Medicinsk behandling af søvnløshed kan medføre bivirkninger i form aktivitet under søvnen – som f.eks. søvngængeri
Om behandling af søvnløshed
For information om årsagerne til søvnløshed, henvises der til denne artikel: årsager til søvnløshed
Følgende produkter anbefales mod søvnløshed:
Valerina Forte er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af søvnbesvær af Lægemiddelstyrelsen.
Generelt om søvnløshed
Søvnløshed kaldes også insomni – en tilstand, hvor man har svært ved at falde søvn eller slet ikke kan sove. Søvnløshed er en af de hyppigste patientklager af alle.
Ved søvnløshed står man op om morgenen uden at føle sig udhvilet, hvilket kan påvirke ens evne til at fungere i dagligdagen. Søvnløshed påvirker ikke kun energiniveauet og humøret, men også præstationer på arbejdet og livskvaliteten.
Hvor meget søvn, man har behov for, varierer fra person til person. De fleste voksne mennesker sover mellem 7 og 8 timer, men alt mellem 6 og 9 timer pr. nat er normalt.
Over 1/3 af alle voksne lider af søvnløshed ind i mellem, mens 10-15% har kronisk søvnløshed.
Man behøver ikke at leve med søvnløshed. Simple ændringer i dine daglige rutiner og vaner kan afhjælpe søvnløsheden og genoprette et normalt søvnmønster.
Symptomer
Symptomerne på søvnløshed kan være:
- Besvær ved at falde i søvn (det primære symptom på søvnløshed)
- At være vågen om natten
- At vågne for tidligt
- Ikke at føle sig udhvilet efter nattesøvnen
- Træthed eller søvnighed i dagtimerne
- At være irritabel, depressiv eller føle angst
- Besvær ved at holde koncentrationen eller at fokusere på opgaver
- Øget antal fejl eller uheld
- Spændingshovedpiner
- Gastrointestinale symptomer (i maven, tarmene og spiserøret)
- Vedvarende eller løbende bekymringer om søvn
Hvornår skal man opsøge læge?
Hvis søvnløshed gør det svært for dig at fungere i løbet af dagen, kan du opsøge læge mhp. at finde årsagen til søvnløsheden og behandle denne.
Hvis lægen mistænker bestemte tilstande som værende årsagen, kan du henvises til en specialist i søvnforstyrrelser.
Risikofaktorer
Næsten alle har prøvet at have en søvnløs nat, men du har større risiko for at udvikle søvnløshed, hvis:
- Du er en kvinde
- Du er over 60 år
- Du har en psykisk lidelse
- Du er meget stresset
- Du arbejder om natten
- Du rejser meget og langt
Behandling af søvnløshed
At ændre dine søvnvaner og at identificere de underliggende årsager til søvnløshed, er nøglen til behandlingen, og kan genskabe udhvilende søvn for de fleste mennesker. Ved at sørge for at have gode søvnvaner – som f.eks. at have regelmæssige sengetider og stå-op tider – giver man sig selv muligheden for god søvn.
Hvis ikke sådanne tiltag og ændringer virker på søvnløsheden, kan man prøve terapi. Er resultatet af terapien ikke tilfredsstillende, kan lægen anbefale medicin til at hjælpe til afslappelse og søvn.
Adfærdsterapi
Ved adfærdsterapi lærer man nye adfærdsmønstre og teknikker til at gøre sit søvn-miljø mere søvn-venligt. Undersøgelser viser, at adfærdsterapi er mere effektivt end sovemedicin i behandlingen af søvnløshed.
Generelt anbefales adfærdsterapeutiske teknikker som det første forsøg på behandling af mennesker, der lider af søvnløshed.
Adfærdsterapien inkluderer:
- Undervisning i gode søvnvaner
- Afslappelsesteknikker
- Kognitiv terapi (udskiftning af bekymringer med positive søvn-venlige tanker)
- Kontrol af stimulans (begrænsning af den tid du bruger vågen i soveværelset og sengen)
- Søvn-begrænsing (en nedtrapning af søvn der konstant gør dig mere træt den efterfølgende nat. Når en regelmæssig søvn-rutine er opnået, forøges søvn-mængden gradvist)
- Lysterapi (lys kan anvendes til at regulere døgnrytmen)
Medicinsk behandling
At tage sovemedicin kan hjælpe dig til at sove og derved afhjælpe søvnløshed. I sjældne tilfælde kan sovemedicin dog udløse alvorlige allergiske reaktioner, såsom hævelser i ansigtet og unormal opførsel (f.eks. gå i søvne, lave mad i søvne, køre bil i søvne osv.)
Bivirkningerne ved receptpligtig medicin mod søvnløshed er ofte mere udtalte hos ældre mennesker og kan inkludere døsighed, nedsat evne til at tænke, nattevandringer, oprevethed og balanceproblemer.
Generelt anbefaler lægerne ikke indtag af medicin mod søvnløshed i mere end et par uger. Dette på trods af at der er flere medicintyper, der er godkendt til langvarig brug.
Medicin i håndkøb indeholder ofte antihistaminer, hvilket kan øge døsigheden. Men antihistaminer kan også mindske kvaliteten af søvnen, og de kan medføre birvirkninger såsom søvnighed i løbet af dagen, mundtørhed og sløret syn eller synsforstyrrelser.
Valerina Forte er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af søvnbesvær af Lægemiddelstyrelsen.
Råd mod søvnløshed
Uanset hvilken alder man har, kan søvnløshed behandles. Nøglen til behandlingen ligger i at ændre daglige rutiner. Prøv disse:
- Oprethold regelmæssige sengetider. En ustabil døgnrytme forvirrer kroppen og betyder at det er svært at falde i søvn – særligt at falde tidligt i søvn.
- Stå op når du ikke sover (hvis ikke du kan sove, så stå op og foretag dig noget afslappende i 15 minutter)
- Undgå at prøve for hårdt på at sove
- Undgå skærme to timer inden sengetid.
- Brug udelukkende soveværelset til søvn og intime relationer
- Find måder at slappe af på
- Undgå middagsluren. På den måde er du mere træt når du rent faktisk skal sove.
- Gør dit soveværelse et behageligt sted at sove. Rod kan stresse, også når lyset er slukket og man ligger i sengen.
- Træn/motioner og vær aktiv. Det betyder at kroppen er mere afslappet og brugt på den gode måde, når det er tid til at sove.
- Undgå koffein, nikotin og alkohol. Særligt er koffein sent på eftermiddagen og ud på aftenen noget, der kan besvæærliggøre at sove.
- Prøv at gabe, når du ikke kan sove og prøv at imitere det åndedræt man har, når man sover
- Check din medicin (kontroller med din læge om der noget af medicinen, der kan medføre søvnløshed)
- Lev ikke med smerte (opsøg læge mhp. at finde en løsning, hvis smerter er årsagen til søvnløsheden)
- Gem vækkeuret af vejen (indstil vækkeuret så du vågner rettidigt, men gem det væk, så du ikke tænker på, at det er nat, og at du skal sove)
- Når man sover ånder man ind og ud stort set uden pause. Prøv derfor at imiter den form for vejrtrækning uden pauser – det kan snyde kroppen til at tro man sover.
- Undgå overtænkning når du skal sove. Tænk ikke på ting du skal nå, ting der bekymrer dig.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales mod søvnløshed:
Valerina Forte er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af søvnbesvær af Lægemiddelstyrelsen.
Relaterede artikler: depression – symptomer, angstanfald, vokseværk
Kilder og relevante eksterne links
- Søvnløshed kaldes "insomni" på fagsprog og er en af de hyppigste patientklager. Søvnløshed udgør således lidt af et samfundsproblem.
- Uden tilstrækkelig søvn nedsættes evnen til at præstere i hverdagen samtidig med, at livskvaliteten og humøret falder.
- Her får du en række gode råd mod søvnløshed og kan desuden læse om hvordan søvnproblemer bedst behandles.