På billedet ses en nedgroet negl
(Klik på billedet for større version)
Nedgroet negl
Følgende produkter anbefales til at behandle og forebygge nedgroede negle:
Generelt om indgroede negle
En nedgroet negl er en almindeligt forekommende tilstand, hvor hjørnet eller siden af en negl gror ned i det bløde væv i tåen (kaldet neglefalsen). Resultatet af dette er smerte, hævelse samt rødlighed – i nogle tilfælde også infektion (betændelse).
Nedgroede negle opstår almindeligvis i storetåen. Ofte kan man selv tage sig af nedgroede negle. Hvis smerten er alvorlig, eller hvis den breder sig, kan din læge hjælpe med smertelindring og heling.
Hvis du har diabetes, eller andre tilstande der forårsager dårligt blodomløb i fødderne, er der større risiko for, at du oplever komplikationer i forbindelse med nedgroede negle.
Symptomer
Symptomerne på en nedgroet negl kan være:
- Smerter og ømhed i tåen; langs den ene eller i begge sider af neglen
- Rødlighed omkring neglen
- Hævelse af tåen omring neglen
- Betændelse i vævet omkring neglen
- Eventuel dannelse af pus
Hvornår bør man opsøge læge
Opsøg læge, hvis har en nedgroet negl, og du:
- har alvorligt ubehag i tåen, eller hvis pus eller rødlighed breder sig
- har diabetes eller andre tilstande, der nedsætter blodomløbet i underkroppen, og har et fodsår eller betændelse i foden eller neglene
- har haft det i en længere periode uden bedring. I så fald skal man ikke længere vente på automatisk bedring, men i stedet tage handling.
Årsager
Indgroede negle opstår, når neglen gror ned vævet i tåen (ofte storetåen). De almindelige årsager til nedgroede negle er:
- At gå med sko, der trykker neglene og tæerne sammen (typisk smalle, spidse sko). Der bør altid være en smule plads mellem tæer og skoens ende.
- At man klipper neglene for korte. Vær derfor opmærksom når du klipper negle og sørg for ikke at klippe dem så korte så det giver smerter.
- At man ikke klipper neglene lige over (klipper dem i for store buer)
- Skader på neglene
- Usædvanlige buer eller kurver i neglene (typisk medfødt)
Mulige komplikationer, hvis tilstanden forbliver ubehandlet
Hvis man lader en nedgroet negl være ubehandlet, eller hvis man ikke opdager den, kan det resultere i en infektion af den underliggende knogle, som kan medføre en alvorlig indre betændelsestilstand.
Komplikationerne er typisk særligt alvorlige, hvis man har diabetes. Dette skyldes at blodomløbet og nerveforsyningen til fødderne kan være nedsatte, hvilket betyder, at alle mindre skader på fødderne (flænger, rifter, sår, nedgroede negle eller ligtorne og hård hud), der ikke heler ordentligt, kan føre til betændelse.
Hvis du har et åbent sår, der har svært ved at hele, kan operation være nødvendig for undgå koldbrand (når dele af kroppens væv dør).
Derfor bør man altså søge læge selvom en nedgroet negl kan virke som en mindre ting.
Behandling af en nedgroet negl
Man kan almindeligvis behandle en nedgroet negl vha. pleje og hjemmeremedier, såsom at opbløde den i varmt vand og at påføre en antibiotisk creme.
Hvis smerten fortsætter, eller hvis der er pus eller rødlighed, der synes at brede sig, bør man opsøge læge eller fodterapeut. I dette tilfælde skal man muligvis fjerne en del af neglen og have receptpligtig antibiotika.
Behandling af en nedgroet negl kan indebære:
- Bomuld under neglen: I milde tilfælde af nedgroede negle (rødlighed – men ingen pus eller afløbende materie) kan lægen placere bomuld under kanten af neglen for at adskille den fra huden. Dette hjælper den nedgroede negl til at vokse over kanten af huden.
- Delvis fjernelse af den nedgroede negl: I mere alvorlige tilfælde af nedgroede negle (rødlighed, smerter og pus) kan lægen fjerne den nedgroede del af neglen. Før denne procedure udføres, kan lægen bedøve tåen lokalt.
- Fjernelse af negl og væv: Hvis en nedgroet negl er tilbagevendende, kan lægen foreslå, at fjerne den del af neglen der er nedgroet samt det underliggende væv (negleroden). Denne procedure udføres for at sikre, at den nedgroede negl ikke gror forkert ud igen. Der findes flere forskellige operationsprocedurer som f.eks. kemisk fjernelse og laserbehandling.
Lægen kan også anbefale topiske eller orale antibiotika til behandling af nedgroede negle. Antibiotika anvendes især, hvis den ramte negl/tå er betændt, eller der er risiko for, at betændelse opstår.
Hvad kan man selv gøre?
De fleste nedgroede negle kan behandles i hjemmet:
- Opblød fødderne og neglene: Gør dette i 15-20 min. 3 gange om dagen i varmt vand. Opblødningen mindsker hævelser og ømhed omkring den nedgroede negl.
- Placér bomuld under neglen: Put små, rene stykker bomuld ind under kanten af den nedgroede negl efter hver opblødning. Dette hjælper neglen til at vokse korrekt ud. Udskift bomulden dagligt.
- Brug topisk antibiotika: Påfør en antibiotisk salve eller creme på den nedgroede negl og området omkring. Indbind efterfølgende i bandage eller plaster.
- Vælg hensigtsmæssigt fodtøj: Gå med sko hvor der rigeligt med plads til tæerne, og overvej evt. sandaler eller andet fodtøj med åbning fortil.
- Tag smertestillende midler: Hvis du har udtalte smerter fra den nedgroede negl, kan du tage smertestillende (i håndkøb) såsom ibuprofen eller panodil – i hvert fald indtil du kan konsultere din læge.
- Tjek dine fødder: Hvis du har diabetes, bør du checke dine fødder dagligt for tegn på betændelse, sår, nedgroede negle og andre fodproblemer.
Undgå nedgroede negle
For at forebyge nedgroede negle kan du:
- Klippe dine negle lige over: Klip ikke neglene i buer eller kurver – hvis du får dine negle ordnet hos en kosmetolog, bør du ligeledes bede vedkommende om at klippe neglene lige over.
- Holde dine tånegle i en moderat længde: Hvis du klipper dem for korte, kan trykket fra skoene bevirke, at neglene vokser nedad – ned i vævet i tåen.
- Gå med sko, der passer ordentligt: Sko der klemmer tåneglene, eller dirigerer tryk ned i neglene, kan være direkte årsag til nedgroede negle. Dette kan både være sko, der er for små eller for store, samt sko der har en dårlig generel pasform. Smalle, spidse og snævre sko er ofte årsag til nedgroede negle. Der findes skobutikker, der er specialiserede i sko med korrekt pasform.
- Gå med sikkerhedssko: Hvis du har et arbejde eller en hobby, hvor der risiko for skader på dine fødder og tæer, bør du gå med sikkerhedssko for at undgå skader – og derved indgroede negle.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales til at behandle og forebygge nedgroede negle:
Kilder og relevante eksterne links
- En nedgroet negl opstår, når neglens hjørner eller kanter trænger ned i tåens bløde væv.
- Typiske symptomer er inflammation og ømhed langs siden af neglen samt i det omgivende væv.
- Typiske årsager til indgroede negle er, at skoene trykker neglene og tæerne sammen, at neglene er klippet for korte eller klippet forkert, skader på neglene eller medfødte bøjede negle.