Slidgigt i skulderen kan opstå i begge skulderens led – her ses Glenohumeralleddet
(klik på billedet for større version)
Om slidgigt i skulderen
Der henvises til artiklen slidgigt for supplerende information.
Følgende produkter anbefales til behandling af slidgigt i skulderen:
Venustorn er ét af de få naturlægemidler, der er godkendt til behandling af slidgigt af Lægemiddelstyrelsen.
Hvad er slidgigt i skulderen?
Slidgigt i skulderen er mere sjældent forekommende end mange af de andre typer slidgigt (som f.eks. slidgigt i hoften eller slidgigt i knæ). Smerterne i skuldren kan være udtalte og er i nogle tilfælde næsten invaliderende.
Slidgigt i skulderen opstår, når ledbrusken i skulderleddet nedslides. Dette medfører smerter, hævelser og evt. også væskeansamlinger i skulderleddet.
I nogle tilfælde kan vedvarende slidgigt i skulderen resultere i udvikling af såkaldte osteofytter; små knoglegevækster som udvokser der hvor knoglerne i skulderleddet gnider mod hinanden. Disse har en tendens til at forværre smerterne.
Der findes 2 led i skuldrene:
- Akromioklavikulærleddet (kravebensleddet)
- Glenohumeralleddet (skulderleddet)
Slidgigt forekommer hyppigst i akromioklavikulærleddet/kravebensleddet.
Symptomer på slidgigt i skulderen
Symptomerne på slidgigt i skulderen har en tendens til at forværres med tiden (i takt med at slidgigten forværres), men deres udtalthed varierer i perioder – dvs. patienter har ofte “gode” og “dårlige” måneder. I nogle tilfælde kan patienter også mærke ændringer i symptomerne i forbindelse med at vejret ændrer sig.
Symptomerne på slidgigt i skulderen er generelt prægede af smerter:
- Smerter når man bevæger skulderen
- Smerter efter man har bevæget skulderen
- Smerter i skulderen når man sover
Andre symptomer på slidgigt i skulderen kan være:
- Mindsket fleksibilitet
- Nedsat bevægelighed
- Mindsket rækkevidde
- Hævelser i skulderleddet
- Ømhed omkring skulderleddet
- Stivhed i skulderleddet
I nogle tilfælde kan der også høres knækkende eller klikkende lyde fra skulderleddet ved slidgigt i skulderen.
Risikofaktorer
Risikoen for at udvikle slidgigt generelt (ikke kun i skulderen) stiger med alderen.
Man kender endnu ikke de præcise årsager til, at slidgigt i skulderen udvikles, men man ved, at visse faktorer øger risikoen for at udvikle sygdommen – såsom:
- Alder (jo ældre, jo større er risikoen)
- Arvelighed (nogle familier har en tendens til slidgigt)
- Tidligere skader på skulderen
Normalt lider unge mennesker ikke af slidgigt. Men hvis skulderen f.eks. går af led (dislokaliseres) eller brækker (knoglebrud) kan der udvikles slidgigt en tidlig alder.
Diagnosticering
Diagnosticering af slidgigt i skulderen tager udgangspunkt i en fysisk undersøgelse og patientens sygdomshistorik.
Lægen vil typisk undersøge for følgende:
- Skader på muskler, sener og ligamenter (ledbånd)
- Områder med ømhed
- Smerter ved tryk på leddet
- Svaghed/svind af væv (atrofi)
- Tegn på tidligere skader
- Involvering af andre led (hvilket kan indikere leddegigt)
Lægen vil desuden typisk sammenligne patientens rækkevidde; ved egen kraft og assisteret.
Supplerende undersøgelser til diagnosticering af slidgigt i skulderen kan inkludere:
- Røntgenbilleder
- Blodprøver
- Udtagelse af synovialvæske (ledvæske – til analyse)
- MR-scanninger
Behandling af slidgigt i skulderen
Behandling af slidgigt i skulderen bør starte med små ændringer i dagligdagen og langsomt blive mere omfattende. Det er ikke alle behandlingsmuligheder, der passer i alle patienters tilfælde – lægen foretager en individuel vurdering ved hver patient.
Følgende behandlingsmuligheder kan anvendes ved slidgigt i skulderen:
- Hvile (skån skulderen og pas på overbelastninger)
- Smertestillende medicin i håndkøb (konsultér din læge)
- Indsprøjtning af kortikosteroider (binyrebarkhormon)
- Glukosamin (et omdiskuteret smertestillende middel)
- Fysioterapi (konsultér først din læge – og få evt. en henvisning her)
- Skulderøvelser (inkl. fleksibilitets- og styrkeøvelser)
- Varme- og kuldebehandling (til smertelindring)
Hvis ikke ovenstående behandling kan afhjælpe symptomerne fra slidgigten tilfredsstillende, kan operation være nødvendig. Der findes flere forskellige operationstyper til slidgigt i skulderen – hvilken der egner sig i det individuelle tilfælde afhænger af:
- Slidgigtens omfang
- Skaderne på knogler og led
- Patientens helbredsmæssige tilstand
Som alle andre kirurgiske indgreb indebærer operation for slidgigt i skulderen også risiko for komplikationer – disse kan være:
- Infektion
- Skader på nerver
- Skader på blodkar
- Problematisk reaktion på bedøvelsen
Efter operationen kan følgende være symptomer på komplikationer:
- Feber (dagen efter operationen)
- Tiltagende smerter eller hævelser
- Rødme, varme eller ømhed (kan være tegn på infektion)
- Usædvanlig blødning (selvom afløbende væske fra såret er almindeligt)
- Følelsesløshed, prikken eller kilden i armen eller hånden
Hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer efter en skulderoperation, bør du opsøge læge.
Alternative produkter
Følgende alternative midler siges at have en positiv effekt mod gigt i skulderen. Desværre er der blandt medicinalproducenter begrænset interesse i at forske i anturlige midler mod sygdomme, da disse ikke kan patenteres. Derfor er følgende midler snarere baseret på mindre studier og anekdotiske effekter.
– Moringa: Indeholder alle essentielle aminosyrer og har anti-inflammatoriske virkninger.
– Ingefær og curcumin: Har begge anti-inflammatoriske effekter, som særlig kan hjælpe til den eventuelle inflammation, som er en del af gigten.
Produkter mod slidgigt
Følgende produkter anbefales til behandling af slidgigt i skulderen:
Venustorn er ét af de få naturlægemidler, der er godkendt til behandling af slidgigt af Lægemiddelstyrelsen.
- Slidgigt i skulderen forekommer forholdsvis sjældent i forhold til slidgigt i andre led såsom knæet og hoften.
- Typiske symptomer er smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i skulderleddet.
- Behandling af slidgigt i skulderen er meget individuel og afhænger af symptomernes type og alvorsgrad.