Ondt i maven – Behandling

 

 

Hvordan patienter med ondt i maven behandles, afhænger i høj grad af årsagerne til mavesmerterne 

 

Denne artikel indeholder udelukkende information om diagnosticering og behandling af mavesmerter – for information om årsagerne til at man får ondt i maven henvises til artiklen: ondt i maven

 

 

Hvilke produkter hjælper, når man har ondt i maven?

 

Der findes mange forskellige produkter mod mavesmerter. Hvilke produkter der er mest effektive, afhænger af symptomerne og årsagerne:

 

• Kvalme og ondt i maven: Ved kvalme og ondt i maven anbefales Silicea Mave-Tarm Gel

 

• Oppustethed og kramper i maven: Midler der kan afhjælpe oppustethed og kramper i maven, kan ses her

 

• Luft i maven: Midler der kan mindske mængden af luft i maven, kan ses her

 

 

Diagnosticering

 

Fordi der findes mange årsager til, at man kan få ondt i maven, vil lægen typisk udføre en grundig fysisk undersøgelse og løbe patientens symptomer igennem. Udgangspunktet for diagnosen er at finde svar på følgende:

 

• Smerternes karakter (hvilken type smerter patienten føler)
• Smerternes varighed (hvor lang tid smerterne varer)
• Udløsende faktorer (f.eks. om man får mere ondt i maven når man ligger ned, står op, spiser osv.)

 

Diagnosticeringen kan inkludere spørgsmål såsom:

 

• Hvilken type smerter føler du i maven?
• Føles smerterne over det hele eller er de lokale (ét bestemt område af maven)?
• Hvor har du ondt i maven?
• Hvor længe har du haft ondt i maven?
• Hvor lang tid har du ondt i maven ad gangen?
• Hvornår på døgnet har du ondt i maven?
• Er der tidspunkter hvor smerterne er værre end andre?
• Har du kun ondt i maven efter måltider eller alkoholindtagelse?
• Har du oplevet denne type smerter før?
• Har du også ondt andre steder?
• Stråler smerterne ud i f.eks. lænden, skuldrene eller skridtet?
• Forværres smerterne ved hoste?
• Gør det ondt når du trækker vejret?
• Tager du nogle former for medicin eller kosttilskud?
• Har du afgang af tarmluft?
• Er der nogle stillinger (positioner) der lindrer smerterne?
• Har du gennemgået nogle operationer for nylig?
• Er du eller kan du være gravid?
• Bruger du præventionsmidler?

 

Herudover kan følgende undersøgelser anvendes til at finde årsagen til, at man har ondt i maven:

 

• Afføringsprøver
• Urinprøver
• Blodprøver
• Endoskopi
• Ultralydsundersøgelser
• Røntgenundersøgelser
• CT scanninger

 

 

Behandling af patienter med ondt i maven

 

Hvordan mavesmerter behandles, afhænger i høj grad af årsagen til smerterne. Det er imidlertid ikke altid muligt at finde den eksakte årsag, hvilket derfor kan betyde, at man forsøger at behandle smerterne ud fra et kvalificeret gæt. Eksempler på behandling af mavesmerter kan være, at patienten:

 

• gives smertestillende medicin
• gives antacida (syreneutraliserende midler)
• frarådes at spise eller drikke i en periode (typisk indtil årsagen findes eller inden operation)
• gives intravenøs væske
• skal gennemgå operation

 

Vi anbefaler især dette produkt mod kvalme og ondt i maven:

 

• Silicea Mave-Tarm Gel

 

Husk dog på at det er vigtigt, at man forsøger at finde årsagen til mavesmerterne, inden man påbegynder behandling.

 

 

Hjemmepleje

 

Hjemmepleje bør kun anvendes ved milde smerter (ved alvorlige smerter bør man opsøge læge) og kan inkludere:

 

• Drik/sip vand og andre klare væsker. Gerne mindre mængder mange gange dagligt.

 

• Undgå fast føde i nogle timer. Hvis man har kastet op, bør man vente 6 timer. Herefter kan man spise små mængder mad, helst milde typer som ris, æblegrød eller kiks. Undgå mælkeprodukter.

 

• Et varmt bad/varmt omslag kan i nogle tilfælde hjælpe, hvis man har ondt i maven.

 

• Hvis smerterne forekommer højt oppe i abdomen og opstår efter måltider, kan antacida (syreneutraliserende midler) hjælpe – især hvis man har halsbrand eller fordøjelsesbesvær.

 

• Undgå citrus, fed mad, stegt eller fedtholdig mad, tomatprodukter, koffein, alkohol, og drikkevarer med brus.

 

• Man kan også prøve håndkøbsmedicin, spørg din apoteker herom – OBS: hvis håndkøbsmedicinen forværrer smerterne, skal man STRAKS opsøge læge.

 

• Undgå aspirin, ibuprofen, panodil og andre smertestillende midler. Konsulter læge hvis det føles nødvendigt at tage smertestillende.

 

Hvis man har en mistanke om, at årsagen til at man har ondt i maven, kan være en sygdom eller et andet mere alvorligt helbredsmæssigt problem, bør man man altid opsøge læge. Det samme gælder alle tilfælde, hvor man har ondt i maven over længere tid (5-6 timer).

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Søg straks lægehjælp eller ring 112 hvis har ondt i maven, og du:

 

• Er under behandling for kræft
• Har smerter der føles anderledes end normal mavepine
• Har ondt i maven i mere end 5-6 timer
• Har smerter der varer ved og forværres
• Har smerter der forværres, når du prøver at bevæge dig
• Ikke kan have afføring (komme af med afføring), især hvis du også kaster op
• Er forstoppet (ikke har afføring i mere end 3 dage)
• Kaster op mere end 2-3 gange
• Kaster blod op eller har blod i afføringen (især hvis du har mørkebrun, mørk eller sort afføring)
• Har smerter i brystet, halsen/nakken eller skuldrene
• Får pludselige, skarpe mavesmerter
• Har smerter i- eller mellem dine skulderblade ledsaget af kvalme
• Din mave føles hård, stiv eller blød, når man rører ved den
• Er gravid eller kan være gravid
• Fornyeligt har haft en skade på abdomen
• Har åndedrætsbesvær eller andre vejrtrækningsproblemer
• Vågner om natten fordi du har ondt i maven
• Har smerter der føles som om, de stammer fra testiklerne
• Har smerter der starter over hele kroppen, men samler sig i ét område – især hvis dette område er den højre, nedre del af abdomen

 

Kontakt din læge ved førstkommende lejlighed, hvis du har:

 

• Ubehag i abdomen der varer 2 dage eller længere

 

• Ondt i maven og smerterne ikke forbedres inden for 24 – 48 timer, eller hvis smerterne bliver sværere og mere hyppige

 

• Oppustet mave i mere end 2 dage

 

• En brændende fornemmelse ved vandladning (når du tisser) eller hvis du har hyppig vandladning

 

• Diarre i mere end 5 dage, eller hvis dit barn har diarré i mere end 2 dage, eller kaster op i mere end 12 timer – kontakt STRAKS lægen hvis et barn på under 3 måneder, har diarre og/eller opkast.

 

• Feber samtidig med at du har ondt i maven

 

• Længerevarende mangel på appetit

 

• Uforklarligt vægttab

 

 

Undgå at få ondt i maven

 

Hvis man vil undgå at få ondt i maven, findes der en række forholdsregler:

 

• Undgå fed mad, særligt indtag af fed mad som en vane
• Drik masser af vand hver dag, fordelt over hele dagen. Særligt om morgenen har kroppen brug for væske.
• Spis mindre måltider hyppigere. Gerne fem eller seks små måltider frem for enormt store måltider.
• Træn/motionér regelmæssigt, gerne med pulsen oppe.
• Sørg for at dine måltider er varierede og fiberrige
• Spis rigeligt frugt og grønt, gerne frugt og grønt i forskellige farver
• Begræns indtagelse af fødevarer, der producerer luft/gas (se. evt. artiklen: luft i maven)

 

For at forhindre mavesmerter som følge af halsbrand og gastroøsofageal refluks:

 

• Forbliv opadrettet (læg dig ikke ned) i mindst 30 minutter efter du har spist
• Hæv hovedgærdet på din seng
• Afslut dit sidste måltid min. 2 timer inden du går i seng
• Gå ned i vægt (hvis det er nødvendigt)
• (Stop med at ryge se evt artiklen: rygeafvænning)

 

 

 

Anbefalede produkter

 

• Kvalme og ondt i maven: Ved kvalme og ondt i maven anbefales Silicea Mave-Tarm Gel

 

• Oppustethed og kramper i maven: Midler der kan afhjælpe oppustethed og kramper i maven, kan ses her

 

• Luft i maven: Midler der kan mindske mængden af luft i maven, kan ses her