Polypper i tarmen

 

En polyp i “colon sigmoideum”

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information henvises til artiklen: polypper

 

 

 

Generelt om polypper i tarmen

 

Polypper i tarmen er små knuder af celler, som opstår på overfladen af slimhinden i tarmene.

 

Alle mennesker kan udvikle polypper i tarmen. Risikoen tiltager med alderen og som følge af usunde livsstilsmønstre eller arvelighed.

 

Selvom de fleste tarmpolypper er ufarlige, kan nogle udvikle sig til kræft med tiden.

 

Næsten alle tilfælde af kræft i tarmen udvikles fra polypper. Dermed skal polypper i tarmen altså tages seriøst. Det er dog svært at vide om man har poypper i tarmen. Normalt medfører polypper i tarmen ingen symptomer – de kan dog forekomme. Derfor er regelmæssige kontrolundersøglser vigtige for at forebygge tarmkræft. Læs med videre for at se hvilke symptomer, der kan forekomme på polypper i tarmen.

 

Tarmkræft er en udbredt sygdom, som desværre ofte er fatal, hvis ikke den opdages i tide. I og med at de fleste helst undgår en undersøgelse af tarmen er det en sygdom, der ofte går ubemærket hen. Polypper i tarmen – som er diagnostiserede i et tidligt stadie – kan normalt fjernes helt.

 

 

Symptomer på polypper i tarmen

 

Størrelsen på en polyp i tarmen kan variere fra mindre end en ært til en golfbold. Små polypper er ikke tilbøjelige til at forårsage problemer. Du vil sandsynligvis aldrig nogensinde opdage, at du har polypper i tarmen, medmindre din læge diagnosticererer dem ved en tarmundersøgelse.

 

Følgende symptomer kan dog forekomme:

 

• Endetarmsblødning: Du vil muligvis lægge mærke til rødt blod på toiletpairet efter afføring. Selvom det kan være et tegn på polypper i endetarmen eller endetarmskræft, kan endetarmsblødninger også indikere andre tilstande såsom hæmorider eller mindre sprækker i endetarmen (analfissurer). Hvis du oplever blødning fra endetarmen, bør du opsøge læge.

 

• Blod i afføringen: Blod kan dukke op som røde streger i din afføring eller få den til at forekomme sort. Dog indikerer farveændring ikke altid et problem – tilskud af jern og visse lægemidler mod diarré kan udløse sort afføring, mens rødbeder og rød lakrids kan fremprovokere rød afføring.Læs evt. artiklen: blod i afføring

 

 

• Forstoppelse, diarre og tynd (forsnævret) afføring: Selvom en ændring i afføringsmønstret, der medfører, at man har afføring mindre end én gang ugentligt, kan indikere tilstedeværelsen af en stor polyp i tarmen, kan tilstanden også skyldes en række andre forhold.

 

• Smerte eller tarmstop: Nogle gange kan en stor polyp i tarmen delvist blokere din tarm, hvilket kan føre til abdominale kramper, svimmelhed, opkast og alvorlig alvorlig forstoppelse.

 

 

Årsager til polypper i tarmen

 

Din fordøjelseskanal strækker sig fra munden til endetarmsåbningen (anus). Efterhånden som føden rejser langs denne 9 meter lange passage, omformes næringstoffer på en måde, så de kan absorberes af maven og bruges til at producere celler og energi.

 

Den sidste del af fordøjelseskanalen kaldes tyktarmen. Colon udgør de øverste ca. halvanden meter af tyktarmen, mens endetarmen er de sidste 20-25 cm. Hvor colons primære funktion er at absorbere vand, slagger og mineraler fra dens tarmindhold, opbevarer endetarmen affaldsstoffer, indtil de fjernes fra kroppen.

 

Størstedelen af alle polypper i tarmen er kræft-relaterede. Dog er polypper – ligesom kræft – resultatet af en abnorm cellevækst.

Sunde celler vokser og deler sig på en ordnet måde – en process, som er kontrolleret af to brede grupper af gener. Mutationen af enhver af disse gener kan forårsage en videre celledeling, selv hvis nye celler ikke behøves. I tyktarmens colon og rektum kan denne uregelmæssige vækst få polypper til at udvikle sig. Over en længere tidsperiode kan nogle af disse polypper i tarmen udvikle sig til kræft.

 

Polypper kan udvikle sig overalt i tyktarmen. De kan være små eller store og flade (fastsiddende) eller svampeformede udvækster på en stilk. Små og svampeformede polypper er meget mindre tilbøjelige til at udvikle kræft end flade eller store polypper. Jo større polypperne i tarmene er, jo større er risikoen for tarmkræft.

 

 

Der findes 3 hovedtyper af polypper i tarmen:

 

• Adenomatøse polypper: Ca. 2/3 af alle polypper falder under denne kategori. Selvom kun en lille procentdel af adenomatøse polypper i virkeligheden udvikler sig til kræft, er næsten alle kræft-relaterede polypper adenomatøse.

 

• Hyperplastiske polypper: Ca 1/3 af alle polypper er hyperplastiske. Denne type polypper opstår oftest i den nedadgående colon eller i endetarmen. Normalt er hyperplastiske polypper i tarmen mindre end en halv centimeter i størrelsen og er meget sjældent kræft-relaterede.

 

• Inflammatoriske polypper: Denne form for polypper i tarmen kan følge med anfald af colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (kronisk tarmbetændelse). Selvom denne type polypper ikke udgør nogen betydelig trussel i sig selv, er disse tarmsygdomme ensbetydende med en større samlet risiko for at udvikle tarmkræft.

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Opsøg læge, hvis du oplever følgende symptomer:

 

• Ondt i maven (maveonde)
• Blod i afføringen
• Ændring i hyppigheden af afføring til mindre end én gang om ugen

 

Hvis du er over 50 år, bør du undersøges regelmæssigt for polypper i tarmen. Især hvis du har én eller flere tilfælde af tarmkræft i familien, bør du allerede fra en tidlig alder regelmæssigt blive tjekket for polypper i endetarmen.

 

 

Behandling af polypper i tarmen

 

Selvom nogle typer af polypper i tarmen udgør en større risiko for udvikling af kræft end andre, skal patologen undersøge væv af popypper under et mikroskop for at fastslå om polyppen potentielt kan udvikle kræft. Af den grund, vil din læge sandsynligvis fjerne alle polypper, som opdages under tarmundersøgelsen.

 

Fjernelse af polypper med en slynge

 

Langt størstedelen af alle polypper i tarmen kan fjernes ved koloskopi eller sigmoideoskopi vha. en slynge, som føres igennem kikkerten og placeres omkring polyppen. Herefter sendes en elektrisk strøm gennem slyngen, således at stilken til polyppen (eller fæstet mellem tarmens slimhinde) brændes over. Dette sker samtidig med, at blødningen standes (kauteriseres) af strømmen (såkaldt elektrokoagulation). Risici ved fjernelse af polypper i tarmen inkluderer blødning og perforation af tyktarmen.

 

Kirurgisk indgreb

 

Polypper i tarmen, som er for store at brænde væk (med en elektrisk strøm fra en slynge) eller ikke kan nås på en sikker måde ved koloskopi eller sigmoideoskopi, fjernes normalt ved et kirurgisk indgreb – ofte ved brug af laparoskopiske teknikker (kighulsoperationer). Ved laparoskopi udfører kirurgen adskillige små snit i bugvæggen og anvender instrumenter, som er påført kameraer, som viser tarmen på et skærmbillede. Laparoskopisk kirurgi kan resultere i en hurtigere og mindre smertefuld rekonvalescens end ved traditionel kirurgi, som udføres ved et enkelt langt snit. Så snart den del af tarmen, som er ramt af polypper, er fjernet, kan polyppen ikke komme igen – men du har en moderat risiko for fortsat at udvikle nye polypper i andre dele af tarmen. Derfor er opfølgende og evaluerende kontrolundersøgelser ekstremt vigtige.

 

Endoskopisk mucosa resektion (EMR)

 

Nogle specialklinikker udfører endoskopisk mucosa resektion til fjernelse af store polypper med et koloskop. Ved denne nyere teknik insprøjtes væske såsom en saltopløsning under polyppen for at løfte og isolere polyppen fra det omkringliggende væv. Denne gør det lettere at fjerne store polypper i tarmen. Ved dette indgreb undgås kirurgi, men risikoen for komplikationer kan være større.

 

Fjernelse af tyktarm og endetarm

 

I sjældne tilfælde af arvelige tarmsygdomme såsom familiær adenomatøs polypose (FAP), kan din kirurg foreslå at fjerne hele tyktarmen eller endetarmen – et kirurgisk indgreb, som kaldes total proktokolektomi. Derefter konstrueres en pose fra enden af din tyndtarm, som sættes fast direkte til din endetarmsåbning. På den måde bliver patienten i stand til at have afføring på normal vis – selv hvis denne har tynd afføring flere gange dagligt.