Om nyresvigt
Hvad er nyresvigt?
Nyresvigt inddeles normalt i to typer:
Akut nyresvigt
Akut nyresvigt er pludselig tab af nyrernes evne til at filtrere overskydende væske og salte elektrolytter samt affaldsstoffer i blodet. Hermed kan farlige niveauer af væsker, salte og affaldsprodukter ophobe sig i blodet. Akut nyresvigt udvikles hurtigt over få timer eller dage og er den mest udbredt hos indlagte – især hos kritisk syge mennesker, som behøver intensiv pleje.
Hvis du ellers har et godt helbred, kan du muligvis genvinde en normal nyrefunktion. Dog kan akut nyresvigt være fatalt og kræver derfor intensiv behandling.
Kronisk nyresvigt
Denne form for nyresvigt kaldes på fagsprog uræmi og opstår, når nyrerne mister deres evne til at fjerne affaldsstoffer fra blodet.
Årsagen til kronisk nyresvigt er kronisk sygdom. Symptomer optræder som regel i moderate til alvorlige tilfælde.
Har man kronisk nyresvigt vil det oftest være nødvendigt at lave en række livsstilsændringer. Det bør gøres i samarbejde med en læge, der kan rådgive omkring hvordan man på den ene side undgår at spise og drikke noget kroppen ikke kan tåle, og på den anden side undgår at blive fejlernæret eller underernæret.
Ens vandindtag er ligeledes en kompleks størrelse, som bør drøftes med en læge: Har man kronisk nyresvigt skal man ofte tænke i at få godt med væske daligt. MEN: Har man meget svært nyresvigt, kan det være nødvendigt at skære ned på væskeindtag, så man undgår væskeophobning.
Symptomer på nyresvigt
Symptomer på nyresvigt kan være:
- Nedsat vandladning – dog forbliver vandladningen nogle gange normal
- Væskeretention – forårsager hævede ben, ankler og fødder.
- Døsighed
- Åndenød eller stakåndethed
- Udmattelse
- Forvirring
- Kvalme
- Slagtilfælde eller koma i meget alvorlige tilfælde
- Brystsmerter eller trykken i brystet
Nogle gange kan akut nyresvigt medføre symptomer, som ikke opdages. De kan nogle gange opdages tilfældigt ved laboratoreundersøgelser udført af anden grund.
Årsager
Nyresvigt kan opstå pludseligt eller udvikle sig over længere tid, når noget beskadiger dine nyrer eller nedsætter blødstrømningen til dine nyrer.
Desuden kan nyrelidelsen opstå, når affaldstoffer filtreret af dine nyrer ikke kan udskilles fra din krop via urinen.
Lidelse og tilstande, som nedsætter blødtilstrømningen til nyrerne
Følgende lidelser og tilstande kan mindske blodtilstrømningen til nyrerne, hvilket kan føre til nyresvigt:
- Blodtab
- Blodtryksmedicin
- Blodprop i hjertet (myokardieinfarkt)
- Hjertesygdom
- Infektion
- Skrumpelever (levercirrose)
- NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) såsom aspirin og ibuprofen
- Voldsom allergisk reaktion (anafylaktisk chok)
- Voldsomme brandsår
- Voldsom dehydrering
Lidelser og tilstande, som kan beskadige nyrerne
Følgende lidelser og tilstande kan beskadige dine nyrer og kan medføre akut nyresvigt:
- Blodpropper i venerne og arterierne i og omkring nyrerne
- Aflejringer af kolesterol, som blokerer blodstrømningen i nyrerne
- Glomerulonefritis
- Hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS)
- Infektion
- Lupus
- Myelomatose
- Systemisk sklerose
- Trombotisk Trombocytopenisk Purpura (TTP)
- Toxiner – bl.a. alkohol, tungmetaller og kokain
- Karbetændelse (vaskulitis)
Lidelser og tilstande, som blokerer udskillelse af urin fra kroppen
Følgende lidelser og tilstande kan blokere passagen af urin ud af kroppen (obstruktiv uropati) og kan føre til akut nyresigt:
- Blærekræft
- Blodpropper i urinrøret
- Livmoderkræft
- Kræft i tyktarmen
- Forstørret prostata
- Nyresten (Nefrolithiasis)
- Nerveskade, som involverer nerven, der kontrollerer blæren
- Prostatakræft (kræft i blærehalskirtlen)
Diagnosticering af nyresvigt
Hvis du har tegn, der kan være symptomer på akut nyresvigt, kan din læge anbefale tests for at verificere din diagnose.
Diagnosticerende undersøgelser kan inkludere:
- Måling af mængden af urin ved vandladning: En måling af den mængde urin, som du udskiller dagligt, kan hjælpe med at fastslå årsagen til din nyresvigt.
- Urinprøver: En analyse af en urinprøve kan hurtigt afsløre hurtige stigende nivauer af urinstof og kreatinin – to substanser, som anvendes til måling af nyrefunktion.
- Billedundersøgelser: F.eks. kan ultralyd og CT-scanning bruges til at undersøge nyrerne nøje.
- Vævsprøve af nyre: I nogle tilfælde kan din læge vælge udføre en biopsi af en nyre for at undersøge vævet i et laboratorium. Et lille stykke væv fjernes føre en tynd nål gennem din hud og videre ind til din nyre.
Behandling
Behandling for akut nyresvigt kræver typisk indlæggelse på et hospital.
Faktisk er de fleste mennesker med akut nyresvigt allerede indlagt, da nyresvigt ofte er et symptom på en alvorlig underliggende sygdom eller tilstand.
Kilder og relevante eksterne links
- Nyresvigt kan enten være akut eller kronisk - og især den akutte form er farlig.
- Nyresvigt opstår, når dine nyrer er ude af stand til at filtrere affaldsstoffer fra blodet.
- I denne artikel kan du se en oversigt over potentielle årsager til nyresvigt og desuden også læse om symptomerne på nyresvigt.