Stivkrampevaccination

 

 

En stivkrampevaccination er en kombination af vacciner

 

For supplerende information henvises til artiklen: stivkrampe

 

 

 

Hvad er stivkrampe?

 

Stivkrampe er en alvorlig infektionssygdom, som kan forårsage åndedrætsbesvær, krampeanfald og voldsomme muskelspasmer, som kan være stærke nok til at danne brud på rygsøjlen.

 

I 30-40% af tilfældene fører stivkrampe til døden.

 

Stivkrampe er synonym for infektion med bakterien Clostridium tatani. Bakterien lever i jorden og særligt i gadesnavs og gødet jord. Clostridium tatani udskiller et giftstof, som via nervebanerne transporteres til hjerne og rygmarv. Her hæmmer giftstoffet den normale funktion af hjerne og nerver, hvilket giver ophav til det specielle symptombillede, man ser ved infektikion med Clostridium tatani.

 

De voldsomme muskelspasmer rammer især rygmusklerne, hvormed man kan se en inficeret patient være spændt som en “flitsbue”.

 

Hvad er en stivkrampevaccination?

 

En stivkrampevaccination er en vaccine mod tetanus (stivkrampe). Vaccinen gives ofte i kombination med andre vacciner.

 

Stivkrampevaccinen indgår i Børnevaccinationsprogrammet, hvor den gives sammen med vaccination mod:

 

• Polio
• Difteri
• Kighoste (pertussis)
• Hib-meningitis
• Pneumokoksygdom

 

Vaccinerne gives, når børnene er 3, 5 og 12 måneder gamle.

 

Desuden indgår stivkrampevaccination i 5 års Di-Te-K-Pol revaccinationen.

 

For voksne kombineres vaccinen med vaccine mod difteri og gives hvert 10. år – eller ved sårskader, hvis der er tvivl om, hvornår vaccinen sidst er givet.

 

Bivirkninger

 

Risikoen for alvorlige bivirkninger i forbindelse med stivkrampevaccination er meget lille. I det hele taget er risikoen for stivkrampe og deraf følgende invaliderende sygdom – ofte med døden til følge – meget større end risikoen for alvorlige bivirkninger som følge af stivkrampevaccinationen.

 

 

Før vaccinationen

 

Før en stivkrampevaccination bør risici vejes op imod fordele ved vaccinen. Denne beslutning tages sammen med din læge.

 

Før du beslutter dig for en stivkrampevaccination, bør du tage følgende forhold i betragtning:

 

• Allergier: Hvis du tidligere har haft en allergisk reaktion eller anden usædvanlig reaktion efter en stivkrampevaccination eller andre former for medicin, bør du oplyse det til din læge. Det samme gælder andre typer af allergier.

 

• Graviditet: Gives kun såfremt der er en særlig grund til at give vaccinen. Ellers venter man til efter graviteten er overstået. Det er lægen, der vurderer, om vaccinen skal gives.

 

 

 

Sådan foregår en stivkrampevaccination

 

En sygeplejerske vil normalt give dig eller dit barn en stivkrampevaccine. Vaccinen sprøjtes ind i musklerne.

 

Når vaccinen gives vil man kunne mærke et lille stik. Det er dog hurtigt overstået, og man kan forlade sig lægehus kort efter vaccinen er givet. De mest beskrevne bivirkninger fra vaccinen stammer fra selve injektionen. Det er normalt at opleve ømhed eller muskeltræhed omkring hvor injektionen er givet. I nogle tilfælde kan man opleve kortvarig feber og/eller hovedpine. Andre bivirkninger udover de førnævnte forekommer meget sjældent.

 

Efter en vaccine er man beskyttet mod stivkrampe i 10 år – efter 10 år bør man få en boostervaccine, hvorefter man igen vil være beskyttet i 10 år.

 

Dit barn kan få flere vaccinationer samtidigt, men ikke i det samme område af kroppen. Husk altid at sikre dig, at du modtager et vaccinationskort fra lægen efter hver vaccination for at sikre dig, at du forstår al den information, du har fået.