Springfinger

 

 

En inflammeret sene og en bøjet finger er grundlaget for en springfinger

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information henvises til artiklerne: dropfinger, forstuvet finger, gigt i fingrene

 

 

 

Hvad er en springfinger?

 

Springfinger er en tilstand, hvor en af fingrene fastlåses i en bøjet position, hvilket resulterer i smerter og stivhed i fingeren. Fatslåsningen opstår efter man har bøjet fingeren, hvor fingeren forbliver i denne position.

 

Springfingre skyldes en forsnævring af seneskeden, der omgiver senen i den ramte finger. Hvorfor denne forsnævring opstår, ved man ikke.

 

Man ved dog, at mennesker hvis arbejde eller hobby indebærer gribebevægelser eller brug af værktøj, er mere udsatte for at pådrage sig en springfinger end andre (f.eks. landmænd, musikere eller industriarbejdere). Forekomsten er også højere blandt ældre kvinder og diabetikere.

 

 

Symptomer

 

De mest almindelige symptomer på en springfinger er:

 

• Ømhed ved fingerroden (typisk et af de første symptomer)
• En bule eller knude ved fingerroden
• Stivhed i fingeren – især om morgenen
• En “poppende” eller klikkende fornemmelse, når man bevæger fingeren
• Fingeren fastlåses eller fanges i en bøjet position og udrettes pludseligt i ét hurtigt ryk
• Fingeren fastlåses i en bøjet position, som ikke kan udrettes

 

En springfinger har en tendens til oftere at forekomme på den dominerende hånd (f.eks. højre hånd, hvis man er højrehåndet). Desuden opstår en  springfinger oftest på tommelfingeren, langefingeren og ringfingeren (hhv. finger nummer 1, 3 og 4).

Mere end én finger kan rammes ad gangen, og begge hænder kan rammes på samme tid. Det er også ganske almindeligt, at få springfinger på mere end en finger af gangen. Har man en springfinger er risikoen større for at få flere.

 

Symptomerne på springfinger er mest udtalte om morgenen eller efter perioder med inaktivitet – på disse tidspunkter er det især, når man griber eller holder om en genstand, eller når man strækker fingeren. Ofte mindskes symptomerne i forbindelse med at man begynder at bevæge fingrene.

 

I nogle tilfælde er det nødvendigt at bruge den raske hånd til at rette springfingeren ud. Det er dog ofte noget, der kun virker kortvarigt.

 

 

Årsager

 

Springfinger skyldes en forsnævring af seneskederne, der omgiver senen i springfingeren. De underliggende årsager er dog endnu ukendte.

 

Sener er fibrøse bånd, der sammenhæfter musklerne til knoglerne. Hver sene er beskyttet af seneskeder (også kaldet tenosynovium). Seneskederne frigiver en smørende væske, der tillader senen at glide eller bevæge sig gnidningsfrit i seneskeden, når man bøjer og udstrækker sin finger – som et bånd der bevæges frem og tilbage i et smurt rør.

 

Den eksakte underliggende årsag til springfingre opstår, kendes endnu ikke – men man ved, at springfinger opstår, hvis seneskederne inflammeres pga. skader, der skyldes gentagende belastning. Andre mulige årsager kan være simpelt overbrug af fingeren eller inflammatoriske tilstande som f.eks. rheumatoid arthritis.

 

Den fysiologiske årsag til springfinger er, at senen ikke kan bevæge sig korrekt i seneskeden, hvorved fingeren en gang i mellem fastlåses i den bøjede position, før den udretter sig. Hver gang fingeren fastlåses, irriteres og inflammeres senen, hvilket forværrer problemet.

 

Ved forlænget eller vedvarende inflammation kan ardannelse og fortykkelse (fibrose) opstå, ligesom knuder kan dannes.

 

 

Behandling af springfinger

 

Behandlingen af en springfinger afhænger af alvorligheden og varigheden, men i de fleste tilfælde vil man vælge at indsprøjte medicin i fingeren. Virker medicinen ikke efter hensigten, vil man typisk operere den ved et simpelt indgreb.

 

Herudover kan følgende behandlingsmuligheder i nogle tilfælde anvendes:

 

• NSAIDs (Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler)
• Perkutan frigøring (lægen anvender en nål til frigøre springfingeren)
• Hvile (undgå at anvende fingeren i en måned)
• Skinne (en skinne der holder fingeren udstrakt)
• Fingerøvelser (forsigtige øvelser til at genvinde mobiliteten i fingeren)
• Undgå gentagende griben (typisk i 3-4 uger)
• Bade hånden i varmt vand (typisk om morgenen)
• Massage (kan lindre smerter, men afhjælper ikke selve springfingeren)

 

Varigheden af rekonvalescensen (helingsperioden) afhænger af følgende faktorer:

 

• Alvorligheden af springfingeren
• Hvilken behandlingsmulighed man vælger
• Eventuelle komplikationer