Narrativ terapi

 

 

I narrativ terapi er mennesket ikke problemet – men løsningen

 

 

 

Hvad er narrativ terapi?

 

Narrativ terapi er en metode, der forsøger at adskille personen fra problemet. Terapien er anvendt som en rådgivning til at opmuntre mennesker til at tage udgangspunkt i deres egne færdigheder til at mindske de problemer, der findes i deres hverdag.

 

Et problem definerer ikke en person, men er snarere noget en person har. Målet er ikke at ændre hvem du er, men snarere at ændre den effekt, som problemet har på dit liv.

 

Narrativ terapi forsøger bevidst at undgå individualisering af problemer – ikke som en fralæggelse af det personlige ansvar for sine handlinger, men for at individet skal være en aktør i stedet for et objekt.

 

Kun som aktør kan man tage ansvar for sig selv og håndtere problemer. Hvis man er problemet, kan man ikke løse det. Derfor er en seperation af individ og problem essentiel.

 

Narrativ terapi tager udgangspunkt i mennesket. Individet ”frigøres” og sættes i centrum som eksperter i deres eget liv. Den enkelte har mange færdigheder, kompetencer, meninger, værdier, engagementer og evner, som bidrager til at undgå og løse problemer i hverdagen.

 

Begrebet ‘narrativ' beskriver det at man inden for denne terapiramme bruger fortællinger om af levet liv og dermed søger at opnå den terapeutisk produktive effekt den enkelte fortælling og genfortælling af disse historier kan give.

 

Ifølge narrativ terapi er den enkeltes identitet formet af erfaringer eller narrativer. Idet problemet ses som adskilt fra personen, kan en terapeut hjælpe med at eksternalisere følsomme emner og derved objektificere problemer frem for mennesker.

 

 

Terapeutiske teknikker

 

Under samtalen er det terapeutens opgave at identificere, hvordan personen bebrejder sig selv og og derved internaliserer problemer – f.eks. ”jeg er voldelig”, ”jeg er naiv”, ”jeg burde vide bedre” osv.

 

Ovenstående internaliserede problemer kan eksternaliseres ved en simpel omformulering til eksempelvis: ”voldshandlinger”, ”naivitet” og ” viden”.

 

En omformulering af disse sætninger til et eksternaliserende sprogbrug, hvor problemet ikke længere kan relateres til noget, som personen er, har eller gør, muliggør en aktiv stillingtagen til problemet og derved revidere og repositionere sig selv i forhold til det.

 

Idet terapeuten er i stand til at udfordere personens tidligere forståelse af en bestemt kontekst, kan en ny tilgang åbne øjnene for den maladaptive adfærd, der forårsagerede problemet.

 

Her siges narrativ terapi at have en fordel ift. ‘traditionel' terapi, da personen i traditionel terapi identificeres med problemet  frem for aktivt at agere og repositionere sig selv i forhold til problemet.

 

At få sin livshistorie læst op kan være oplysende. Men med narrativ terapi får du muligheden for at redigere og omskrive resten af historien.

 

Hvilken terapiform der er den rette adskiller sig dog fra person til person, alt efter hvad man døjer med og hvad man føler virker. Her er tillid til den enkelte psykolog også centralt. Søger man en psykolog kan det derfor være en god idé at søge viden ved at tjekke hjemmesider og evt. have en samtale med en psykolog inden man starter på en behandling.