Polypper

 

Her ses en polyp med en diameter på ca. 1 cm.

For supplerende information henvises til artiklen: cyster

 

 

 

Hvad er polypper?

 

Polypper kan forbindes med enhver form for overvækst af væv på overfladen af slimhinderne.

 

Polypper optræder i et utal af udformninger – de er mest udbredte i rund, dråbeformet og uregelmæssig form.

 

Desuden rammer polypper en lang række kropsdele og funktioner såsom tarmene, de nasale luftveje og stemmebåndene.

 

Selvom de fleste får polypper på et tidspunkt i livet, så er det de færreste, der opdager det.

 

Polypper er en af mange former for overproduktion af væv, som kan opstå i kroppen. Celler i mange kropsvæv fortsætter nogle gange med at vokse ud over deres sædvanlige grænser. Denne proces kaldes neoplasi, som betyder ”ny vækst”.

 

En sådan abnorm vævsmasse som følge af neoplasi kaldes for en neoplasme. I de fleste tilfælde er disse overvækster begrænsede og resulterer i en godartet hævelse cellemasse, som vi kender som en tumor. Hvis den nye vækst (neoplasien) opstår på overfladen af vævet – frem for inde i et organ – er der tale om en polyp.

 

Kræft (cancer) er en anden form for neoplasme kendetegnet ved ubegrænset vækst af væv. Det essentielle træk ved kræft, i modsætning til en godartet neoplasme – er, at vævet ikke stopper med at vokse.

 

 

Forskellige typer polypper

 

Polypper i tarmen er en udbredt form for neoplasme.

 

Alle tilfælde af polypper i tarmen opstår på indersiden af tarmvæggen. Dette lag af slimhindevæv gør fordøjelsesarbejdet.

 

Ca. en tredjedel af alle mennesker udvikler polypper i tarmen på et tidspunkt i livet. Jo ældre man bliver, jo større bliver sandsynligheden for at få polypper i tarmen.

 

Selvom mange får polypper på et tidspunkt i livet, er det de færreste, som nogensinde opdager det. Ofte opdages opdages polypper tilfældigt ved en obduktion.

 

Polypper i tarmen kan være  starten på kræftceller. Ca. 1% af alle polypper i tarmen kan udvikle kræft. Fordi de polypper, der gradvis bliver ondartede, ikke kan identificeres i god tid, er alle polypper under mistanke. Polypperne opdages desværre derfor ofte først, når kræften har udviklet sig. Risikoen for, at polypper udvikler sig til kræft afhænger i en vis udstrækning af deres beliggenhed inde i fordøjelseskanalen. 95% af alle polypper i tarmen udvikles i tyktarmen. Man bør derfor få tjekket for polypper fra tid til anden – den eneste måde man kan udelukke kræft er ved at gå til lægen.

 

Polypper i endetarmen og øvrige del af tyktarmen

 

Polypper i endetarmen er vækst af væv, som stammer fra endetarmsvæggen og buler ind i endetarmen.

 

Polypperne kan være enten godartede eller udvikle endetarmskræft.   Endetarmen er den sidste del af tyktarmen, som løber ud i anus.

 

Polypper i endetarmen og den øvrige del af tyktarmen er en ret udbredt tilstand.   Hvis man har polypper i endetarmen, er det normalt også at have polypper længere inde i tyktarmen.

 

Årsagen til polypper i endetarmen er ukendt. Dog menes det, at en kost med meget animalsk fedt og rødt kød og lavt indhold af fibre øger risikoen for dannelse af en polyp.

 

Nogle typer af tarmpolypper er arvelige. En sjælden arvelig sygdom kaldet Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) producerer hundredevis af præ-ondartede og ondartede polypper inden individet fylder fyrre år. Også inflammatorisk tarmsygdom (IBD) i form af Crohns sygdom og ulcerøs colitis kan forårsage vækst af polypper og pseudopolypper.

 

For uddybende information om polypper i tarmen henvises til artiklen: polypper i tarmen

 

Polypper i tyndtarmen

 

Mavens slimhinde er vært for polypper af lignende udseende, men der er delte meninger, hvad angår deres potentiale for at udvikle mavekræft.   Polypper i tyndtarmen synes ikke at kunne udvikle kræft. I stedet kan polypper i tyndtarmen blokere tarmsystemet på to måder:

 

1. En stor polyp i tyndtarmen kan spære for afføring i kraft af sin størrelse.
2. En mindre polyp i tyndtarmen kan fanges af tarmens bevægelser, der transporterer afføring gennem tarmkanalen (peristaltik). Disse bevægelser kan herved skubbe den del af tyndtarmen, som polypperne er vokset fast på, ind i tyktarmens indre ved overgangen mellem tyndtarmen og tyktarmen. Herved risikerer tyndtarmen at blive så afklemt, at passagen af afføring og muligvis blødtilførslen afskæres, hvilket er en bestemt form for tarmslyng.

 

De fleste polypper udviser udløser ingen symptomer. Store polypper fremprovokerer gradvis tarmobstruktion, hvorved der opstår kramper i maven, kvalme og opkastning.

 

Efterhånden som polypper i tyktarmen udvikler sig til kræft, begynder de at vise symptomer såsom blødninger og ændrede afføringsvaner.

 

 

Polypper i næsen

 

Næsepolypper har tendens til at opstå hos mennesker med luftvejsallergier.

 

Høfeber er en irritation af slimhinderne i næsen fra luftbårne partikler eller kemikalier. Disse gør hinderne slimede. Ved en slimhindeirritation kan der vokse polypper på overfladen af slimhinderne.

 

Næsen fungerer ikke kun som en luftvejspassage til og fra lungerne; den sørger også for forbindelsen mellem bihulerne og den ydre verden. Bihulerne er beklædt med slimhinder – ligesom næsen.

 

Polypper kan let blokere afledningen (dræningen) af slim fra bihulerne.   Når enhver form for væske er fanget i kroppen, så det ikke kan strømme frit, bliver den inficeret. Resultatet er bihulebetændelse, som er en almindelig komplikation af høfeber.

 

Nogle mennesker, som er allergiske over for aspirin, udvikler både astma og polypper i næsen.

 

Næsepolypper forstopper ofte næsen. Hvis man har høfeber, er en tilstoppet næse en betydelig gene i hverdagen. Derfor kan det være svært at mærke forskel for personer med høfeber, der får polypper i næsen.

 

Hvis en polyp udvikles i næsen er symptomerne typisk:

 

• En følelse af, at hovedet er ”fyldt”
• Nedsat eller manglende lugtesans
• Muligvis hovedpine

 

 

Den indespærede slim vil efterhånden blive inficeret, hvilket medfører tiltagende smerter, feber og muligvis blodigt slim fra næsen.   For uddybende information henvises til artiklen: polypper i næsen

 

Polypper på stemmebåndet

 

Knuder og polypper på stemmebåndene er godartede vækster, som påvirker stemmen.

Stemmebåndene – beliggende ved strubehovedet midt på halsen – er to hårde fibrøse bånd, som vibrerer for at producere lyd.   Stemmebåndene er dækket med et lag af væv, som minder om hud.

Ved flittigt brug af stemmebåndene kan fortykningen af vævet ske lokalt, hvorved en knude kan opstå.

I modsætning til hud kan intensiv brug af stemmebåndene over kort tid desuden fremprovokere polypper på stemmebåndet.

En polyp er en blød, jævn knude, som primært indeholder blod og blodkar. En knude ligner en polyp, men har tilbøjelighed til at være hårdere.

Kroniske infektioner som følge af allergier og indånding (inhalering) af irritanter såsom cigaretrøg kan muligvis producere knuder og polypper på stemmebåndet.

Omfattende brug af stemmen er imidlertid den mest almindelige årsag polypper på stemmebåndet.

 

 

Diagnosticering og behandling af polypper

 

Tarmpolypper

 

En biopsi (vævsprøve) af polypper og knuder kan fastslå om disse er god-eller ondartede.

 

Alle tarmpolypper bør fjernes som en forebyggende behandling.

 

Komplikationer såsom tarmobstruktion og intussusception kræver akut kirurgisk fjernelse af polypper eller knuder, som blokerer passagen af tarmindhold.

 

Før fjernelsen af polypper fra endetarmen udføres en endoskopisk tyktarmsundersøgelse med et koloskop samt rutinemæssige urin- og blodprøver. Desuden forsynes patienten med et medicinsk præparat til tarmskylning samt smertestillende midler.

 

De fleste polypper i endetarmen medfører ingen symptomer og opdages ved rutinemæssige digitale eller endoskopiske endetarmsundersøgelser.

 

Blødninger fra endetarmen er den mest sædvanlige klage, når symptomer opstår.

 

Mavekramper, smerter eller tarmobstruktion opstår i forbindelse med nogle store polypper. Visse typer af polypper forårsager slimfyldt eller vandigt diarre.

 

Polypper i endetarmen findes generelt ved sigmoideoskopi eller koloskopi. Hvis polypper diagnosticeres i endetarmen, udføres en komplet undersøgelse af tyktarmen, da det er normalt at have flere polypper.

 

Polypper kan ikke ses ved en regulær røntgenundersøgelse – men ved at fylde endetarmen med barium og foretage en røntgenundersøgelse.   Rutinemæssig screening for tarmkræft anbefales til alle over 40 år. Screening kan være noget så simpelt som en undersøgelse for blod i afføringen eller omstændigt som koloskopi – også kaldet en tyktarmsundersøgelse.

 

Koloskopi er et indgreb, hvor lægen fører et koloskop op gennem hele tyktarmen.   De fleste polypper forekommer i den laveste del af tyktarmen, som hedder den S-formede colon (colon sigmoideum). I den del af tyktarmen kan polypperne ses vha. et såkaldt sigmoideoskop.

 

Et koloskop eller sigmoideoskop føres ind i endetarmen, hvor polypperne identificeres og fjernes med en såkaldt slynge, som brænder polypperne over ved at sende et elektrisk stød. Herefter undersøges polypperne. Hvis de er ondartede, kan det være nødvendigt at fjerne en del af endetarmen eller den øvrige del af tyktarmen for helt at fjerne det kræftramte væv .

 

Eftersom det tager polypper ca. 5 år at udvikle sig til kræft, er rutinemæssige undersøgelser anbefalet hvert tredje år.   Patienter med nedarvede lidelser forbundet med polypper bliver nødt til at få fjernet hele tyktarmen tidligt i voksenlivet – et sådant kirurgisk indgreb kaldes kolektomi.   Alle børn til forældre med denne type lidelse bør undersøges, når de er udvoksede, fordi halvdelen af dem statistisk set vil få den samme lidelse.

 

For langt de fleste mennesker er øgede mængder af kostfibre og nedsat indtagelse af animalsk fedt de bedste forebyggende forholdsregler mod polypper i tarmene.

 

Hvis tarmpolypper opstår sporadisk til trods for en sund livsstil, bør rutinemæssige undersøgelser kunne forhindre en polyp i tarmen i at udvikle kræft.

 

Næsepolypper

 

Ved diagnostiseringen af polypper i næsen kan kirurgen vælge at anvende medicin for at standse overproduktionen af slim i slimhinderne.

 

Behandlingen starter ved at vatpinde – dyppet i medicin – stikkes ind i næseborerne i få minutter for at sikre en tilstrækkelig strumpning af de hævede slimhinder.

 

De fleste næsepolypper kan fjernes ved et ukompliceret indgreb kaldet polypektomi.

 

Næseblod – den eneste komplikation – er normalt let at kontrollere.

 

Næse- og bihulebetændelse kan behandles med antibiotika og næsesprays, men hvis luftvejene er blokerede, vil infektionen vende tilbage.

 

Eftersom de fleste næsepolypper skyldes høfeber (allergisk rhinitis), kan polypper i næsen forebygges ved at behandle denne tilstand. Nye behandllingsformer har de seneste år forbedret mulighederne for at få høfeber under kontrol.   Der findes nu adskillige præparater, som er ret effektive. Især næsepray med kortison er meget populære.   Dog kan nogle næseprays, som fås i håndkøb irritere næsen ligeså meget som den allergi, de er beregnet til at behandling.

 

Desuden kan overdreven brug af næsesprays skabe flere komplikationer end den påtænkte lindring, idet man kan blive afhængig af næsespray og pådrage sig lidelsen rhinitis medicamentosa, som er sværere at behandle end høfeber

 

Læs mere om polypper i næsen her

 

Polypper på stemmebåndene

Din øre-næse-hals-læge (oto-rhino-laryngolog) skal først undersøge stemmebåndene for at kunne diagnosticere knuder eller polypper på stemmebåndet. Det er også vigtigt at bekræfte, at der ikke er andre problemer ud over polypper på stemmebåndet.

 

Hæshed er et typisk symptom på polypper på stemmebåndet.

 

Årsagerne til hæshed forbundet med polypper på stemmebåndet kan være:

 

• Halskræft (også kaldet hoved-halskræft)
• Lammelse af stemmebåndene
• Halsbetændelse

 

Stemmebåndene kan normalt ses i et spejl placeret mod den bageste bløde del af ganen (ganesejlet).

 

Desuden anvendes et videostroboskop også i nogle tilfælde, da det giver et bedre syn, når stemmebåndene vibrerer og derved producerer lyd.

 

Hvile af stemmen er ofte nok til at behandle polypper på stemmebåndene, idet de vil forsvinde inden for få dage. Dog forsvinder knuder på stemmebåndene ved hvile.

 

Læsioner, der har været på stemmebåndene i længere tid, kan være længere om at forsvinde og nødvendiggøre stemmetræning hos en talepædagog.

 

Forsigtig brug af stemmen kan forhindre de fleste knuder og polypper på stemmebåndene. Undgå desuden at inhalere irritanter.