Stressforebyggelse er en essentiel del af stresshåndtering
Om stressforebyggelse
Der henvises desuden til artiklen stresshåndtering for yderligere information om stressforebyggelse og stresshåndtering.
Følgende produkter anbefales til stressforebyggelse:
Hvad er stressforebyggelse?
Næsten alle mennesker kender følelsen af stress. Det er svært at sætte ord på, hvad man præcis føler, men ofte kan betegne stressen som værende belastende og forstyrrende.
Stressforebyggelse er en del af stresshåndtering og handler basalt set om 3 ting:
- At finde årsagen til stressen
- At behandle eller fjerne årsagen
- At forebygge forekomsten af fremtidig stress
Udfordringen i stressforebyggelse ligger for de fleste mennesker i alle 3 trin – og det er ofte sværere end det lyder at behandle og forebygge stress.
I denne artikel finder du værktøjer til selv at håndtere stress og stressforebyggelse.
Identificering af stress
Stressforebyggelse er kun muligt, hvis man kender de situationer, der udløser stress. Du kan anvende følgende metoder til at finde årsagerne til stressen:
Stress-listen: Lav en liste over alle de ting du mener, kan være årsag til stressen. Kun ved at identificere årsagerne, er det muligt at behandle stress. Find ud af hvilke ting på listen du kan fjerne fra dit liv eller om-organisere i din dagligdag.
Underliggende bekymringer: I mange tilfælde skyldes et øget stressniveau underliggende bekymringer eller fortrængte tanker. Hvis man tænker sig grundigt om, kan man ofte finde frem til de tanker, der forårsager stress. At udrede bagvedliggende tanker kan i mange tilfælde have stressforebyggende effekt.
Før en stress-dagbog
En stress-dagbog kan være et uvurderligt værktøj til stressforebyggelse, idet man herved får mulighed for at få et metodisk overblik over- og et mere objektivt syn på sin stress.
Notér følgende i din stress-dagbog:
- Hvad (du tror) udløser stressen
- Hvornår forekommer stressen?
- Under hvilke omstændigheder optræder stressen?
- Hvad føler du, når du er stresset?
- Hvordan reagerer du på stressen?
- Hvad gør du for at få det bedre/afhjælpe stressen?
Ved at bruge ovenstående teknikker kan du identificere de mulige årsager til stress, hvilket er nøglen til stressforebyggelse. Hvis ikke ovenstående virker, og du fortsat føler, at stressen er et problem, bør du opsøge læge eller professionel behandling.
15 metoder til stressforebyggelse
Brug følgende 15 teknikker til at undgå stress:
1) Kontrol over åndedrættet: Mange mennesker med en travlr hverdag glemmer at trække vejret dybt. At lære at kontrollere åndedrættet vha. f.eks. vejrtrækningsteknikker kan hjælpe til stressforebyggelse. Dybe åndedrag er en essentiel del af åndedrætskontrol.
2) Planlæg din dagligdag: Mange af de mennesker der betegner deres dagligdag som værende “hektisk”, mangler planlægning, struktur og organisation i livet. Hvis ikke man har 100% styr på hvad tid man går fra arbejde, hvem der henter børnene, hvornår der skal gøres rent og hvad der skal laves til aftensmad, kan det hele hurtigt blive ét stort rod. Planlægning kan være stressforebyggelse. Til det formål kan en kalender eller en to-do liste hjælpe en.
3) Drik rent vand: Drik minimum 2 liter rent vand pr. dag. Med rent vand menes udelukkende postevand eller mineralvand (uden brus, salt eller smagsstoffer). Tilstrækkeligt indtag af rent vand kan medvirke til stressforebyggelse, idet det har en udrensende effekt på kroppen.
4) Skænderier i forhold: I parforhold såvel som i forholdet mellem f.eks. forældre og børn kan skænderier og vrissen ofte være årsag til stress. At undgå skænderier og negative signaler generelt kan have en stressforebyggende effekt på menneskelige relationer.
5) Afbalanceret og ernærerende kost: Der er i dag ingen tvivl om, at en hensigtsmæssig kost bidrager til stressforebyggelse. Dette skyldes bl.a. kostens indvirking på kroppens energiniveau og følelse af velvære. Sørg for at få godt med frugt og grønt.
6) Overarbejde: Mange mennesker overarbejder, fordi de mener, at det forventes af dem eller at deres arbejdsbyrde er for stor. Uanset hvad årsagen til overarbejdet er, skal man være opmærksom på, at en for omfattende eller tung arbejdsbyrde, kan medføre stress. At arbejde mindre kan altså være stressforebyggende.
7) Støttegrupper: Et af de bedste værkstøjer til stressforebyggelse er at deltage i en eller flere støttegrupper. Her kan man bl.a. lære hvilke teknikker andre mennesker anvender til stressforebyggelse.
8) Tilstrækkelig søvn: De fleste mennesker er i dag godt klar over, at søvn har en afgørende betydning for det overordnede helbred og velbefindende. Det er imidlertid meget nemt at udvikle dårlige, søvnmæssige vaner, hvilket kan være en direkte årsag til stress. Derfor er søvn en vigtig del af stressforebyggelse. Det er forskelligt fra person til person hvor meget søvn man har brug for – en generel tommelfingerregel er 7-8 timer.
9) Koffein og stressforebyggelse: Hvis man generelt føler sig stresset, er det hensigtsmæssigt at undgå koffein fra f.eks. kaffe, læskedrikke og energidrikke. Dette skyldes at koffein kan have en stimulerende effekt på stress og derfor ikke egner sig til stressforebyggelse. Nogle mennesker tolererer koffien bedre end andre – læg derfor mærke til hvordan du har det med koffien.
10) Afbalancér arbejde og leg: Oprethold en god balance mellem arbejde og leg. Giv dig selv tid til kreativitet, udfoldelse og variation i hverdagen – herved undgår du at livet bliver for trivielt og stressfuldt.
11) Motion og aktivitet: Mennesket er ikke designet til at være inaktivt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at motion – og selv mindre aktiviteter – kan være stressforebyggende. Undersøgelser viser, at motion og træning er en af de faktorer, der er mest stressforebyggende for inaktive mennesker.
12) Mediation, yoga og afslapningsteknikker: Teknikker og metoder til afslapning og afspænding har stressforebyggende effekt hos de fleste mennesker. Ved at prøve sig frem kan man lære, hvilke teknikker der virker til stressforebyggelse. Det er i øvrigt vigtigt at planlægge afslapning.
13) TV og stressforebyggelse: Selvom mange mennesker forbinder TVet med afslapning, er det faktisk ofte en stressfaktor. Dette skyldes primært de – ofte negative – indtryk vi får, når vi ser TV (f.eks. når vi ser nyheder). I nogle tilfælde kan Tvet også udløse stress, idet vi har en tendens til at udskyde pligter eller opgaver, når vi ligger henslængte foran TV'et.
14) Vær god mod dig selv og andre: En vigtig del af stressforebyggelse er din opførsel og holdning overfor dig selv og andre. Er man anstrengende, belastende, stressende eller ligefrem ond og modbydelig overfor andre mennesker, vil man ofte mødes med negative signaler. Disse kan resultere i stress.
15) Find- og arbejd imod mål: Hvis man har et mål i livet, har man ofte lettere ved at holde fokus og finde en rød tråd i livet. Herved undgår man at blive distraheret af f.eks. stress. Desuden er en stor del af selvrealisering netop indfrielse af mål i livet.
Hvis man har svært ved at få ovenstående metoder til at afhjælpe stress, eller man generelt oplever besvær ved stressforebyggelse, bør man opsøge professionel hjælp. Der findes i dag et utal af behandlingsmuligheder og man kan under alle omstændigheder søge hjælp hos en praktiserende læge (som typisk kan henvise til en specialist).
Indførsel af stresshåndtering i hverdagen
Ovenstående råd og tips bør ikke alle indføres på én gang – hvis dette er tilfældet, bliver udfaldet typisk, at ingen af de nye (sunde) vaner hænger ved. Problemet her er, at de fleste mennesker kun kan kapere et begrænset antal ændringer i deres hverdag ad gangen.
Stressforebyggelse og stresshåndtering er typisk længerevarende processer, der kræver langvarige ændringer. Ved at følge disse råd, kan du øge sandsynligheden for, at dine nye vaner bliver til permanente livsstilsændringer:
- Prøv ikke at integrere alle vaner på én gang – tag i stedet én ad gangen
- Afvent at den nye vane er blevet rutine, inden du inddrager en ny i din hverdag
- Husk på at nogle af ovenstående vaner ikke har umiddelbar effekt på stress; ofte skal man være tålmodig og vente på resultatet
Symptomer på stress
Der findes adskillige symptomer på stress, som manifesterer sig meget forskelligt hos de enkelte individer. Her er nogle af de mest almindelige symptomer på stress:
- Tålmodighed og irritabilitet – At mangle tålmodighed eller at være irritabel – som hvis man f.eks. hidser sig op over småting – er ofte en direkte årsag til stress. I henhold til stressforebyggelse er det derfor vigtigt, at man er opmærksom på sin tålmodighed og irritabilitet.
- Tankemønstre og koncentrationsevne – Hvis ikke man er i stand til at tænke klart, fokusere eller koncentrere 100% om bestemte ting, fordi der “flyver” tanker igennem hovedet konstant, er det nemt at blive stresset. I forbindelse med stressforebyggelse er det nødvendigt at lære at mestre sine tankemønstre og at håndtere ting, der er bekymrende, foruroligende eller kræver megen opmærksomhed.
- At kunne træffe beslutninger – At være ude af stand til at tage beslutninger, er ofte et tegn på, at man har for mange stressende tanker. Betragt den manglende evne til at træffe beslutninger som en form for symptom på stress – og reagér herpå.
- Stimulerende substanser – At ryge eller drikke mere kan være et symptom på stress – især hvis man tidligere/i forvejen har en tendens til at ryge eller drikke, når man føler manglende kontrol. Stimulerende substanser er generelt ikke hensigtsmæssige i forbindelse med stressforebyggelse.
Øvrige symptomer på stress kan være:
- Søvnproblemer
- Uro i kroppen
- Hjertebanken
- Nedsat appetit eller manglende evne til at nyde mad
- Hovedpine
- Angst
- At være ude af stand til at slappe af
- Nedsat potens
- Anspændthed
- Mavesmerter
- Agressivitet
Ovenstående er blot nogle af de (mange) symptomer der findes på stress. Mange mennesker kender deres krop godt nok til at vide, hvornår de er stressede – det er bare ikke altid, at man indser, at man er stresset. Ved at kende symptomerne på stress, er det imidlertid væsentligt lettere at håndtere stressforebyggelse.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales til stressforebyggelse:
- Forudsætningen for stressforebyggelse er, at du kender årsagen til din stress og samtidig er villig til at bearbejde denne.
- Det er en god ide at lave en liste over stressende situationer for at identificere dem og derved blive bevidst om, hvad der muligvis kan være årsagen til din stress.
- I denne artikel får du 15 metoder til stressforebyggelse!