Hvornår føder man?
Typiske tegn på fødsel
Tegn på fødsel er normalt svære at tage fejl af.
Det typiske tegn på fødsel er:
- Regelmæssige veer (kontraktioner): Livmoderen trækker for hver ve livmoderhalsen opad, så barnet gradvis presses længere og længere ned gennem bækkenet. Samtidig åbnes livmodermunden indtil den er ca. 10 cm, så barnet kan presses ud af livmoderen og videre ud gennem skeden. Når du har haft regelmæssige veer, som føles voldsomme og smertefulde i mindst 30 sekunder af gangen, kan fødslen være gået i gang.
- Er slimproppen gået? Lige før fødslen går slimproppen, hvor du oplever slimet udflåd fra skeden. Slimet kan være tyndt og vandigt som udflåd eller en en geleaftig hvidlig eller gullig klump – nogle gange kan blodstænk i udflådet, hvilket giver en lyserød farve. Når slimproppen løsner sig, er livmoderhalsen begyndt at åbne sig, hvilket er tegn på at fødslen er nært forestående – enten i løbet af kort tid eller op til dage. Nogle kvinder oplever dog, at fødslen går i gang uden, at slimproppen er gået.
- Er vandet gået? Skulle det ske, at slimproppen forsvinder før tid, er dit ufødte barn stadig beskyttet af fosterhinderne. Hos de fleste kvinder går vandet under fødslen, men det kan også ske før fødslen. Din ufødte baby udvikler sig inde i fosterhinden, som er fyldt med fostervand. Når fosterhinden brister, ”går vandet”. Dette er tegn på, at du er klar til at føde.
- Pletblødning: Idet livmodermunden åbner sig, brister nogle små blodkar, hvilket kan medføre pletblødning. Derfor er det sandsynligt, at du vil opdage blodstænk i udflåd fra skeden.Til gengæld er kraftig blødning fra skeden unormalt, hvilket kan være tegn på komplikationer. I så fald bør du straks opsøge lægehjælp.Læs mere om pletblødning her
Fødslens 3 stadier
Som regel opdeles selve fødslen i følgende 3 faser:
- Udvidelsesfasen: Udvidelsesfasen kaldes også den latente fase. Livmoderen skal åbne sig ca. 10 cm, før din baby kan komme ud. Veerne hjælper livmoderen med at åbne sig. Som udgangspunkt er livmodermunden helt lukket til at starte med, mens livmoderhalsen typisk er 2-3 cm.Indtil livmodermunden er 3-4 cm åben får mange kvinder korte uregelmæssige veer, som kan komme hver femte minut, halve time eller hele udeblive i længere perioder. Andre typiske kendetegn ved den latente fase er pletblødning samt at slimproppen eller ”vandet” går.Ikke alle kvinder oplever sammetrækningerne som veeer, men snarere som menstruationslignende smerter over lænden eller i maven.
Generelt varer udvidelsesfasen ca. 8 timer, men kan variere meget fra kvinde til kvinde – lige fra et par timer til et helt døgn. Fødslen kan forløbe langsommere end forventet, fordi veerne ikke optræder hyppigt eller ikke er kraftige nok. Desuden kan din baby være placeret uhensigtsmæssigt.
Udvidelsesfasen strækker sig ofte længere hos førstegangsfødende, mens den hos kvinder der har født en eller flere gange tidligere ofte passerer langt hurtigere. Derfor kan man opleve, at en anden, tredeje eller fjerde fødsel går enormt hurtigt.
- Uddrivningsfasen: Uddrivningsfasen starter, når livmoderhalsen har åbnet sig helt – dvs. 10 cm – og varer indtil fødslen. Livmodermunden er helt udvidet (dilation) og skeden og livmoderen går i ét. Din jordemoder vil hjælpe dig med at finde en behagelig stilling og vil guide dig til, hvordan du mest effektivt “skubber” barnet ud gennem skeden. Der er desuden et stigende fokus på, hvordan man bedst kan få en smertefri fødsel, så man ikke skal frygte sin fødsel gennem hele graviditeten. Her kan både litteratur på området og en god læge guide en. Læs mere om smertefri fødsel her.
- Efterbyrdsfasen: Når din baby er født, vil yderligere sammentrækninger skubbe efterbyrden ud. Efterbyrden består af moderkagen, fosterhinder og resten af navlestrengen.
- Som regel er man ikke i tvivl, når man endelig skal føde. Alligevel kan veerne synes så voldsomme, at man fejlagtigt er overbevist om, at fødslen er gået i gang.
- Typiske tegn på fødsel er regelmæssige veer, pletblødning samt når slimproppen eller "vandet" er gået.
- Få desuden et indblik i fødslens faser i artiklen nedenfor!