Den såkaldte “R.I.C.E. procedure” er første led i behandlingen af en tennisalbue
Sådan behandles en tennisalbue
Følgende produkter anbefales ved genoptræning af en tennisalbue:
Du kan se flere produkter til behandling af tennisalbuer her
For generel information om tennisalbuer henvises til artiklen: tennisalbue
Procedure for behandling af tennisalbuer
Behandling for en tennisalbue med de mest simple og konservative behandlingsformer er normalt tilstrækkeligt til, at tennisalbuen løbende forbedres og siden går helt væk i løbet af nogle måneder. En tennisalbue forsvinder ikke over en nat.
Såfremt konservative behandlingsformer såsom RICE-proceduren og fysioterapi ikke er tilstrækkeligt, kan en tennisalbue i sidste ende behandles invasivt i form af en operation.
Som regel er det mest hensigtsmæssigt at begynde med de mest simple og konservative behandlingsformer og trin-for-trin gå over til en ny og mere intensiv behandling, hvis den igangværende behandling ikke formår at dæmpe symptomerne.
1. trin: Hjemmepleje
Når man selv skal passe og pleje sin tennisalbue, bør man følge den såkaldte R.I.C.E. procedure (fra engelsk: Rest, Ice, Compression, Elevation):
- Hvile (Rest): Hvil tennisalbuen, men undgå ikke al aktivitet. Her skal man finde en god balancegang med at holde albuen mobil samtidig med at man skal tænke i at hvile er centralt for helingsprocessen. Nogle gange kan en natskinne hjælpe til at lindre morgensmerterne.
- Is (Ice): Brug is indviklet i et viskestykke til at nedkøle tennisalbuen. Dette virker bedst, hvis isen påføres så hurtigt som muligt efter smertene bryder ud. Dog aldrig direkte på huden, men pakket ind i eks. et viskestykke.
- Kompression (Compression): Brug elastikbånd eller elastisk bandage til at lægge tryk (kompres) på tennisalbuen.
- Hævelse (Elevation): Hold tennisalbuen over hjerteniveau, når det er muligt. Herved undgår og begrænser man hævelser (opsvulmethed).
Læs mere om RICE-proceduren her
Smertestillende håndkøbsmedicin kan også være nyttigt, men disse lægemidler behandler ikke årsagen til tennisalbuen. Man skal desuden ikke tage smertestillende medicin i en længere periode uden at drøfte det med en læge.
2. trin: Fysioterapi
Hvis håndkøbsmedicin (smertestillende) og andre metoder til selvhjælp ikke virker, vil lægen ofte anbefale fysioterapi.
Fysioterapi kan involvere:
- Teknik: Hvis du har fået en tennisalbue ved at spille tennis kan det være en god idé at gå til en ekspert, som evaluerer din teknik, når du spiller tennis, og at du lærer den korrekte teknik. Her kan det være en fordel at gå til en fysioterapeut med særlig viden om tennis. Hvis tennisalbuen er arbejdsrelateret, kan fysioterapeuten anbefale, at en ekspert fra dit arbejdsområde evaluerer dine arbejdsvaner og –metoder. Det vigtige er, at man ikke fortsætter med at forværre sine symptomer.
- Øvelser: Din læge eller fysioterapeut kan foreslå øvelser til gradvist at styrke og udstrække dine muskler – især i din underarm.
- Støtte: Lægen kan også anbefale, at du støtter armen og albuen vha. en speciel skinne eller et støttebind.
3. trin: Operation for tennisalbue
Hvis dine symptomer ikke er forbedrede efter mindst 1 års konservativ behandling, kan man være kandidat til operation.
Operationer for tennisalbuer tager gennemgående udgangspunkt i to faktorer:
- Kirurgisk fjernelse af beskadiget væv fra tennisalbuen
- Stimulering af helingsprocessen i det ramte område
Artroskopi – dvs. en kikkertundersøgelse af albueleddet, der kan såvel fastslå årsagen åragen til albuesmerterne som fjerne beskadiget væv fra senen gennem kikkerten – er efterhånden blevet den foretrukne type af operation for tennisalbuer.
Efter operationen støttes albuen vha. en speciel skinne eller et støttebind i en uges tid for at give tennisalbuen optimal hvile, så snittet kan få lov at hele. Derefter vil en gradvist opbyggende genoptræning, er albuen efter ca. 3 måneder stærk nok til at genoptage tennisspillet eller andre sportsgrene, der involverer en ketcher.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales ved genoptræning af en tennisalbue:
Du kan se flere produkter til behandling af tennisalbuer her
Relevante artikler: seneskedehindebetændelse i håndled, betændelse i slimsæk, seneskedehindebetændelse, musearm
Kilder og relevante eksterne links
- Normalt er akut skadesbehandling og fysioterapi tilstrækkeligt til at komme af med en tennisalbue. Det tager dog som regel et par måneder, før tennisalbuen er forsvundet helt.
- Såfremt symptomerne ikke er forbedret efter mindst 1 års fysioterapi, kan man være kandidat til en operation.
- Operation er dog kun nødvendig i sjældne tilfælde. Efter operationen skal albuen hvile i en skinne, hvorefter en længerevarende genoptræning følger.