Forskellige typer scanninger
På billedet til højre ses de fire forskellige typer scanninger:
- Røntgen (af en hånd)
- MR-scanning (af et knæ)
- Scintigrafi (af hele kroppen)
- Ultralyd (af et kraniet hos et foster)
(klik på billedet for større version)
Der kan være mange gode grunde til at man skal have en scanning. Man kan være gravid og skal have en ultralydsscanning. Man kan have slået og måske brækket en hånd, et ben eller en finger og skal have en røntgenundersøgelse. Der findes ligeledes en række forskellige hjernescanninger.
Læs med for at blive klogere på de forskellige typer af scanninger, og i hvilke sammenhænge de bliver foretaget.
Røntgenundersøgelser
Røntgen
CT-scanning
En CT-scanning er billedundersøgelse, der baserer på ultralyd. CT-scanninger kombinerer røntgenbilleder, der er taget fra flere forskellige vinkler. Herved skabes et 3D billede af det undersøgte i patientens krop. Ved en CT-scanning eksponeres patienten kortvarigt for en meget høj mængde stråling, der kan bidrage til udvikling af kræft – derfor anvender man kun denne scanningstype, når der er en god grund hertil.
Læs evt. mere om CT-scanninger her
Mammografi
Mammografi er en røntgenundersøgelse af kvindens bryster, der har til formål at afsløre brystkræft og eventuelle knuder eller ændringer i brystets væv. I mange tilfælde foretages mammografi i kombination med en ultralydsscanning. Ligesom de øvrige røntgenundersøgelser indebærer mammografi eksponering for røntgenstråling, hvilket kan føre til udvikling af kræft hos patienten. Derfor anbefales regelmæssig mammografi ikke – medmindre der er gode grunde hertil (som f.eks. tidligere tilfælde af brystkræft).
Læs evt. mere om mammografi her
DEXA scanning/ knoglescanning
En DEXA scanning kaldes også en knoglescanning eller knogletæthedsscanning og er netop en måling af knoglernes tæthed. Knogletætheden er et udtryk for knoglernes styrke og dermed et mål for knogleskørhed (en sygdom hvor knoglerne svækkes og derved har lettere ved at brække). DEXA scanningerne har to primære formål: 1) at vurdere patienters risiko for at udvikle knogleskørhed, 2) at diagnosticere knogleskørhed og evaluere fremskridt i behandlingen af samme.
Læs evt. mere om DEXA scanninger her
Hjernescanning
Betegnelsen hjernescanning er en smule diffus og udefineret; den dækker over alle scanninger, der kan bruges til undersøge hjernen, hvilket inkluderer: CT-scanninger, MR-scanninger (inkl. funktionelle MR-scanninger), SPECT-scanninger, PET-scanninger samt scintigrafi/isotopscanning.
MR-scanninger
MR-scanning
En MR-scanning er en meget præcis billedundersøgelse, der adskiller sig fra CT-, PET og SPECT-scanninger, idet MR-scanningen er baseret på radiobølger og et magnetfelt fremfor stråling og radioaktive stoffer. MR-scanning medfører derfor heller ingen bivirkinger eller helbredsmæssige risici. MR-scanninger bruges til at undersøge kroppens skelet, organer og væv og kan anvendes til diagnosticering af mange forskellige helbredsmæssige problemer.
Funktionel MR-scanning
Funktionel MR-scanning (fMRI) er en form for MR-scanning, der anvendes til at måle ændringer i blodstrømmen forbundet med hjernen og rygmarven. Funktionelle MR-scanninger bruges primært til at undersøge hjernens funktion, men kan også bruges i andre sammenhænge.
Læs evt. mere om MR-scanninger og funktionelle MR-scanninger her
Nuklearmedicinske undersøgelser
Scintigrafi/isotopscanning
Scintigrafi kaldes også isotopscanning og er en nuklearmedicinsk undersøgelse, hvor der indsprøjtes et radioaktivt stof i patientens blod. Scintigrafierne tager navn alt efter hvilket område af kroppen de anvendes til at undersøge – der findes f.eks. lungescintigrafi, hjernescintigrafi, leverscintigrafi osv. Scintigrafi adskiller sig fra PET-scanninger og SPECT-scanninger, idet man ved scintigrafi genererer 2D billeder (PET-scanninger/SPECT-scanninger genererer 3D billeder). Scintigrafiens primære anvendelse er undersøgelse af skjoldbruskkirtlen, knoglerne samt forskellige organsystemers funktion.
PET-scanning
En PET-scanning kan – ligesom CT- og MR-scanningerne anvendes til at undersøge hjernen – men også resten af kroppen. PET-scanninger bruges ofte i kombination med CT-scanninger. PET-scanning er dog fundamentalt forskellige fra både CT- og MR-scanningerne idet den er baseret på gammastråler. Desuden sprøjter man et radioaktivt stof ind i blodet ved en PET-scanning, hvilket ikke er tilfældet hverken CT- eller MR-scanningerne. PET-scanninger bruges bl.a. til at give mere komplet sygdomsbillede af patienten – dvs. af sygdommens aktivitet i hele kroppen fremfor blot de enkelte kropsdele.
SPECT-scanning
SPECT-scanninger adskiller sig basalt fra PET-scanningerne ved, at der ved SPECT-scanning udsendes et enkelt foton (deraf navnet single photon computed emission tomography), hvor der ved PET-scanning udsendes to fotoner (PET står for positron emission tomogrophy) ad gangen. SPECT-scanning egner sig især til knoglesygdomme, undersøgelse af hjertet og hjernen.
Ultralydsscanninger
Ultralyd
Ultralydsscanningerne baserer på ultralyd og dækker over hjertescanning/ekkokardiografi samt en lang række fosterscanninger. Ultralydsscanninger foretages enten udefra vha. en såkaldt transducer eller indrefra vha. en såkaldt ultralydsprobe. De primære anvendelser af ultralyd inkluderer: undersøgelse af fostre, organer, infektioner og kræft. Herudover bruges ultralyd også til at vejlede ved biopsier og behandling af kræftsvulster.
Doppler-ultralydsscanning
Doppler-ultralydsscanning bruges til at undersøge blodgennemstrømningen i kroppens blodårer. I praksis anvendes Doppler-ultralydsscanningen typisk til at undersøge for åreforsnævringer, blodpropper, hjertefejl og svulster.
Læs evt. mere om ultralydsscanningerne (inkl. Doppler) her
Hjertescanning/ ekkokardiografi
En hjertescanning er det samme som en ekkokardiografi og er en ultralydsundersøgelse af hjertet. De primære anvendelser af hjertescanninger er: undersøgelse af: medfødte hjertefejl, hjertesygdomme, aneurismer (pulsåreudvidelser), hjertesvulster og abnormale bevægelser i hjertemusklen. Som ved de andre ultralydsscanninger er der ingen bivirkinger eller helbredsmæssige risici forbundet med scanningen.
Fosterscanninger
Fosterscanningerne foretages alle vha. ultralyd og har forskellige formål (og navne) alt efter hvornår de foretages. Det bør bemærkes, at:
- Betegnelsen der anvendes om de enkelte scanninger, kan variere afhængigt af hvem man taler med – f.eks. kan trivselsscanninger, tryghedsscanninger eller babyscanninger i princippet dække over alle typer fosterscanninger.
- Hertil kommer, at nogle bruger navnene for de forskellige scanninger en smule løseligt og overlappende.
Nedenfor findes en oversigt over samtlige fosterscanniner. Vær opmærksom på at ugetallet for graviditet angivet i forbindelse med de enkelte scanninger kan variere hos de forskellige scanningsklinikker og sygehuse.
Fosterscanningerne inkluderer:
- Tidlig scanning: foretages i uge 5-12 og undersøger for liv i livmoderen samt evt. hjerteslag hos fosteret – læs evt. mere om tidlige scanninger her
- Tryghedsscanning: en samlebetegnelse for fosterscanningerne, der stammer fra moderens behov for vished om, at hendes ufødte barn er i live – læs evt. mere tryghedsscanninger her
- Nakkefoldsscanning: foretages i uge 11-14 og undersøger størrelsen af fosterets nakkefold, hvilket kan indikere hjerte- eller kromosomfejl – læs evt. mere om nakkefoldsscanninger her
- Tilvækstscanning/vækstscanning/vægtscanning/sen scanning: foretages typisk i uge 22-30 for at sikre at fostret vokser, som det skal. Man kan desuden her få målt fosterets vægt.
- Misdannelsesscanning/MD scanning/gennemscanning: foretages omkring uge 20 og undersøger fosterets udvikling og kan identifcere eventuelle misdannelser – læs evt. mere om misdannelsesscanninger her
- 2D, 3D og 4D scanninger: betegnelser for de forskellige typer ultralydsscanninger der findes; nogle scanninger foregår i 2D andre i 3D og andre i 3D/4D – læs evt. mere om 2D, 3D og 4D scanninger her
- Kønsscanning: bruges – som navnet antyder – til at identificere fosterets køn inden fødslen – læs evt. mere om kønsscanninger her
- Flowscanning: foretages typisk i uge 20-24 med henblik på at undersøge blodgennemstrømningen i fosterets såvel som moderens blodkar. Formålet er at vurdere fosterets overordnede helbredsmæssige tilstand. Flowscanninger bruges almindeligvis kun hos fostre, der ikke udvikles normalt
- Terminsscanning: kan foretages i uge 7-22 og bruges til at anslå en fødelsdato. Terminsscanningen er mange steder det samme som en tidlig scanning (hvis den vel og mærke foretages tidligt)
- Tvillingescanning: foretages hos kvinder – der er gravide med tvillinger – og ønsker at visualisere dem inden fødslen. Hos gravide uden tvillinger kaldes denne scanning for trivselsscanning, tryghedsscanning m.fl.
- Hjertescanning (foster): betegnelsen hjertescanning bruges til tider også om visse fosterscanninger, hvor hjertet undersøges.
- Babyscanning: er det samme som fosterscanninger – dvs. den kan dække over alle ovenstående
- Trivselsscanning: er det samme som fosterscanninger – dvs. den kan dække over alle ovenstående
Er du kommende mor? Klik her for at se produkter der anbefales til kommende mødre
Kilder og relevante eksterne links
- Scanninger er billedundersøgelser af dybtliggende væv under huden og et vigtigt diagnostisk redskab.
- Scanning kan være baseret på vidt forskellige teknikker såsom røntgen, ultralyd, magnetisme eller radiobølger
- Se oversigten over de forskellige typer af scanninger samt hvilke hvilke sygdomme og tilstande, de anvendes til.