendig eller udvendig) og man kan selv følge med på en skærm
- Man får almindeligvis billeder og/eller en DVD med hjem
Varigheden af en tidlig scanning er typisk omkring 15-20 minutter.
Graviditetssymptomer og den tidlige scanning
Eftersom kroppen i starten af graviditeten gennemgår en del ændringer, vil man typisk her kunne føle en del graviditetssymptomer.
Det er normalt at opleve følgende i starten af graviditet (og dermed i perioden omkring den tidlige scanning):
- Lette blødninger
- Lette smerter
- Andre symptomer på menstruation
Mange kvinder frygter abort pga. ovenstående symptomer, selvom de normalt blot er et tegn på, at fosteret sætter sig fast i livmoderen.
Hvis man oplever symptomer, der virker bekymrende eller man i øvrigt er i tvivl om kroppens tegn på graviditet, bør man spørge en jordemoder, gynækolog eller læge til råds. Hvis man er stærkt bekymret eller oplever stærkt ubehag, bør man søge lægehjælp med det samme.
- Tidlig scanning er en ultralydsundersøgelse af fosteret mellem uge 5 og uge 12 under graviditeten.
- Graviditeten kan normalt identificeres efter 5 uger. Desuden kan fosterets hjerteslag (hjerteblink) ofte opfanges allerede ugen efter.
- Den tidlige scanning kan til gengæld ikke identificere køn, misdannelser eller hjertefejl.