Øverst ses en normal fod. I midten ses en platfod. Nederst ses et barns og dets moders fodspor – børn bliver mindre platfodede når de vokser op
(Klik på billedet for større version)
Hvad er en platfod?
Generelt om platfodethed
Man har platfod, når hvælvingen i fodsålen (svangbuen) er flad, hvilket tillader hele foden at røre ved gulvet, når man står op.
Platfod er en almindeligt forekommende og normalt smertefri tilstand.
Platfodethed kan opstå i barndommen, hvis svangbuen ikke udvikles korrekt. I andre tilfælde kan platfodethed skyldes en skade eller fra alderens naturlige nedslidning af fødderne.
En platfod kan nogle gange forårsage problemer i anklerne og knæene, hvis den tvinger anklerne til at drejes eller vrides inad – herved undermineres benenes normale struktur.
Medmindre man oplever smerter, er der normalt ingen grund til at behandle platfodethed.
Symptomer på platod
Selvom de fleste mennesker ikke oplever symptomer eller tegn forbundet med platfødder, kan følgende forekomme:
- Fodsmerter (især i hælen eller svangbuen)
- Besvær ved at stå på tæer
- Hævelser på indersiden af anklen
Hvis du eller dit barn har smerter forbundet med platfodetheden, bør du/I opsøge læge. Jo hurtigere man søger læge, jo bedre og mere effekttiv behandling kan man få.
Årsager til platfod
Platfodethed er almindeligt hos spædbørn og småbørn, fordi fødderne endu ikke er fuldt udviklede.
De fleste menneskers svangbuer udvikles i barndommen – men nogle mennesker udvikler aldrig svangbuer. Dette er en normal variation i fodtypen, og mennesker uden svangbuer kan både leve med eller uden problemer i denne forbindelse.
Svangbuer kan desuden “falde” – dvs. hvor hvælvingen aftager med tiden. Mange års slid kan svække knoglerne i foden og resultere i platfod.
Risikofaktorer og diagnose
Risikofaktorer ved platfod
Faktorer der kan øge risikoen for platfod kan være:
- Overvægt
- Skader på foden eller anklen
- Alder
Ovenstående faktorer kan ligeledes gøre det (mere) smertefuldt at være platfodet, da kroppen med alle tre stadier er mere skrøbelig og udsat. Det kan derfor være en ekstra god idé at søge løge, hvis man er platfodet og desuden er en af de ovennævnte.
Diagnosticering af platfod
Platfod kan normalt diagnosticeres ved en fysisk undersøgelse. I nogle tilfælde anvendes røntgenbilleder af fødderne til at fastslå årsagen til platfod.
Behandling af platfod
Hvis ikke man oplever smerter i relation til platfoden, er behandling normalt ikke nødvendig – ellers er behandlingsmulighederne:
- Indlæg mod platfod: både standardindlæg og specialdesignede indlæg fås
- Øvelser mod platfod: nogle mennesker med platfod har også en for kort akillessene – her hjælper øvelser
- Operation af platfod: hvis man har invaliderende smerter, kan operation være nødvendig
Hjemmepleje af platfod
Følgende hjemmepleje kan anvendes, hvis man er platfodet og oplever gener:
- Hvile: Din læge kan anbefale hvile, og at du undgår aktiviteter, der forværrer generne. Du bør hvile dig indtil du får det bedre
- Medicin: Lægen vil muligvis anbefale smertestillende midler i håndkøb mod smerter i relation til platfod
- Vægttab: Hvis du er overvægtig, kan et vægttab hjælpe mod generne ved en platfod
- Platfodethed er en tilstand, hvor fodens hvælving (svangbuen) er er flad - dvs. hele foden rører jorden.
- Normalt er spædbørn og småbørn platfodede, fordi fødderne endnu ikke er fuldt udviklede. Hos nogle mennesker udvikles fodens svangbue imidlertid aldrig og det er netop i disse tilfælde, at man taler om platfod.
- En platfod afhjælpes normalt med specialdesignede skoindlæg. Hvis deformiteten forårsager invaliderende smerter, kan operation være nødvendig.