Psoriasisgigt

 

På denne MRI-scanning ses inflammation som følge af soriasisgigt i lænderyggen hos en patient

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information henvises til artiklen: gigtsygdomme

 

 

 

Hvad er psoriasisgigt?

 

Psoriasis er en hudlidelse, der medfører røde pletter eller plamager med sølvgrå hudflager. Psoriasisgigt er en form for gigt, der udelukkende rammer mennesker, der har psoriasis – men langt fra alle rammes. I de fleste tilfælde udvikles psoriasis først og efterfølgende psoriasisgigt. I mere sjældne tilfælde udvikles ledgenerne inden hudgenerne.

 

Psoriasis og psoriasisgigt er begge kroniske sygdomme; dvs. de er permanente og kan ikke behandles. Psoriasisgigt tilhører desuden en gruppe af gigtsygdomme kaldet spondyloartropatier, som bl.a. kendetegnes ved, at de medfører inflammation af rygsøjlen.

 

I Danmark rammes ca. 2% af befolkningen af psoriasis – og heraf lider omkring 10-20% af psoriasisgigt. Hertil kommer, at der findes mange psoriasispatienter, der har milde og lejlighedsvise ledsmerter, der dog ikke defineres eller diagnosticeres som decideret psoriasisgigt.

 

Ledsmerter, stivhed og hævelser er primære symptomer. Disse symptomer kan ramme hvilken som helst del af kroppen og kan variere sværhedsgrad. Det gælder både for psoriasis og psoriasisgigt, at sygdommen kan opblusse og aftage (remission).

 

Der findes ingen behandling for psoriasisgigt, så fokus ligger på at kontrollere symptomerne og forhindre skade på leddene. Manglende behandling kan være invaliderende.

 

 

Symptomer på psoriasisgigt

 

Både psoriasis og psoriasisgigt er kroniske sygdomme, der forværres med tiden. Man kan dog ved begge sygdomme have perioder hvor symptomerne forbedres og hvor de forværres. Perioderne hvor symptomerne forværres kaldes også remission.

 

De typiske symptomer på psoriasisgigt er:

 

• Varme, ømme, hævede led
• Nedsat eller begrænset bevægelighed og fleksibiltet
• Stivhed i leddene som er særlig udtalt i morgen- og aftentimerne
• Øjenbetændelse
• Forandringer i neglen
• Hævede fingre
• Smerter i fødderne
• Hælsmerter
• Ondt i lænden

 

Psoriasisgigt kan desuden medføre inflammation i brusk, øjne, lunger og hovedpulsåren.

 

Symptomer i led

 

Psoriasisgigt kan ramme leddene i den ene side eller i begge sider af kroppen. Symptomerne på psoriasisgigt minder ofte om symptomerne på leddegigt; de medfører begge varme og hævede led, der gør ondt når man rører ved dem.

 

Selvom psoriaisgigt kan ramme alle kroppens led, er de led der hyppigst rammes:

 

• Håndled
• Fingerled
• Knæleddene
• Ankelleddene
• Fodleddene

 

 

Årsager til psoriasisgigt

 

Psoriasisgigt forekommer når kroppens immunforsvar begynder at angribe væv og celler, der ellers sunde og raske. Denne unormale reaktion fra immunforsvaret forårsager inflammation i leddene samt en overproduktion af hudceller.

 

Det er ikke helt forstået af lægevidenskaben, hvorfor immunforsvaret vender sig mod det sunde væv, men det virker sandsynligt, at både genetiske og miljømæssige faktorer har indflydelse.

 

Forskerne undersøger i øjeblikket (2011) de såkaldte T-cellers (hvide blodlegemer de spiller en central rolle i immunforsvaret) inflydelse på psoriasis og psoriasisgigt. Man mener bl.a. at et fald i antallet af disse celler – som det f.eks. ses hos AIDS patienter – kan være medvirkende til udviklingen af psoriasisgigt.

 

Herudover er der de genetiske aspekter: Sygdommen rammer især mennesker, som har familiemedlemmer med psoriasis eller psoriasisgigt. Forskerne har desuden opdaget bestemte genetiske markører (f.eks. HLA-B27 genet), der synes at være forbundet med psoriasis.

Desuden ved man, at individer med bestemte vævstyper, har tendens til psoriasisgigt.

 

Fysiske faktorer eller faktorer i omgivelserne – såsom en viral eller bakteriel infektion – kan udløse psoriasisgigt hos mennesker, der har arveanlæg herfor. Forekomsten er i øvrigt lige hyppig hos mænd og kvinder.

 

Risikofaktorer og komplikationer

 

Der findes adskillige faktorer, der kan øge risikoen for, at man udvikler psoriasisgigt – såsom:

 

• Psoriasis
• Genetik
• Alder (psoriasisgigt forekommer oftest i alderen 30-50 år)

 

Sygdommen arthritis mutilans er den eneste deciederede komplikation af psoriasisgigt. Arthritis mutilans forekommer i omtrent 2% af alle tilfælde af psoriasisgigt og er derfor en sjælden sygdom. Ved arthritis mutilans nedbrydes knoglerne i hænderne og fingrene med tiden, hvilket medfører smerter, permanent deformitet og invaliditet.

 

Psoriasisgigt indebærer imidlertid ofte en gradvis nedbrydelse af brusk og knogler i sig selv, hvilket resulterer i, at nogle patienterne med tiden bliver afhængige af andre menneskers hjælpe for at klare dagligdagen.

 

Mennesker der har psoriasisgigt kan desuden have tendens til at udvikle andre gigtsygdomme såsom slidgigt og leddegigt.

 

 

Diagnosticering

 

Der findes ingen test, der kan diagnosticere psoriasisgigt – men nogle undersøgelser kan anvendes til at udelukke andre årsager til ledsmerter såsom leddegigt eller urinsyregigt. Følgende undersøgelser kan anvendes hertil:

 

• Røntenundersøgelser
• MR-scanninger (Magnetisk Resonans Scanning)
• Reumafaktor (gigtfaktor – er til stede i blodet hos ca. 80% af alle mennesker med leddegigt – men normalt ikke hos mennesker med psoriasisgigt; derfor kan denne  anvendes i diagnosticeringen)
• Udtagelse af ledvæske (synovialvæske – en såkaldt artrocentese hvor der analyseres for tilstedeværelse af urinsyrekrystaller, hvilket kan indikere urinsyregigt fremfor psoriasisgigt)

 

Diagnosen stilles altså på grundlag af:

 

• Resultaterne af ovenstående undersøgelser
• Tilstedeværelsen af psoriasis
• Tilstedeværelsen af inflammationer der karakteristiske for psoriasisgigt

 

 

Behandling af psoriasisgigt

 

Der findes ingen behandling, der kan kurere psoriasisgigt. Dette betyder, at behandlingen går ud på at kontrollere inflammationen i de ramte led og mindske ledsmerter.

 

Symptomerne på psoriasisgigt kan holdes nede vha. følgende medicintyper:

 

• NSAIDs (non-steroide antiinflammatoriske midler)
• Binyrebarkhormon (kortikosteroider)
• Methotrexat
• Sulfasalazin
• TNF-alfahæmmere

 

 

Hvad kan jeg selv gøre?

 

Følgende livsstilsråd og forholdsregler bør foretages for at mindske symptomerne på psoriasisgigt og for at øge det generelle velvære:

 

• Beskyt dine led (undgå overbelastninger, skader, skift arbejdsstillinger osv.)
• Oprethold en sund vægt – sørg for at tænke i bevægelse og varieret kost, hvis du er overvægtig
• Få motion dagligt (evt. blot en rask daglig gåtur, omend mere end det naturligvis også er sundt, hvis man er i form til det. Start evt. i det små og arbejd dig op derfra)
• Brug varme/kulde behandling på de ramte led (f.eks. en varmedunk eller is indviklet i et viskestykke)
• Forbliv aktiv (medicin mod psoriasisgigt kan virke sløvende og sygdommen i sig selv kan være udmattende – men det er vigtigt at holde sig fysisk aktiv og psykisk positiv – dette kan blandt andet gøres ved at følge de øvrige råd på denne liste)
• Spis sundt og varieret – tænk gerne i at spise en anti-inflammatorisk kost
• Søvn og hvile – kroppen regenerere ved at få tilstrækkeligt med hvile – sørg for at få den søvn du har brug for

 

Desuden kan det hjælpe at tale med venner, familie eller kollegaer om sygdommen og søge støtte her. Nogle vælger også at gå i terapi, hvilket kan hjælpe til at håndtere sygdommen og den stress den medfører.

 

 

Fakta om psoriasisgigt

 

• Mellem hver 5. og 10. psoriasispatient udvikler psoriasisgigt
• Der går typisk flere år mellem den første forekomst af psoriasis og forekomsten af psoriasisgigt
• Psoriasisgigt tilhører de såkaldte spondyloartropatier (en gruppe af gigtsygdomme)
• Psoriasisgigt er beslægtet med en række gigtsygdomme såsom Crohns sygdom (morbus Crohn), colitis ulcerosa og morbus Bechterew
• Psoriasisgigt-patienter kan udvikle inflammation af:
  • Alle kroppens led
  • Brusk
  • Øjne
  • Lunger
  • Hovedpulsåren