Her ses et tilfælde af svamp i munden
(Klik på billedet for større version)
Om svamp i munden
For supplerende information om svamp i munden henvises til artiklen: opdag svamp på tungen
Generel information
Svamp i munden er en infektion, der skyldes gærsvampen Candida albicans – i daglig tale kaldet candida-svamp. Mundsvamp opstår pga. en overdrevet vækst af gærsvampen i mundens slimhinder.
Svamp i munden kaldes også svamp i mundhulen og trøske.
Årsager til svamp i munden
Svamp i munden og andre candida infektioner kan forekomme, når immunforsvaret er svækket pga. sygdom, medicin (som f.eks. prednison/prednisolon), eller når den naturlige balance af mikroorganismer i kroppen forstyrres af eksempelvis antibiotika.
Under normale omstændigheder fungerer immunforsvaret bl.a. ved, at det frastøder indtrængende organismer som f.eks. virus, bakterier og svamp, alt imens det opretholder en balance mellem de “godartede” og de “ondartede” mikrober, der normalt lever i kroppen.
Men nogle gange svækkes og fejler de naturlige barrierer, hvorved mundsvamp opstår.
Følgende sygdomme kan gøre dig mere modtagelig for svamp i munden:
- HIV/AIDS: Den Humane Immundefekt Virus (HIV) – viruset der forårsager AIDS – skader eller ødelægger celler i immunforsvaret, hvilket gør patienten mere modtagelig og sårbar overfor mulige infektioner, som kroppen under normale omstændigheder ville kunne modstå. Samtidig er svamp i munded også mere farligt med HIV, da kroppen ikke ahr et immunforsvar, at stå imod med. Her skal det og nævnes, at der i dag findes medicin, som er effektivt mod HIV. Gentagende tilfælde af svamp i munden kan være det første tegn (symptom) på en HIV infektion.
- Kræft (cancer): Hvis du har kræft, er dit immunforsvar sandsynligvis også svækket heraf samt evt. fra behandlingsformer såsom kemoterapi eller strålebehandling. Disse faktorer øger risikoen for svamp i munden betydeligt.
- Diabetes: Hvis ikke du er klar over, at du har diabetes, eller hvis din diabetes ikke er under tilstrækkelig kontrol, kan dit spyt indeholde store mængder sukker, hvilket fremmer væksten af candida – dvs. svamp i munden.
- Svamp i skeden: Svamp i munden og svamp i skeden skyldes den samme gærsvamp (candida). Selvom gærsvampeinfektion ikke er farlig i sig selv, kan du – hvis du er gravid – passere den videre til din baby ved fødslen. Som et resultat heraf kan nyfødte altså udvikle svamp i munden.
Risikofaktorer
Alle mennesker kan udvikle svamp i munden, men infektionen er mere almindelige hos nogle mennesker. Risikofaktorerne for svamp i munden inkluderer:
- Være et spædbarn
- Have et svækket immunforsvar
- Gå med gebis
- Have andre tilstande såsom diabetes, HIV eller anæmi
- At tage bestemte typer medicin som f.eks. antibiotika eller orale/inhalerede kortikosteroider (binyrebarkhormon)
- Gennemgå kemoterapi eller strålkebehandling for kræft
- At man har en tilstand, der forårsager mundtørhed
- Rygning
Komplikationer
Svamp i munden er sjældent et problem for raske børn og voksne, selvom tilstanden kan vende tilbagen, efter den er blevet behandlet. For individer der har et svækket immunforsvar derimod, kan svamp i munden være mere alvorligt. Har man svækket immunforsvar bør man søge læge med det samme man har mistanker om at have svamp i munden – den bedst mulige behandling er den tidligst mulige behandling.
Hvis du har HIV, kan du have særlige symptomer i munden eller spiserøret, hvilket kan gøre det mere smertefuldt og besværligt at spise. Hvis infektionen spredes til tarmene, bliver det sværere at optage tilstrækkelig næring.
Herudover er svamp i munden mere tilbøjelig til at sprede sig til andre dele af kroppen, hvis man har kræft, eller andre tilstande der svækker immunforsvaret. I dette tilfælde er de mest udsatte områder fordøjelsessystemet, lungerne samt leveren.
Undgå mundsvamp
Følgende forholdsregler kan hjælpe til, at mindske risikoen for at udvikle mundsvamp:
- Skyl munden: Hvis du anvender en kortikosteroid inhalator, skal du være sørge for at skylle munden med vand og børste dine tænder, efter du har taget din medicin.
- Prøv yoghurt: Især youghurt der indeholder lactobacillus, acidophilus eller bifidobacterium. Prøv acidophilus-kapsler, når du tager antibiotika.
- Behandling af svamp i skeden: Man bør altid behandle svamp i skeden for at undgå svamp i munden. Især under graviditet er dette vigtigt.
- Tandlægebesøg: Gå ofte til tandlægen – især hvis du har diabetes, eller hvis du bruger gebis. Spørg tandlægen hvor ofte tilsyn for svamp i munden er nødvendigt. Børst og rens dine tænder med tandtråd så ofte som din tandlæge råder dig til. Hvis du bruger gebis, er det vigtigt, at du renser det hver aften, hvis du vil undgå svamp i munden.
- Pas på hvad du spiser: Prøv at begrænse mængden af sukker i kosten. Indtag af gærholdige fødevarer bør ligeledes begrænses for at undgå, at svamp udvikler sig i munden.
- Svamp i munden forekommer især hos mennesker, der har et svækket immunforsvar pga. sygdom eller medicin. Hos denne gruppe kan mundsvamp desuden være farligt, idet svampen kan brede sig til andre dele af fordøjelsessystemet samt de øvre luftveje.
- Mennesker der generelt er sunde og raske, får kun sjældent mundsvamp. Hos denne gruppe er svampen som regel ufarlig, når den forekommer.
- Læs mere om årsager og risikofaktorer samt om hvordan du undgår svamp i munden.