Stivkrampe

 

 

Her ses et maleri fra 1800-tallet, hvor muskelkramperne ved stivrampe er illustrerede

 

For supplerende information om stivkrampe henvises til artiklen: stivkrampevaccination

 

 

 

Hvad er stivkrampe?

 

Stivkrampe er en alvorlig infektionssygdom, som påvirker nervesystemet, hvilket kan føre til smertefulde muskelkramper – især i dine kæbe- og nakkemuskler.  Desuden kan stivkrampe forårsage åndedrætsbesvær og kan dermed være en livstruende tilstand.

 

Der findes en stivkrampevaccine, og det er takket være denne, at tilfælde af stivkrampe  i den vestlige verden er yderst sjældne. Til gengæld er forekomsten af stivkrampe meget højere i udviklingslande. På verdensplan rapporteres ca. 1 million tilfælde af stivkrampe, som menes at have en dødelighed på ca. 30 %. Stivkrampe smitter ikke mellem mennesker.

 

Stivkrampe kan behandles, men ikke altid effektivt. Personer, som ikke er vaccinerede og ældre mennesker med et lavt immunforsvar – hvor end de må leve – har størst risiko for at omkomme af stivkrampe. I lande med lave vaccinationsrater kan børn også være udsat for en høj risiko for alvorlig sygdom med døden til følge.

 

 

Symptomer

 

Symptomer på stivkrampe kan optræder når som helst fra få dage til adskillige uger efter stivkrampebakterier trænger ind i din krop gennem et sår. Den gennemsnitlige inkubationstid er 7-8 dage – dvs. tiden fra infektionen til sygdommens udbrud, men kan vare helt fra 3 til 21 dage. Stivkrampe smitter ikke fra person til person.

 

Almindelige symptomer på stivkrampe (i kronologisk rækkefølge) er:

 

• Spasmer og stivhed i kæbemusklerne, brystmuskulaturen, nakken, ryg eller skulder
• Stivhed i nakkemusklerne
• Synkebesvær (dysfagi)

 

Smertefulde kropsspasmer –  varende adskillige minutter – er typisk fremprovokeret af mindre begivenheder såsom gennemtræk, fysisk berøring, lyd eller lys.

 

Andre tegn og symptomer på stivkrampe kan være:

 

• Feber
• Svedning
• Forøget blodtryk
• Høj hjertefrekvens

 

 

Hvornår bør man opsøge læge

 

Opsøg læge for at få en stivkrampevaccination, hvis du har et dybt eller beskidt sår og du ikke har fået vaccination mod stivkrampe inden for de sidste 10 år eller ikke er sikker på, hvornår du sidst fik vaccinationen. Det gælder især, hvis du har mistanke om, at et sår kan være smittet med snavs, dyreafføring eller gødet jord.

 

 

Årsager til stivkrampe

 

Clostridium tetani er navnet på den bakterie, som forårsager stivkrampe. Bakterien findes i jorden som en spore, der under anerobe forhold kan spire og frigive en nervegift ind i din blodbane. Bakterien kan ligeledes findes i store mængder støv eller i dyreefterladenskaber.

 

Når Clostridium tetani trænger ind i dybe kødsår, der er kontamineret med jord,  kan bakteriesporer producere en kraftfuld potent nervegift kaldet tetanospasmin, som aktivt beskadiger dine motorneuroner – nerver, som styrer dine muskler.

 

Giftstoffet virkning på dine nerver kan forårsage muskelstivhed og spasmer, som er det største tegn på stivkrampe. Især kan der være høje koncentrationer af tetanospasmin, hvis jorden er kontamineret med dyreafføring.

 

 

Komplikationer

 

Så snart giftstoffet tetanospasmin har bundet sig til dine nerveender, er det umuligt at fjerne. For at komme sig helt fra stivkrampe, er vækst af nye nerveender nødvendigt, hvilket kan tage op til adskillige måneder.

 

Komplikationer ved stivkrampe kan være:

 

• Invaliditet: Behandling af stivkrampe involverer typisk brug af kraftfuld, beroligende medicin til kontrol af muskelspasmer. Vedvarende ubevægelighed som følge af disse stoffer kan føre til permanent invaliditet. Hos børn kan stivkrampe føre til vedvarende hjerneskade fra mindre mentale defekter til spastisk lammelse.

 

 

• Død: Voldsomme muskelspamer forårsaget af stivkrampe kan forstyre din vejrtrækning, hvorved du i perioder kan få åndenød. Åndedrætsbesvær er den mest mest almindelige dødsårsag. Iltmangel kan desuden medføre blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) og dermed døden.

 

Muskelspasmer som resultat af stivkrampe kan desuden føre til alvorlige helbredsmæssige komplikationer som:

• Lungebetændelse
• Hjerneskade som følge af manglende ilt
• Unormal hjerterytme

 

Diagnostisering

 

Læger diagnostiserer stivkrampe med udgangspunkt i en fysisk undersøgelse, patientens vaccinations- og sygdomshistorik samt tegn og symptomer på muskelspamer, stivhed og smerter.

 

 

Behandling af stivkrampe

 

Der behandles med henblik på to formål: at eliminere bakterien og fri konsiner samt at sikre vejrtrækningen.

 

Sårpleje

 

Rensning af sår er essentiel til forebyggelse af tetanussporer – dvs. stivkrampe-fremmende bakteriesporer. Sårpleje involverer fjernelse af snavs, fremmedlegemer og dødt væv fra såret.

 

Medicinering

 

• Antitoksin: Din læge kan ordinere antitoksin –dvs. oprensede antistoffer fra immune personer. En sådan modgift kan kun neutralisere giftstoffer, som endnu ikke har bundet sig til nervevæv.

 

• Antibiotika: Der gives almindelig penicillin i 10 dage. Ved penicilinallergi kan man give et andet antibiotikum, f. eks. metronidazol.

 

• Stivkrampevaccination: Er patienten ikke tidligere vaccineret påbegyndes regelret vaccination med 3 doser fordelt over 6 måneder.  Hvis patienten derimod er tidligere vaccineret, er det nok at give en boostervaccine, som er den stivkrampevaccine, der også gives til raske mennesker.

 

• Beroligende medicin: Læger bruger generelt stærk beroligende medicin til at kontrollere muskelspasmer.

 

 

Respiratorbehandling

 

Stivkrampe kræver ofte en lang behandlingsperiode i intensiv pleje. De voldsomme muskelkramper kræver ofte behandling med kraftige muskelafslapende lægemidler, der kan nødvendiggøre respiratorbehandling for at understøtte vejrtrækningen.