Man mener, at honning kan anvendes til sårbehandling
Guide til sårbehandling
I denne artikel kan du læse om en af de alternative metoder til sårbehandling. For information om sårbehandling, der er lægevidenskabeligt anerkendt og derfor bruges af autoriserede læger, henvises til artiklen: sårpleje
Produkter der anbefales til sårbehandling, kan ses her
Honning og sårbehandling
Interessen for honning som et middel til sårbehandling synes i de senere år at være genopstået.
Honning er en form for plantenektar, der modificeres af honningbien (Apis mellifera), og har været anvendt til sårbehandling siden antikken.
Der findes tilmed optegnelser om honning anvendt til sårbehandling fra de første egyptere, assyrere, kinesere, grækere og romere.
Man mener også i dag, at honningen har helende egenskaber og kan anvendes til sårbehandling af flere forskellige årsager:
For det første fordi honning kan fungere som en slags forsegling eller isolering af såret, hvilket holder såret fugtfrit og fri for forurening som f.eks. bakterier. Honning er desuden den eneste fødevare, der aldrig fordærver.
Herudover består honning af glukose (35%), fruktose (40%), saccharose (5%) og vand (20%). Det høje sukkerindhold (plus vitaminer, mineraler og aminosyrer) forsyner såret med en topisk næring, som man mener, fremmer sårheling og vævsvækst, hvilket er essentielt i sårbehandling.
Honning er desuden en hyperosmotisk opløsning, der udtrækker væske af såret, hvilket dræber bakterierne, idet de ikke kan leve i et sådant miljø. Grunden til at det er vigtigt, at holde sår bakteriefrie er, at det er bakterier, der forårsager infektioner, som forsinker helingsprocessen betydeligt. Derfor er bakteriedræbende midler og renlighed nøgleordene i sårbehandling.
Honning dræber også bakterier på andre måder: Under selve processen hvor honningen fremstilles, tilføjer arbejderbierne enzymet gukose oxidase til nektaren. Når honningen påføres såret, kommer dette enzym i kontakt med ilten i luften, hvilket fører til produktion af hydrogenperoxid (brintoverilte), der er et baktericid (bakteriedræbende stof).
Makroskopisk (synligt med det blotte øje) har honning også vist nedbrydende effekter på dødt og skadet væv i forbindelse med sårbehandling.
Undersøgelser viser, at honning desuden bibeholder sine bakteriehæmmede egenskaber, selvom det fortyndes. Peter Molan – en biokemiker fra Universitet i Waikato, New Zealand – har påvist, at honning kan fortyndes op til 56 gange og fortsat stoppe bakterievækst.
Han har bl.a. udført tests på rotter og smågrise, der har indikereret en anti-inflammatorisk effekt i honning, samt at det kan stimulere epitelial vækst, hvorved huden hos disse dyr hurtigere voksede sammen – alle disse egenskaber er præcis dem, man har brug for i sårbehandling.
Negativt tryk
Ingen ved præcis hvordan det virker, men lægerne har i adskillige årtier vidst, at helingsprocessen for åbne sår, kan fremskyndes betydeligt vha. negativt tryk.
Negativt tryk er en teknik, hvor et sug (undertryk) ligges under en bandage, der forsegles lufttæt over såret.
Eksperterne mener, at det negative tryk har en positiv effekt i forbindelse med sårbehandling, fordi det trækker bakterier og væske ud af såret, hvorved det holdes mere rent.
For patienter er der andre fordele end blot den hurtigere helingsproces: I traditionel sårbehandling indbindes åbne sår i bandager, som skal skiftes op til 3 gange om ugen, hvilket kan være yderst smertefuldt. Med negativt tryk kan bandagerne efterlades i 2-3 dage.
Teknikken ville kunne løse mange problemer i bl.a. fattige lande – men i de fleste af disse lande er der et problem: Systemer til sårbehandling ved negativt tryk er dyre, og de skal forsynes med elektricitet.
I mange u-lande er pålidelige energikilder mangelvarer (hertil kommer, at batterier f.eks. er ikke altid pålidelige).
Denne udfordring tog en række amerikanske studerende op i 2008. De studerende udviklede en simpel, billig og let version af sårbehandlingssystemet, der oven i købet ikke kræver energitilførsel. En af de studerende – Danielle Zurovcik – fortsatte med at arbejde på projektet, og skrev sit speciale om det. Hun arbejder i skrivende stund (09.09.2010) med projektet, alt imens hun færdiggør sin doktorgrad.
Økonomisk set er det nye system til sårbehandling ved negativt tryk også fordelagtigt: Systemet har en indkøbspris på ca. 3$ – andre lignende systemer på markedet (se billedet i starten af dette afsnit) for sårbehandling koster ca. 100$ for leje pr. dag, hvortil strømforsyning skal tillægges.
Selve systemet består af en plastik cylinder med “harmonika-lignende” folder. Funktionaliteten består i, at man trykker cylinderen sammen, et tyndt plastikrør føres til området der kræver sårbehandling, såret og plastikrøret tildækkes med lufttæt bandage – systemet efterlades sådan i et par dage.
I praksis har man testet systemet på patienter på Haiti, hvor testresultaterne for sårbehandling var positive. Reaktionen fra personalet, der deltog i testen var også positiv; “vi undersøgte systematisk patiernes sår, og var i stand til at konstatere, at idet vi såret påførte negativ-tryk-terapi, startede helingsprocessen”
Enormt potentiale
Det estimeres, at der hvert år er mellem 50 og 60 millioner patienter i u-landende, der har brug for sårbehandling. En stor del af disse patienter vil kunne behandles vha. negativt tryk inden for en overskuelig fremtid.
Den største udfordring ved det nye system er at finde en lufttæt bandage, der nemt kan påføres og blive siddende på huden og derved anvendes på alle patienter.
Planen er nu at udvikle en version af sårbehandlingssystemet i lommestørrelse, så patienterne nemmere kan bevæge sig omkring.
Rygning og sårheling
Rygning har en negativ effekt på såheling. Det skyldes at tobak indeholder kulilte, som gør det sværere for kroppen at transportere blod ud i huden. Kultilten skader faktisk sårhelignen så meget, at blot en enkelt cigaret påvirker såhelingen negativt. I tilfælde af seriøse sår, som man får eksempelvis gennem operationer, er det centralt, at man undgår rygning i perioden hvor sår heler.
Produkter der anbefales til sårbehandling, kan købes her
- Sårbehandling handler om at holde sår rene og fri for bakterier, hvilket fremskynder helingen og hjælper til at undgå infektion.
- Der findes glemte teknikker til såbehandling; honning har f.eks. været brugt til behandling af sår af flere forskellige kulturer i historien.
- En ny - meget lovende - teknik er det såkaldte 'negative tryk', hvor bakterier trækkes ud af såret, hvilket mindsker risikoen for komplikationer samtidig med, at såret heler hurtigere.