Her ses en spisrørsforsnævring nær lukkemusklen, hvor det er kronisk gastroøsofageal refluks, der netop er årsagen til forsnævringen
(Klik på billedet for større version)
Om behandling af refluks
Denne artikel omhandler udelukkende diagnosticering og behandling af refluks – for information om årsager og symptomer henvises til mavesyre i spiserøret
Følgende produkter anbefales mod refluks:
Du kan se flere produkter mod refluks her
Generelt om refluks
Refluks – på fagsprog gastroøsofageal refluks (GERD) – kaldes også ofte mavesyre i spiserøret. Ordet refluks betyder her “tilbageløb af mavesyre til spiserøret”.
Langt de fleste tilfælde af refluks skyldes en fejl i muskelbåndet i bunden af spiserøret – i den såkaldte lukkemuskel.
Lukkemusklen fungerer almindeligvis således:
I afslappet tilstand tillader den den mad og væske adgang til mavesækken. Når den efterfølgende spændes, er det for at lukke for forbindelsen mellem spiserøret og mavesækken. Herved forhindres tilbageløb af maveindholdet i spiserøret (refluks).
Men hvis den nederste lukkemuskel er svag eller afslapper på forkerte tidspunkter, opstår denne refluks og deraf følgende mavesyre i spiserøret.
Diagnosticering af refluks
Din læge vil udføre en fysisk undersøgelse og spørge til din sygdomshistorik. For at diagnosticere refluks kan det ofte være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i følgende:
- Røntgen-scanning af brystet: Benyttes til diagnose af indånding eller passage af luftrøret (aspiration) eller lungebetændelse.
- Scanning af den øvre del af fordøjelseskanalen (mave-tarm kanalen): Anvendes til diagnosticering af organerne i den øvre del af fordøjelsessystemet: spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen (duodenum). En væske kaldet barium (en metallisk, kemisk, kalkholdig væske anvendt til at smøre på indersiden af organer, således at de vil kunne ses på en et røntgenbillede) sluges. Røntgenbilleder tages herefter for at evaluere fordøjelsesorganerne.
- Kikkertundersøgelse (endoskopi): En undersøgelse, som tager udgangspunkt i et lille fleksibelt rør med en kameralinse for enden (et endoskop) til at eksaminere indersiden af fordøjelseskanalen. Vævsprøver fra indersiden af fordøjelseskanalen kan også tages til tests.
- Øsofageal manometri: Måling af trykket i den nederste lukkemuskel i spiserøret.
- Måling af pH-værdi: Kræver passage af et lille endoskop ind i spiserøret, der kan måle pH-værdien eller niveauet af mavesyre i spiserøret. Målingerne løber over 1-2 dage.
- Udtømning af mave og tarm: Brug af nuklearmedicinske isotoper, som sluges, hvorefter området omkring spiserøret og mavesækken scannes.
Behandling af refluks
Hjemmepleje af refluks
Som udgangspunkt er livsstilsændringer det første trin i behandlingen af gastroøsofageal refluks (GERD).
Disse ændringer af livstil kan være:
- Mindre og bedre måltider – store måltider og usunde fedtsyrer øger risikoen for gastroøsofageal refluks
- Opretholdelse af en sund vægt – gennem en blanding af sund kost og daglig bevægelse eller motion
- Rygestop
- Reducering af alkoholindtag
Lægen kan desuden fraråde dig mod madvarer og drikke, der kan forværre dine refluks-symptomer. Selvom nogle mennesker forbedrer deres tilstand ved livsstilsændringer alene, så behøver mange en kombination af livsstilsændringer og medicinering. Man kan gennem samtale med egen læge finde ud af hvilke tiltag man skal tage, om det skal kombineres med medicin.
Medicinsk behandling af refluks
En af de mest effektive behandlingsformer af refluks er medicinering. Syreneutraliserende midler (antacida) kan f.eks. neutralisere mavesyre. Medicinen behandler refluks-symptomerne og er herved smertelindrende, men beskytter ikke mod fremtidige symptomer.
Følgende produkter anbefales mod refluks:
Protonpumpehæmmere – den stærkeste medicin mod refluks – virker i længere tid. Dog kan den betydeligt nedsatte produktion af mavesyre i op til et døgn have en helende effekt på skadet væv i spiserøret.
Personer med en alvorlig grad af gastroøsofageal refluks (GERD) – som har for meget mavesyre i spiserøret – behøver almindeligvis livslang behandling med protonpumpehæmmere eller stoffet histamin via H2-blokkere.
Kirurgisk behandling af refluks
En operation mod refluks kan være en mulighed, hvis:
- Dine refluks-symptomer ikke viser fremskridt efter flere måneders medicinsk behandling
- Du har behov for livslang behandling for refluks
- Du ikke er i stand til at tage medicin regelmæssigt
- Du har komplikationer såsom forsnævret spiserør, som giver synkebesvær eller Barrets øsofagus
Før en operation for refluks foretages en grundig evaluering med henblik på at diagnostisere omfanget af skaden i spiserøret og sikre, at din tilstand forbedres af det kirurgiske indgreb.
Laparoskopisk fundoplikation er den hyppigst anvendte operation for refluks. Dette kirurgiske indgreb strammer den nederste lukkemuskel i spiserøret ved at vikle toppen af mavesækken omkring den nedste del af spiserøret.
Ofte foregår operationen ved minimalt invasiv kirurgi.
Fordelene ved minimal invasiv kirurgi er mindre blodtab såvel som minimeret ardannelse og nedsat risiko for infektion. Som konsekvens heraf bliver både hospitalsopholdet og helingsperioden kortere.
De fleste patienter, der får foretaget en minimalt invasiv laparoskopisk fundoplikation udskrives dagen efter operationen og kan genoptage deres normale aktiviteter efter kun 1-2 uger Et traditionelt kirurgisk indgreb derimod, har en rekonvalescens på mindst én måned.
Resultaterne af en operation
Omkring 90% af patienterne, der opereres for refluks, oplever efterfølgende ingen symptomer på halsbrand og mere end halvdelen af dem er helt symptomfri 20 år senere.
Selvom længerevarende kirurgiske resultater generelt er meget positive, kan nogle genoptage medicinsk behandling af refluks, mens andre kan behøve endnu en operation.
Det er normalt at have synkebesvær efter en kirurgisk behandling af refluks – dette forbedres sædvanligvis efter et par måneder. Andre bivirkninger kan være bøvsen, oppustethed og diarre.
Desuden er refluks den mest almindelige årsag til brystsmerter (som ikke er forbundet med en hjertelidelse). Intensiv terapi for refluks kan forbedre disse symptomer hos mange mennesker.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales mod refluks:
Du kan se flere produkter mod refluks her
Relaterede artikler: dyspepsi, spiserørsbrok, hæshed
Kilder og relevante eksterne links
- health.harvard.edu
- nhs.uk
- mayoclinic.org
- medlineplus.gov
- Refluks er tilbageløb af mavesyre i spiserøret. Normalt skyldes reflukt en mekanisk defekt i lukkemusklen i bunden af spiserøret.
- De typiske symptomer er halsbrand eller sure opstød.
- Hvis simple livsstilsændringer ikke forbedrer tilstanden, kan medicinsk behandling afhjælpe symptomerne. Hvis refluksproblemerne virker permanente, kan et kirurgisk indgreb være nødvendigt.