Spiserørsbrok

 

 

De to øverste pile markerer hjertets udkant – de to nederste markerer et stort spiserørsbrok

(Klik på billedet for større version)

 

Denne artikel omhandler udelukkende årsager og behandling af spiserørsbrok. For information om symptomerne henvises til artiklen: symptomer på spiserørsbrok

 

 

 

Hvad er spiserørsbrok?

 

Spiserørsbrok (hernia hiatus) er dannelsen af brok i hiatus – dvs. den åbning, som spiserøret løber igennem (i mellemgulvet) på vej ned til mavesækken.

 

Mellemgulvet kaldes også diaphragma og er en stor kuppelformet flad muskel, som adskiller brysthulen fra bughulen.

 

Mellemgulvet har en vigtig funktion i forhold til spiserøret; den hjælper lukkemusklen med at forhindre tilbageløb af indhold fra mavesækken til spiserøret efter et måltid (såkaldt refluks).

 

Spiserørsbrok dannes, når en større del af mavesækken glider op gennem det hul i mellemgulvet, som spiserøret normalt passerer igennem. Spiserørsbrok kan derfor defineres som et indre brok.

 

I de fleste tilfælde forvolder et lille spiserørsbrok ikke problemer – det er enda ikke altid, at man selv opdager spiserørsbrok. Det er dog stadig en tilstand, da skal tages alvorligt, da den kan have store sundhedsmæssige implikationer.

 

Et større spiserørsbrok kan tillade, at mad og mavesyre passerer tilbage op gennem spiserøret, hvilket kan føre til halsbrand, brystsmerter samt sure opstød.

 

Hjemmepleje eller medicin kan normalt forhindre mavesyre i spiserøret – hvorimod et større spiserørsbrok typisk kræver kirurgisk indgreb.

 

 

Former for spiserørsbrok

 

Spiserørsbrok opdeles normalt i følgende 2 typer:

 

Glidebrok: Næsten alle spiserørsbrok opstår, fordi både den øverste del af mavesækken og lukkemusklen (som sidder på overgangen mellem mavesækken og spiserøret [den gastroøsofageale overgang]), glider op igennem hiatus til brysthulen. Herved svækkes lukkemekanismen, hvilket ofte medfører refluks af mavesyre. Denne mavesyre i spiserøret kan manifestere sig i form af halsbrand, sure opstød, besvær ved at synke og hæshed. Dog er det ikke altid tilfældet, at glidebrok udviser disse symptomer.

 

Paraesophagealt brok: Bare 5-10% lider af denne form for spiserørsbrok. I modsætning til glidebrok er lukkemusklen fuldt funktionsdygtig, hvilket forhindrer mavesyrerefluks. Desuden buler en del af mavesækken ud gennem hiatus og lægger sig ved siden af spiserøret uden bevægelse af den gastroøsofageale overgang. Dog kan udposningen i brysthulen føre til udspiling af broksækken, hvilket kan give synkebesvær og brystsmerter.

 

Det bør dog nævnes, at en kombination af disse to former for spiserørsbrok forekommer.

 

 

Årsager til spiserørsbrok

 

Spiserørsbrok opstår, når svagt muskelvæv ikke kan forhindre mavesækken i at bule op gennem mellemgulvet. Det er derfor, at spiserørsbrok ofte kaldes mellemgulvsbrok. Det er ikke altid klart, hvorfor det sker, men trykket på mavesækken kan bidrage til dannelsen af spiserørsbrok.

 

Spiserørsbrok kan skyldes og forværres af følgende årsager:

 

• En skade i området
• En nedarvet svaghed i de omgivende muskler
• En medfødt usædvanlig stor åbning (hiatus) i mellemgulvet
• Vedvarende og intenst tryk på de omkringliggende muskler som følge af eksempelvis hoste, opkast eller spænding ved tunge løft eller ved hård afføring og forstoppelse
• Overvægt/fedme
• Rygning

 

Spiserørsbrok rammer oftest ældre, overvægtige og rygere.

 

 

Behandling af spiserørsbrok

 

Generelt undlades behandling af spiserørsbrok, såfremt ingen ubehag opleves. Det er sandsynligt, at et stort brok eller paraesophagealt brok forårsager spiserørsforsnævring og derfor medfører ubehag. Patienter med symptomer på spiserørsbrok bør sove med overkroppen oprejst – en elevationsseng er ideel. Desuden frarådes det at ligge ned straks efter et måltid. Man bør ligeledes undgå at spise kort før man skal i seng. Det skyldes at det øger risikoen for sure opstød og halsbrand, hvilket man dårligere kan håndtere, hvis man har halsbrand.

 

Hvis spiserørsbrok skyldes stress, kan teknikker til stressreduktion anbefales – læs evt. om stresshåndtering her.

 

Såfremt årsagen til spiserørsbrok er overvægt, skal behandlingen tage udgangspunkt i vægttab – læs evt. om overvægt her.

 

En anden form for behandling af spiserørsbrok er medicinering i form af antisekretoriske lægemidler såsom protonpumpehæmmere og histamine H2-receptorblokkere, der kan anvendes til at reducere syresekretion.

 

Det er vigtigt at undgå medicin, der kan reducere trykket i spiserørets nederste lukkemuskel, idet en endnu svagere lukkemuskel vil hæmme dens evne til at lukke af mod refluks yderligere.

 

I tilfælde af alvorlige symptomer, som involverer kronisk mavesyrerefluks, er operation nogle gange anbefalelsesværdig, da en sådan lidelse kan forvolde alvorlige skader på spiserøret og i værste fald føre til spiserørskræft. Et sådant kirurgisk indgreb, der har til formål at forbedre lukkemekanismen spiserør og mavesæk, kaldes laparoskopisk fundoplikation.