Her ses svamp på tungen
(Klik på billedet for større version)
Om svamp på tungen
For supplerende information om svamp på tungen henvises til artiklerne: opdag svamp på tungen, hvide belægninger på tungen
Generel information
Svamp på tungen er en tilstand, hvor gærsvampen Candida albicans – også kaldet candida svamp – ophobes i munden og/eller på tungen.
Svamp i mundhulen kaldes også trøske.
Svamp på tungen medfører hvide belægninger på tungen eller indersiden af kinderne. Belægningerne kan være smertefulde og begynde at bløde en smule, hvis man skraber dem af.
I nogle tilfælde spredes svampen til ganen, gummerne, mandlerne i halsen eller svælget.
Selvom svamp på tungen (al svamp i munden) kan ramme alle mennesker, har den en tendens til at ramme:
- spædbørn
- mennesker, der har gebis
- patienter, der inhalerer kortikosteroider (binyrebarkhormon)
- individer med et svagt immunforsvar
- Personer med dårlig mundhygiejne
Svamp på tungen er et mindre problem, hvis man er sund og rask, men hvis man har et svækket immunforsvar, kan det være mere problematisk at kontrollere svampens vækst.
Symptomer
Når man har svamp på tungen, er symptomerne i reglen ikke så åbenlyse eller bemærkelsesværdige i starten af forløbet – men de kommer pludseligt og kan vare ved i lang tid.
En gul eller hvid belægning på tungen er et typisk symptom – og hvis man skraber tungen vha. en tungeskraber og skrabet efterlader et rødligt mærke, skyldes belægningen sandsynligvis mundsvamp.
Symptomerne er dog ikke ens for alle:
Børn og voksne
Symptomerne på svamp på tungen hos børn og voksne kan være:
- Hvide belægninger på tungen, indersiden af kinderne og nogle gange i ganen, på gummerne og mandlerne
- Belægninger, der har et “osteagtigt” udseende
- Smerter
- Let blødning, når belægningerne afskrabes eller gnubbes
- Sprækker i mundvigene
- En “bomuldsagtig” følelse i munden
- Tab af/nedsat smagsans
I alvorlige tilfælde kan svampen brede sig ned i halsen – helt ned til spiserøret. Hvis dette sker, kan man have besvær ved at synke eller en følelse af, at f.eks. fødevarer sætter sig fast i halsen.
Hvis man har en piercing i tungen, bør denne udtages, så snart man opdager svamp på tungen.
Spædbørn og ammende mødre
Udover de særprægede hvide belægninger i munden, kan spædbørn have besvær med at amme og i øvrigt blive irritable og umedgørlige. Spædbørn kan også smitte deres mødre med svampeinfektionen under amning.
Svampeinfektionen kan herefter “smitte tilbage” til barnet, og sådan kan infektionen smitte frem og tilbage mellem moderens bryst og barnets mund. Mødre hvis bryst er inficeret af svamp kan opleve følgende symptomer:
- Usædvanlig røde, følsomme eller kløende brystvorter
- Skinnende hud på brystvorten
- Flagende hud på brystvorten
- Usædvanlige smerter ved pleje af brystvorterne
- Smertende brystvorter mellem amningerne
- Stikkende smerter dybt i brystet
I artiklen svamp på brystvorterne findes mere information om denne tilstand.
Man bør opsøge læge hvis man oplever ovenstående symptomer. Voksne og børn er dog uden for fare og bør blot tage på apoteket.
Behandling af svamp på tungen
I første omgang handler behandlingen af svamp på tungen om, at identificere årsagen til svampen. Idet der kan være mange årsager til svamp på tungen, er det bedst, at man konsulterer sin læge herom.
Samtidig med at årsagen behandles, vil man typisk få en recept på et antifungalt (svampedræbende) middel, der kan anvendes mod svamp på tungen. Herved behandles den underliggende årsag og det aktuelle udbrud af svamp på tungen på samme tid.
Et let første skridt man selv kan tage, er at øge ens opmærksomhed på mundhygiejne. Får man ikke børstet tænder, tændkød og ikke mindst tunge, har svampen de bedst mulige betingelser for at gro. Børst tænder 2-3 gange dagligt, brug tandtråd og brug en mundskyl. Skyl gerne munden efter måltider også.
Relevante artikler: sår på tungen, svamp i munden, candida-svamp behandling
Kilder og eksterne links
- Svamp på tungen skyldes en for høj koncentration af candida-svamp, der lever naturligt på menneskets slimhinder.
- Det typiske symptom er hvide belægninger på tungen, som let bløder ved afskrabning eller gnubning.
- Se hvordan du forebygger svamp på tungen samt hvordan tilstanden behandles.