Søvnløshed (insomni)

 

 

Søvnløshed kan være frustrerende

 

I denne artikel kan du læse om årsagerne til søvnløshed. For information om symptomer, risikofaktorer samt behandling af søvnløshed, henvises der til artiklen: behandling af søvnløshed

 

Følgende produkter anbefales mod søvnløshed:

 

Valerina Forte er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af søvnbesvær af Lægemiddelstyrelsen.

 

 

Årsager til søvnløshed

 

Søvnløshed – også kaldet insomni eller insomnia – stammer ofte fra et andet problem, som f.eks. helbredsmæssige tilstande der medfører smerter, eller brug af substanser der forstyrrer søvnen.

 

Almindelige årsager til søvnløshed er:

 

• Stress: Bekymringer omkring arbejde, skole, helbred eller familie kan holde dit sind beskæftiget om natten, hvilket gør det svært at sove. Stressfulde begivenheder i livet såsom død, sygdom, skilsmisse eller fyring kan medføre søvnløshed. Både i tilfælde med stress og angst kan det betale sig, at bruge lang tid på at geare ned inden man går i seng. At gøre gode ting for en selv om aftenen – mild motion, et karbad, en tur i sauna eller andet kan hjælpe til at give en velvære, som gør man falder lettere i søvn. Man bør ligeledes undgå skærme i et par timer op til, at man planlægger at sove.

 

• Angst: Mindre daglige tilfælde af angst såvel som mere alvorlige typer angst kan forstyrre søvnen. Læs evt. artiklen: angst

 

• Depression: Man sover typisk enten for meget eller for lidt, hvis man har en depression eller blot føler sig deprimeret. Dette kan skyldes kemisk ubalance i hjernen, eller bekymringer der følger med de depressive tanker, som kan bevirke, at man ikke kan slappe tilstrækkeligt af til at falde i søvn. Man kan som deprimeret eller depressiv opleve at være for træt til at sove – selvom det lyder som en modsigelse. Et trick mod dette er at få bevægelse ind i hverdagen – herved retter man lidt op på de kemiske ubalancer, og man kan i højere grad slappe af til at sove. Andre mentale forstyrrelser og lidelser er ofte også forbundet med søvnløshed. Læs evt. mere om depression her

 

• Medicin: Receptpligtig medicin kan forstyrre søvnen og medføre søvnløshed. Eksempler kan være nogle typer antidepressiva (antidepressiv medicin), hjerte- og blodmedicin, medicin mod allergi, stimulerende medicin samt binyrebarkhormon. Nogle typer medicin i håndkøb inklusive nogle smertestillende midler, dekongestans samt midler til vægttab kan indholde koffein og andre stimulerende stoffer. Antihistaminer kan gøre dig en smule “groggy” (omtåget, fortumlet) i starten og forværre urinvejsproblemer, hvilket kan betyde, at man skal på toilettet flere gange i løbet af natten.

 

• Koffein, nikotin og alkohol: Kaffe, the, cola og andre koffein-holdige drikkevarer er velkendte stimulanter. Hvis man drikker kaffe sent på eftermiddagen – eller om aftenen – kan det resultere i søvnløshed, idet koffeinen afholder dig fra at falde i søvn. Mange har derfor en regel med, at de ikke drikker kaffe efter klokken 3, 4 eller 5 om eftermiddagen. Nikotin i tobak producerer et andet type stimulerende middel, der kan medføre søvnløshed. Alkohol er et bedøvende stof, der kan hjælpe dig til at falde i søvn, men det forhindrer dybere søvn og kan ofte vække dig om natten.

 

• Helbredsmæssige tilstande: Hvis du har kroniske smerter, åndedrætsbesvær eller hyppig vandladning, kan du udvikle søvnløshed. Tilstande der hænger sammen med søvnløshed kan være:
  • Gigtsygdomme
  • Kræft (cancer)
  • Hjerteinsufficiens (hjertesvigt)
  • Diabetes
  • Lungesygdomme
  • Gastro-øsofageal refluks (mavesyre i spiserøret)
  • Overaktiv skjoldbruskkirtel
  • Slagtilfælde
  • Parkinsons sygdom
  • Alzheimers sygdom

 

Hvis du sørger for, at din sygdom er velkontrolleret og under behandling, kan det hjælpe på din søvnløshed. Hvis du f.eks. har gigt, bør du sørge for, at tage smertestillende midler inden du skal i seng (tal med din læge herom).

 

• Ændringer i dit miljø eller arbejde: Rejse, lange arbejdsdage og tidlige morgenvagter kan forstyrre kroppens døgnrytme og gøre det svært at sove. Din døgnrytme fungerer som et internt urværk, der guider dig i, hvornår du skal være vågen, og hvornår du skal sove. Andre funktioner som f.eks. kropstemperaturen og metabolismen styres også af døgnrytmen – dvs. den påvirker ikke kun søvnløshed men kroppens overordnede velbefindende.

 

• Dårlige søvnvaner: Vaner der er forbundet med sengetid og søvn kan være enten gode eller dårlige. Uregelmæssige tidspunkter for sengetid, at falde i søvn på sofaen eller at spise lige inden sengetid, er alle dårlige søvnvaner, der næsten uundgåeligt fører til søvnløshed.

 

• Tillært søvnløshed: Dette kan forekomme, når man bekymrer sig overdrevet over, ikke at kunne falde i søvn, og man derfor prøver for meget på at falde i søvn. Mange mennesker der lider af tillært søvnløshed, kan bedre sove, hvis de er væk fra deres vante sove-miljø – som f.eks. mens de ser fjernsyn eller læser en bog.

 

• At spise for meget (sent): At spise en let snack inden man skal sove er i orden, men hvis man spiser større mængder mad, så det måske ligefrem er ubehageligt at ligge ned, kan dette medføre søvnløshed. Mange mennesker oplever halsbrand, hvis de spiser for sent (tilstand hvor mavesyre løber tilbage i spiserøret efter et måltid). Denne ubehagelige følelse kan holde dig vågen, og dermed være årsagen til søvnløshed.

 

 

Aldring

 

Søvnløshed bliver mere almindeligt med alderen. Efterhånden som alderen skrider frem, sker der nogle ændringer, der kan påvirke søvnen. Man kan opleve:

 

• En ændring i søvnmønstret: Søvn bliver ofte mindre afslappende og udhvilende med alderen. Dette skyldes, at man tilbringer mere tid i de tidlige stadier af søvnen, og mindre tid i de senere faser, der netop er den dybe søvn. Desuden bliver man med alderen træt tidligere på aftenen, og vågner tidligere om morgenen – dette kan også bidrage til søvnløshed.

 

• Ændringer i aktivitet: Man kan være mindre fysisk og/eller socialt aktiv i de senere leveår. Aktivitet kan hjælpe til at sikre en god nattesøvn. Med alderen kan man også være mere tilbøjelig til at tage en eftermiddagslur, hvilket kan medvirke til søvnløsheden.

 

• Ændringer i helbredet: De kroniske smerter der kan være forbundet med tilstande, såsom gigt og rygproblemer såvel som depression og angst, kan medføre søvnløshed. Ældre mænd udvikler ofte en forstørret prostata, hvilket kan føre til hyppig vandladning, hvorved søvnen forstyrres. Hos kvinder kan hedeturene, der følger med overgangsalderen, forhindre dem i at sove – og i sjældne tilfælde være direkte årsag til søvnløshed.

 

• Øget indtag af medicin: Ældre mennesker anvender mere medicin end yngre mennesker, hvilket forøger sandsynligheden for, at søvnløshed opstår som følge af brug af medicin.

 

• Andre tilstande, der medfører søvnløshed: Andre søvn-relaterede tilstande, som f.eks. søvnapnø og uro i benene, bliver også mere almindelige med alderen. Søvnapnø gør, at man stopper med at ånde periodisk om natten, og derfor vågner. Uro i benene forårsager ubehagelige følelser i benene, samt en næsten uimodståelig trang til at bevæge dem, hvilket kan resultere i søvnløshed.Søvnproblemer kan være en bekymring for børn og teenagere såvel som for voksne. Nogle unge har svært ved at falde i søvn fordi deres indre døgnrytme er mere forskudt (i den sene retning).Andre har svært ved regelmæssigt at gå seng på hensigtsmæssige tidspunkter af samme årsag. Hos unge er tendensen generelt, at de vil gå i seng senere og stå op senere (sove længere om morgenen).

 

 

Anbefalede produkter

 

Følgende produkter anbefales mod søvnløshed:

 

Valerina Forte er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af søvnbesvær af Lægemiddelstyrelsen.