En neurologisk undersøgelse
For supplerende information henvises til artiklen: neurologiske sygdomme
Nervesystemet: det videnskabelige grundlag
Menneskets nervesystem er et stort, komplekst og meget omfattende netværk af fibre, der alle går på kryds og tværs af hinanden – overalt i hele kroppen.
Nervesystemets funktioner er ofte meget komplicerede, og i mange tilfælde har videnskaben endu ikke forklaringer på de specifikke funktioner.
Alle de sofistiskerede laboratorietests, måle- og kortlægningsmetoder osv. der i dag eksisterer, kan ikke altid give svar på, hvorfor nogle nerver fungerer som de gør – eller ikke fungerer overhovedet.
Hvad er en neurologisk undersøgelse?
Neurologi er speciale i hjernen og nervesystemets processer og sygdomme. Specialister i neurologi hedder neurologer. Det er neurologer, som foretager neurologiske undersøgelser.
En neurologisk undersøgelse er en række undersøgelser bestående af simple spørgsmål og tests, der kan forsyne lægen (og dermed patienten) med (livs)vigtige informationer om nervesystemet.
En neurologisk undersøgelse er en billig måde (der ikke er forbundet med nogle lægelige indgreb) at finde årsagerne til, hvad der kan være galt med patienten.
En neurologisk undersøgelse kan også fortælle noget om hvor i et sygdomsforløb patienten befinder sig, eller om sygdommen er i fremgang eller på tilbagetog.
De neurologiske undersøgelser er inddelt i flere grupper, som hver især fokuserer på hver deres del af kroppen:
- Den mentale tilstand
- Hjernenerverne
- Det motoriske system
- Det sensoriske system
- De ubetingede reflekser
- Koordineringsevne og lillehjernen
- Gang/gangart
Den neurologiske undersøgelse kræver evne, uddannelse, tålmodighed, og intelligens for behandlerens vedkommende.
Hvis den neurologiske undersøgelse foretages ukorrekt eller upræcist kan det medføre forkerte og fejlagtige resultater.
For patientens vedkommende kræves kun samarbejdsvillighed.
Hvordan forløber undersøgelsen?
Den neurologiske undersøgelse i sig selv går ud på at gennemgå taleevner, tanker, bevidsthed, opmærksomhed, humør, intellekt osv. Herfra kan man så typisk diagnosticere symptomer som f.eks. epilepsi, migræne, demens eller afasi.
Efterfølgende gennemgås de neurologiske funktioner, som kommer til udtryk ved test af:
- Synet
- Bevægelser og motorik
- Vibrationer
- Stik
- Balanceevner
- Muskler (krafterne heri)
- Koordinationsevne
- Reflekser (ubetingede – og evt. også betingede)
- Berøringsfølsomhed
- Sanser
Når den neurologiske undersøgelse er færdig, har man forhåbentlig nogle resultater, der kan fortælle noget om, i hvilken retning den pågældende sygdom bevæger sig i (forbedring eller forværring). Alt efter resultatet på den neurologiske undersøgelse kan det blive aktuelt med andre undersøgelse. Det kan eksempelvis være:
- Rygmarvsprøver
- Blodprøver
- EEG – som er en undersøgelse af elektrisk aktivitet i hjernen
- ENG og EMG – en undersøgelse af elektrisk aktivitet i muskler og nerver
- Scanninger, eksempelvis ME scanninger
Relevante artikler: nervebetændelse, hjernestammen, hukommelsestab
Kilder og relevante eksterne links
- En neurologisk undersøgelse har til formål at forsyne os med vigtige informationer om årsagerne til forskellige sygdomme og tilstande.
- Mange af de sofistikerede laboratorietests samt måle- og kortlægningsmetoder kan dog endnu ikke forklare bestemte nervers funktioner.
- Her kan du se hvordan en neurologisk undersøgelse typisk forløber.