På billedet ses en skeløjet mand
(Klik på billedet for større version)
Om skeløjethed
Generelt om skeløjethed
At være skeløjet (skele med øjnene) betyder, at pupillerne i øjnene har en tendens til at være indadvendte – dvs. vendt ind mod næsen, fremfor at være vendt i den samme (ens) retning.
Dette betyder også at skeløjede øjne ikke ser de samme ting på samme tid – deres syn er ikke binokulært.
At være skeløjet er det modsatte af at være vindøjet. Når man er vindøjet, vender pupillerne i øjnene udad – dvs. væk fra næsen og ud mod ørerne.
På fagsprog kaldes skeløjethed esotropi og vindøjethed kaldes exotropi. Desuden har man på fagsprog fællesbetegnelsen strabismus som dækker over både skeløjethed og vindøjethed, men også en række andre øjendefekter som f.eks. at være bælgøjet (udstående eller trætte øjne).
Årsager til skeløjethed og strabismus generelt
Der findes 6 muskler omkring øjet, der arbejder sammen om at koordinere øjnenes fokus. Uden disse er det ikke muligt at at fokusere begge øjne på den samme genstand.
Hos mennesker, der har strabismus, arbejder disse øjenmuskler ikke korrekt sammen. Øjnenes fælles koordinationsevne er altså forringet. Resultatet heraf er, at det ene øje fokuserer på en genstand, og det andet drejer væk – i en anden retning – og fokuserer derfor på noget andet.
Når dette sker, sendes to forskellige billeder til hjernen – et fra hvert øje. Dette forvirrer hjernen, som i nogle tilfælde derfor lærer at ignorere billeder fra det svageste øje.
Hos nogle skeløjede mennesker påvirker øjendefekten også synets opfattelse af dybde.
Underliggende sygdomme som årsager til skeløjethed
I de fleste tilfælde skyldes skeløjethed – og andre øjendefekter der omfattes af strabismus – problemer med muskelkontrollen i de 6 øjenmuskler.
I andre tilfælde skyldes skeløjetheden skader på hjernen. Eksempelvis kan skader på bestemte kranienerver (n. oculomotorius, n. trochleus og n. abducens) være årsagen til skeløjethed og strabismus.
Der findes dog en række sygdomme som kan være den underliggende årsag hos skeløjede mennesker. Eksempler herpå kan være diabetes, grave´s sygdom, slagtilfælde eller skader og defekter i øjnene ved fødslen.
Herudover kan også tab af syn som følge af skader eller sygdomme i øjnene medføre skeløjethed.
Behandling af skeløjethed og strabismus
Hvis ikke strabismus behandles, vil det svage øje – som hjernen ignorerer – aldrig komme til at se ordentligt. Dette tab af syn kaldes amplyopi på fagsprog og et dovent øje eller et sløvt øje i folkemunde. I nogle tilfælde optræder amplyopi først og forårsager derefter strabismus.
Det primære mål med behandlingen af alle typer strabismus er at sikre et behageligt, klart og normalt binokulært syn. Samtidig kan der være nogle æstetiske fordele – strabismus kan ligesom skeløjethed påvirke selvværd. Mange vil derfor opleve, at en behandling hjælper betydeligt på selvværdet.
Behandling af skeløjethed foregår vha. synskorrigende hjælpemidler såsom briller eller en øjenlap (til at dække det stærkeste øje, hvilket tvinger det svage øje til at arbejde hårdere).
Hvis ikke de synskorrigende hjælpemidler har tilstrækkelig effekt, kan operation være nødvendig. Operation er dog ikke en behandlingsmulighed, der løser alle problemerne – dvs. patienten skal ofte bære briller på trods operation.
Kilder og relevante eksterne links
- Skeløjethed (esotropi) er en tilstand, hvor øjnenes pupiler har tendens til at vende ind mod næsen.
- Normalt skyldes skeløjethed en medfødt defekt i hjernen. Der findes dog også en række sygdomme, der kan være den underliggende årsag til tilstanden - som f.eks. diabetes og Grave's sygdom.
- Behandlingen af skeløjethed og strabismus har generelt som mål at sikre et klart og normalt binokulært syn (dvs. at kunne se de samme ting samtidigt med begge øjne).