Nyrebækkenbetændelse rammer især gravide kvinder, børn og ældre mennesker
(klik på billedet for større version)
Om nyrebækkenbetændelse
Hvad er nyrebækkenbetændelse?
Nyrebækkenbetændelse – også kaldet pyelonefritis – er en infektion en de øvre urinveje og nyrebækkenet via urinvejene.
Med andre ord; nyrebækkenbetændelse er som regel blærebetændelse, der breder sig til nyrevævet og nyrebækkenet. Dog er det sjældent, at mennesker med blæretændelse får pyelonefritis.
Selvom lidelsen er forholdsvis sjælden, har kvinder (især under graviditeten), ældre mennesker og børn størst risiko for at blive ramt af nyrebækkenbetændelse.
Nyrebækkenbetændelse er den hyppigste årsag til blodforgiftning. Derfor kan sygdommen potentielt være livsfarligt. Læs med videre for at blive klogere på hvilke symptomer du straks skal tage til lægen med.
Årsager
Nyrebækkenbetændelse forårsages af en bakterie eller virus, der inficerer nyrevævet og nyrebækkenet – dvs. der hvor urinen samles, før den løber ned i urinlederne. Selvom mange bakterier og vira kan forårsage pyelonefritis, er det som regel coli-bakterier, som er synderen.
Infektionen af nyren eller begge nyrer sker, når bakterier og vira bevæger sig fra urinblæren til nyrerne eller via blodbanen fra andre dele af kroppen.
Følgende faktorer øger risikoen for at få nyrebækkenbetændelse:
- Obstruktiv urinvejssygdom: Normalt strømmer urinen kun i en retning – fra nyrerne til urinblæren. Dog kan obstruktion af urinvejene såsom nyresten og forstørret prostata hæmme afløbet af urin fra urinblæren, hvilket øger risikoen for at bakterier i urinblæren trænger op gennem urinlederne til nyrerne.
- Graviditet: Ligledes urinvejene blokeres hos gravide kvinder, hvis den forstørrede livmoder trykker på urinlederen. Under graviditeten er risikoen for blærebetændelse størst, og samtidig udvides urinlederne, hvilket giver bakterierne i urinblæren gunstige betingelser for at trænge gennem urinlederne og inficere vævet i de øvre urinveje og nyrebækkenet.I forvejen er kvinder mest udsat for blærebetændelse pga. deres meget kort urinrør, hvor bakterier let kan kravle op gennem urinrøret til blæren.Det er forfor ikke så underligt, at mennesker med blærebetændelse har størst risiko for at få pyelonefritis – dvs. især kvinder. Dog er det kun et fåtal med blærebetændelse, som får nyrebækkenbetændelse.1-2% af gravide kvinder udsættes for nyrebækkenbetændelse, mens blot 1 ud af 1000 i hele befolkningen hvert år rammes af lidelsen.
- Medfødte misdannelser i urinvejene: Desuden kan urinen løbe tilbage ind i nyrerne, hvis ventilmekanismen i overgangen mellem urinblæren og urinrøret er defekt – en lidelse kaldet Vesikoureteral refluks (VUR). Fortrinsvis børn kan have tendenes til at at have en meget åben urinleder.
Derfor er det ikke så underligt, at mennesker med blærebetændelse og anatomiske/strukturelle defekter i urinvejene har størst risiko for at få nyrebækkenbetændelse. Dvs. kvinder, ældre mennesker og børn.
Komplikationer
De fleste mennesker med pyelonefritis udngår komplikationer ved effektiv antibiotikabehandling.
Mennesker med medfødte strukturelle problemer i urinrøret, nyresygdom af andre årsager kan få kronisk nyrebækkenbetændelse, hvilket i sjældne tilfælde kan medføre ar i nyrerne.
I så fald kan infektionen brede sig til blodbanen og forårsage blodforgiftning (sepsis), som er en livsfarlig tilstand. Selvom risikoen for at få blodforgiftning er meget lav, er byrebækkenbetændelse den hyppigste årsag til blodforgiftning.
Symptomer på nyrebækkenbetændelse
Symptomer på nyrebækkenbetændelse kan variere fra person til person.
Symptomerne kan inkludere:
- Feber
- Opkast
- Flankesmerter
- Lyskensmerter
- Kuldegysninger
- Kvalme
- Hyppig vandladning
- Svie ved vandladning
Børn under 2 år kan have høj feber uden symptomer relateret til de øvre urinveje. Små børn er særligt udsatte for sygdomme som denne, og man skal derfor som forældre være særligt god til at søge lægehjælp med ovenstående symptomer.
Ligeledes kan ældre mennesker være uden symptomer i urinvejene, og symptomerne kan i stedet manifestere sig I form af forvirring, usammenhængende tale eller hallucinationer.
Behandling af nyrebækkenbetændelse
Nyrebækkenbetændelse (pyelonefritis) behandles med antibiotika – nogle gange er flere ugers antibiotikabehandling nødvendig. Antibiotika hjælper ligeledes på blodforgiftning, som er en følgetilstand til nyrebækkenbetændelse.
Når urinprøven er sendt til laborieundersøgelse, indleder lægen sædvanligvis en antibiotikabehandling, der bekæmper de mest udbredte typer af bakterier. Så snart resultatet fra urinprøven foreligger, kan lægen skifte til en antibiotika, som mere effektivt kan bekæmpe den identificerede bakterie-type.
Antibiotika indtages intravenøst eller oralt.
Skyldes nyrebækkenbetændelsen obstruktiv urinvejssygdom såsom nyresten eller forstørret prostata udføres behandlingen operativt. Ligeledes kan medfødte misdannelser forsøges behandlet operativt for at fjerne eller minimere årsagen til pyelonefritis.
- Nyrebækkenbetændelse (pyelonefritis) skyldes en infektion af de øvre urinveje samt nyrebækkenet.
- Især gravide kvinder og mennesker med obstruktiv urinvejssygdom eller medfødte middannelser i urinvejene rammes af nyrebækkenbetændelse.
- Nyrebækkenbetændelse behandles som regel med antibiotika. Obstruktiv urinvejssygdom såsom nyresten og forstørrret postatata kræver dog operative indgreb.