Parterapi

 

 

Der synes at være et voksende behov for parterapi i samfundet

 

For yderligere information henvises til artiklen: jalousi i parforhold

 

Følgende bøger indeholder supplerende information om parterapi:

 

 

 

Hvad er parterapi?

 

Parterapi handler basalt set om, at man forsøger at rette op på et parforhold. Midlet til målet er at identificere negative, skadelige vaner eller adfærdsmønstre og fjerne eller erstatte disse med positive opfattelser eller opførsel.

 

Desuden kan parterapi anvendes til at fokusere på nye interesser, der er sunde for parforholdet eller at genfinde gamle eller glemte fællesinteresser.

 

Man skal vide, at parterapi IKKE handler om at udpege alle de negative ting ved partneren. Parterapi handler derimod om, at hver part ændrer sig for parforholdets og hinandens skyld.

 

Efterspørgslen såvel som opmærksomheden omkring parterapi er nærmest eksploderet de seneste år. Den voksende interesse kan skyldes mange ting, men den mest åbenlyse årsag hertil er, at vi i dag lever i et samfund, hvor individerne er mere frie og selvstændige end nogensinde – hvilket kan meget let have konsekvenser for de forpligtigelser og bånd, der typisk findes i et parforhold.

 

Det traditionelle familiemønster, med manden tjener til dagen af vejen og kvinden der passer børn og står ved kødgryden, er ikke længere en realitet. I dag kan kvindens indkomst meget vel overstige mandens, og manden kan meget vel være hjemmegående husfar.

 

Parterapi involverer dog ikke nødvendigvis om gifte par eller forældre. Parterapi anvendes i stigende grad til unge par uden børn, der kun har tilbragt få år sammen.

Hvornår bør man gå i parterapi?

 

Det er svært klart at definere, hvornår parterapi er nødvendigt, idet alle par er forskellige. Dette gælder både i henhold til parrets historik, problematikker samt familiesitaution og –relationer.

 

Typiske årsager til at man kan overveje at gå parterapi kan være:

 

• At man skændes ofte
• At man skændes og bærer nag over flere dage
• At man føler at skænderierne tager overhånd/bliver for omfattende
• At man er på kanten til skilsmisse
• At man skændes pga. småting (der egentlig burde være ubetydelige)
• At man skændes om de samme ting gentagende gange
• At man konstant er spydige eller bebrejdende overfor hinanden

 

Forudsætningerne for en effektiv parterapi

 

Forudsætningen for at gå i parterapi er, at begge parter er interesserede i at redde forholdet. Hvis ikke begge parter gør en helhjertet indsats, kan terapien er terapien nytteløs og vil sandsynligvis kun forværre problemerne i parforholdet.

 

Følgende 10 punkter er grundelementer med henblik på en succesfuld parterapi:

 

1. 1. Undgå parterapi bare for at sige, at du har gjort det: Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis du allerede har fundet en anden potentiel partner og blot vil mindske din skyldfølelse.
   2. Vær ærlig over for parterapeuten: Hvis de reelle problemer ikke bearbejdes, så kan terapeuten ikke tage udgangspunkt i de underliggende årsager til problemerne i parforholdet.
   3. Hvis du eller din partner ikke ”klinger” med parterapeuten, bør I prøve at finde en ny: Hvis ikke dette lykkes, er det ikke sikkert, at jeres parforhold kan reddes af parterapi.
   4. Deltag aktivt i parterapien: Det er vigtigt at lave jeres hjemmeopgaver. Såfremt I ikke er indstillede på herpå, vil terapien med stor sandsynlighed ikke lykkes.
   5. Parterapi skal have høj prioritet: Hvis du/I negligerer parterapien ved f.eks. at udeblive fra en eller flere sessioner, er sandsynligeden for succes ringe.
   6. Parterapi kræver velvillighed overfor forandringer: Husk på at parterapi handler om, at begge parter skal ændre deres adfærd overfor hinanden. Regn ikke med at parterapien handler om at irettesætte din partner eller give vedkommende en lærestreg. Ingen er perfekte.
   7. I skal tro på at parterapi virker for at opnå succes: Hvis man mener, at parterapeuter er kvaksalvere eller at terapi er noget pjat, er det næsten umuligt at forbedre parforholdet gennem parterapi.
   8. Kærester og elskere dur ikke i parterapi: Hvis du eller din partner har en elsker eller en kæreste samtidig med, at I er i parterapi, skal dette “tredje” ud af jeres liv, hvis parterapien skal fortsætte – medmindre I har en aftale Oma t være i et åbent forhold.
   9. Begge parter skal deltage i parterapien: Det nytter f.eks. intet at den part taler hele tiden og at den anden surmuler. Parterapi kræver engagement og aktiv deltagelse.
   10. Erkend dine/jeres fejl: En vigtig del af parterapi handler om at erkende sine fejl og mangler og være villig til at arbejde med- og ændre disse.

 

 

Gode råd

 

• Læg din stolthed til side: Selvom du i parterapien får at vide, at der er bestemte ting du skal ændre på, kan din personlige stolthed gøre det svært føre disse ændringer ud i livet.

 

• Fokuser ikke på din partners negative sider: Husk på, at parterapi handler om at ændre sig selv for parforholdets skyld. Parterapi handler ikke om at udpensle alle problemerne eller manglerne ved din partner.

 

• Parterapi kræver handling: En god parterapeut forsyner begge parter med konkrete ændringer i dagligdagen. Disse ændringer skal hverken udskydes eller negligeres – de skal indføres fra dag 1 og opretholdes.

 

• Parterapi handler om at redde jeres forhold: Husk på hvorfor I er i parterapi; nemlig for at rette op på parforholdet, der engang var fryd og gammen. Hvis I føler, at i er vokset fra hinanden eller at al gnist, kærlighed og håb er borte, er det måske en bedre ide at skilles.

 

 

Teknikker

 

Der findes mange forskellige teknikker, der anvendes i moderne parterapi. Fælles for teknikkerne er, at de stimluerer forandringer eller sammenfatter information om parret eller familien, der er i terapi.

 

Hver enkelt teknik skal ikke betragtes som en endegyldig behandling eller “mirakelkur”, men derimod nærmere som en metode til at mobilisere parret eller familien.

 

I tillæg til de parterapeutiske teknikker kommer parterapeutens professionelle evner, erfaringer og vurderinger, som totalt udgør indholdet i behandlingsforløbet.

 

Genogram/familietræ

 

Genogrammet eller familietræet er et essentielt værktøj i parterapien, som ofte anvendes tidligt i forløbet og forsyner terapeuten (og parret) med et grafisk billede af familiehistorikken. Genogrammet afslører familiens sande struktur og demografi. Genogrammet udvikles af parterapeuten og parret og viser:

 

• Navne
• Datoer på bryllupper, skilsmisser, dødsfald
• Andre vigtige begivenheder eller fakta

 

Desuden fortæller genogrammet parterapeuten noget om:

 

• Familietypen
• Familierelationerne
• Familiemønstrene
• Dynamikken i familien

 

Reframing

 

Reframing er et udtryk der stammer fra engelsk, som bedst kan oversættes med “gendannelse” eller “genindramning”. Reframing er en vigtig del af moderne parterapi og anvendes til at vende negative opfattelser af bestemte situationer til positive. Et eksempel kan være en mor, der konstant spørger hendes datter, hvor hun skal hen og med hvem. Denne situation kan opfattes som negativ, idet hun er en kontrollerende mor, men også som positiv idet hun er en mor, der – af ren og skær kærlighed – bekymrer sig for hendes datters ve og vel.

 

Familiefotos

 

At anvende familiefotos i parterapi er på ingen måde en ny teknik – men en uhyre effektiv metode til at opsamle information om familiens fortid og nutid. En af måderne hvorpå familifotos i praksis anvendes, er ved at gennemgå et helt familiealbum i fælleskab med parterapeuten. Den verbale og ikke-verbale respons på fotos er ofte meget afslørende.

En anden måde at anvende teknikken på er, at bede hver part medbringe de fotos som de hver især synes er vigtige, eller har betydning for dem selv og deres parforhold. Herefter diskuterer man årsagerne til, at man vælger at medbringe netop de fotos. Herved opnår parterapeuten et mere klart billede af familiesituationen som helhed.

 

Den tomme stol

 

Den tomme stol er et scenario, hvor den ene part udtrykker sine følelser overfor sin partner og herefter påtager sig partnerens rolle og fortsætter dialogen for hans/hendes vedkommede. Teknikken kan bruges til parterapi, hvor den ene part ikke ønsker at deltage såvel som til fraværende forældre, børn eller andre familiemedlemmer.

 

Der findes naturligvis mange (rigtigt mange) andre teknikker til parterapi end ovenstående, men de er netop udvalgte for at give et indblik i, hvad man kan forvente af parterapi som behandlingsform.

 

Disse øvelser er lette at tage med sig i hverdagen uden for parterapien:

 

Refleksiv lytning

Brug sætninger, der starter med “jeg” frem for “du”. Eksempelvis kan man sige: “Jeg føler mig såret, når du gør X” i stedet for at sige “det er forkert, at du gør X”.

En fordel ved øvelsen kan være, at når msn skiftes til at være aktive lyttere booster det sunde kommunikationsegenskaber såvel som konfliktløsningsegenskaber.

 

Øv jer i at have dybere samtaler

Vi kan ofte være så fortravlede i hverdagen, at samtalerne går hen og bliver rent praktiske. Her er det godt at øve sig i, at have andre samtaler en blot “hvad skal vi lave til aftensmad” – det kan øge både forståelse og empati for hinandens tanker og hverdag.

 

Anbefalede bøger

 

Følgende bøger indeholder supplerende information om parterapi: