Separationsangst

 

Separationsangst forekommer almindeligvis i barnets 8-14 levemåned

 

Følgende bøger anbefales til selvhjælp ved angst:

 

Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst

 

 

For supplerende information om separationsangst henvises til artiklerne: angst for at miste, angst

 

 

 

Hvad er separationsangst?

 

Separationsangst er et udviklingsmæssigt stadie hos børn, hvor de oplever angst, når de separeres (skilles) fra deres nærmeste pårørende (almindeligvis moderen). Selve angsten er grundliggende et instinkt, der har hjulpet mennesket til at overleve igennem tiderne.

 

Almindeligvis forekommer separationsangst i børns 8.-14. levemåned og ophører omkring 2 års alderen. I tilfælde, hvor angsten fortsætter efter denne alder og/eller har en alvorlig karakter, kan behandling være nødvendig. Man behandler typisk separationsangst vha. information, terapi eller angstdæmpende medicin.

 

 

Årsager

 

I takt med, at spædbørn udvikler sig, oplever de forskellige følelser, som typisk forekommer i en forudsigelig rækkefølge. Før spædbørns 8. levemåned er verden fortsat så fremmed for dem, at de kun ved ganske lidt om, hvad der er normalt, og hvad der kan være farligt. Dette betyder, at nye situationer eller oplevelser virker usædvanlige – fremfor skræmmende.

 

Ved almindelig udvikling vil spædbarnet i dette tidlige stadie lære bestemte sitautioner at kende og føle sig tryg i disse (blive fortrolig med bestemte omstændigheder). Eksempler herpå kan f.eks. være det hjemlige miljø eller deres forældres tilstedeværelse.

 

Efter denne periode vil manglende fortrolighed i en given situation ofte medføre frygt, fordi spædbarnet genkender eller indser, at der foregår noget usædvanligt.

 

Alder

 

I alderen 8-14 måneder bliver børn ofte skræmte, når de møder nye mennesker eller besøger nye steder. De genkender deres forældre som velkendte og sikre. Når de adskilles fra deres forældre (især hvis de er uden for hjemmet), føler de sig truede og usikre.

 

I psykologien siges det at seperationsangsten skyldes, at spædbarnet opdager at moderen er et selvstændigt individ med egne interesser, der også kan være andre end blot barnet. Dermed er der en mulighed for at blive forladt – hvilket både socialt og overlevelsesmæssigt er et skræmmende perspektiv for barnet.

 

Separationsangst er altså et almindeligt udviklingsmæssigt stadie, der grunder i menneskets instinkter. Separationsangsten hjalp vores forfædre med at holde sig i live, og hjælper i dag spædbørn med at lære at kontrollere deres miljø eller omgivelser, blandt andet ved at påkalde sig opmærkom og dermed få tryghed og føde gennem gråd eller på anden måde at give udtryk for ubehag.

 

Almindeligvis forsvinder separationsangsten i 2 års alderen, idet småbørn i denne alder begynder at forstå, at deres forældre måske nok er ude af syne nu, men vender tilbage senere.

 

Desuden findes der hos småbørn i denne alder en naturlig lyst til at afprøve deres selvstændighed – det der blandt andet kommer til udtryk i den, for mange familier, velkendte ‘kan-selv'-periode.

 

 

Symptomer

 

Symptomerne på separationsangst kan være:

 

• Overdreven angst når barnet adskilles fra forældre (eller værger)
• Mareridt
• Modvillighed over for at skulle gå i skole pga. frygt for separation
• Modvillighed over for at skulle sove uden tilstedeværelsen af forældre/værger
• Gentagende fysiske klager
• Angst for at miste deres forældre (eller at skader forekommer på samme)

 

 

Diagnosticering

 

Der findes ingen undersøgelser eller deciderede diagnoser for separationsangst, da det er en normal tilstand.

 

Hvis separationsangsten fortsætter efter 2 år alderen, kan en evaluering hos en psykolog dog være nødvendig for at fastslå, om barnet lider af en anden angstlidelse (eller andre tilstande).

 

 

Behandling af separationsangst

 

For at komme separationsangsten til livs skal børn:

 

• Føle sig sikre i deres hjemlige omgivelser
• Stole på andre mennesker end deres forældre
• Stole på at deres forældre kommer tilbage

 

Selv efter at børn succesfuldt har gennemlevet dette udviklingsmæssige stadie, kan separationsangst fortsat forekomme under stressfulde perioder. De fleste børn vil opleve en vis grad af separationsangst, når de befinder sig i uvante situationer – især hvis de er adskilt fra deres forælre.

 

Når børn er i sådanne situationer (f.eks. på hospitaler) og oplever stress (f.eks. i form af sygdomme eller smerter), opsøger de tryghed, trøst og beskyttelse hos deres forældre. Når forældre ikke kan være hos deres børn i disse situationer, vil børnene opleve en særlig afmægtig, foruroligende form for separationsangst.

 

Det er derfor vigtigt, at man forbliver sammen med sine børn så meget som muligt i disse situationer (f.eks. under operationer). Din tilstedeværelse kan faktisk mindske mængden af smerte, dit barn føler, idet alle typer angst kan forværre smerte.

 

Mindre børn

 

Der er ikke behov for behandling i almindelige, milde tilfælde af separationsangst.

 

Forældre kan hjælpe deres spædbørn eller småbørn til at tilvænne sig deres fravær ved at lade babysittere passe deres børn. Dette hjælper barnet til at lære at stole på- og knytte bånd til andre voksne individer og forstå, at deres forældre altid vender tilbage.

 

Hvis operationer (eller andre situationer der kræver hospitalsophold) er nødvendige i stadiet, hvor barnet oplever separationsangst, hjælper det, hvis blot én af forældrene er til stede som ofte som muligt.

 

Når dette ikke er muligt, kan det hjælpe at eksponere barnet for situationen på forhånd; hvis barnet f.eks. skal undersøges hos en læge, er det en god ide at besøge lægens konsultation inden selve undersøgelsen.

 

Hvis ikke ovenstående er muligt, vil barnet typisk udtrykke separationsangsten i form af gråd, skrigen, modvillighed overfor behandling/undersøgelse samt at tigge om at slippe for samme.

 

I nogle tilfælde – hvor separation fra forældrene er en nødvendighed, og forudgående eksponering eller andre beroligende teknikker ikke er mulige – vil lægen anbefale beroligende medicin, så barnets (separations)angst mindskes.

 

Det er i alle tilfælde altid vigtigt, at forældrene forsikrer barnet om, at de venter på vedkommende – og hvor de gør dette.

 

Ældre børn

 

For ældre børn der ikke er vokset ud af deres separationsangst indenfor den almindelige udviklingsmæssige periode – eller er faldet tilbage i separationsangsten – kan effektive behandlingsmuligheder inkludere:

 

• Angstdæmpende medicin
• Ændringer i de opdragende teknikker
• Rådgivning og vejledning for børn såvel som for forældre

 

Behandling i alvorlige tilfælde af separationsangst kan inkludere:

 

• Familieundervisning
• Familieterapi
• Individuel psykoterapi

 

 

 

Anbefalede bøger

 

Følgende bøger anbefales til selvhjælp ved angst:

 

Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst