Næseblod

 

 

Næseblod kan opstå af forskellige årsager – afhængigt af sygdomme og hvilken aldersgruppe man tilhører

 

For supplerende information henvises til artiklen: sår i næsen

 

 

 

Generel information

 

Næseblod kaldes også epistaxis og er almindeligt forekommende. I langt de fleste tilfælde er næseblødninger blot midlertidige gener og ikke deciderede, alvorlige helbredsproblemer – men de kan være begge dele.

 

Hos børn og unge voksne stammer næseblod oftest fra septum, der adskiller vores to næsebor (også kaldet næseskillevæggen).

 

Hos midaldrende voksne og ældre personer kan næseblødninger ligeledes stamme fra septum, men de kan også starte dybere i næsens indre. Sidstnævnte er meget mindre almindelig end førstnævnte.

 

Næseblod, der opstår dybt inde i næsen, kan skyldes hærdede plusårer eller højt blodtryk. Denne type næseblod opstår spontant og er ofte svær at stoppe. Den kræver som regel hjælp fra en specialist eller læge.

 

 

Sådan stoppes næseblod

 

1.  Sæt dig op og læn dig forover: Ved at sidde oprejst reducerer man blodtrykket i blodårerne i næsen. Herved modvirker man yderligere blødning. Ved at læne sig fremover undgår man også at sluge blod, hvilket kan irritere maven.

2.  Klem næsen: Brug tommelfingeren og pegefingeren til at klemme næseborene sammen. Træk vejret gennem munden. Bliv ved med at holde for næsen i ca. 10 min. Herved lægges tryk på området hvor blødningen løber fra, hvilket typisk kan stoppe blødningen helt.

3.  Undgå at næseblodet vender tilbage: For at undgå at næseblodet vender tilbage, efter at blødningen er stoppet, bør man undlade at pille næse, pudse næse eller bøje sig forover i flere timer efter næseblødningen. Sådan kan man letåbne blødningen igen. Hold hele tiden dit hoved i et højere niveau end dit hjerte.

4.  Hvis næseblodet vender tilbage: Her bør man pudse næsen kraftigt for at rense den for størknet blod og eventuelle blodpropper. Herefter bør man sprøjte begge næsebor med en næsespray, der indeholder oxymetazolin. Klem næsen som i punkt nr. 1 og kontakt din læge.

 

Søg straks lægehjælp, hvis:

 

• Blødningen varer mere end 20 minutter. Det er ikke farligt at bløde, men det er usundt at miste store mængder blod.
• Næseblodet opstår som følge af en ulykke, et fald eller en skade i ansigtet som f.eks. et knytnæveslag, der evt. kan have brækket næsen

 

 

Hyppige næseblødninger

 

Hvis du ofte har næseblod, bør du konsultere din læge. Ved hyppig forekomst af næseblod kan en såkaldt kauterisation af en blodåre være nødvendig. At kauterisere en blodåre betyder, at man brænder eller ætser den for at standse blødninger.

 

I andre tilfælde kan lægen indpakke næsen i en speciel gaze for at stoppe næseblodet. En anden metode er at anvende en lille oppustelig latexballon til at lægge tryk på blodåren og derved stoppe blødningen.

 

Hvis man tager blodfortyndende medicin, bør man altid kontakte lægen ved næseblod. Lægen vil typisk justere doseringen eller ændre medicintypen.

 

Hvis man har et rør (cannula) indlagt i næsen til administration af tilførsel af ilt, kan dette også fremprovokere næseblod. I dette tilfælde bør man fugte næseborene med en vandbaseret smørelse. At øge fugtigheden i hjemmet eller ens daglige omgivelser vil også kunne mindske sandsynligheden for næseblod.

 

Hyppige næseblødninger kan i øvrigt være et tegn på det såkaldte Telangiectasia hereditaria haemorrhagica syndrom

 

 

Årsager

 

Næsen – og især dens udkant – indeholder mange små blodkar, der ligger tæt på overfladen og nemt kan beskadiges. Dette betyder, at selv mindre irritationer eller skader kan forårsage næseblod.

 

De mest almindelige årsager til næseblod kan være:

 

• Forkølelse. Når der løber meget snot gennem næsen, kan det give små sår hvor blødet kan løbe ud af.
• Mindre irritationer i næsen
• At pille næse. Her kan man på samme måde kommer til at lave sår med ens negle.
• Tør luft (når de nasale membraner udtørrer, er de mere modtagelige overfor blødning og infektion) – se evt. artiklen: tørre slimhinder

 

Andre årsager til næseblod kan være:

 

• Bihulebetændelse
• Allergi
• Blodfortyndende medicin (antikoagulanter)
• Kemiske irritanter som ammoniak
• Gentagne eller vedvarende nysen
• Brug af kokain
• Infektion i det øvre åndedrætsorgan
• Nasalstenose/skævt septum
• Meget tør eller meget kold luft
• Fremmedlegemer i næsen
• Næsesprays (f.eks. til behandling af allergier – især hvis disse anvendes hyppigt. Brug kun næsespray, når det er nødvendigt)
• Non-steroide antiinflammatoriske midler – som f.eks. aspirin eller ibuprofen
• Ikke-allergisk rhinitis (rhinitis kaldes også snue eller helårs-snue)
• Slag, stød eller andre traumer på næsen (søg straks læge hvis dette er årsagen til næseblod)

 

Mindre almindelige årsager til næseblod kan være:

 

• Alkohol
• Hæmofili (blødersygdom)
• Telangiectasia hereditaria haemorrhagica syndrom
• Idiopatisk trombocytopenisk purpura
• Leukæmi
• Lupus
• Næsepolypper
• Næseoperationer
• Ansigtsoperationer
• Svulster i næsen
• Sarkoidose

 

 

Øvrig information

 

Næseblod kan virke skræmmende – især hvis man ikke er vant til at få det – men det er sjældent alvorligt eller livstruende. Har man ofte næseblod er det dog værd at gå til en læge med.

 

Næseblod forekommer hyppigst om vinteren, hvor den opvarmede luft indendørs er tør, og derfor udtørrer næseborrene. Desuden er vira mere almindelige om vinteren, hvilket også bidrager til den øgede sandsynlighed for næseblod.

 

I nogle tilfælde kan næseblod være et symptom på mere alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. blødersygdomme eller højt blodtryk. Blodfortyndende medicin kan forværre næseblod betydeligt.

 

Næseblod har i øvrigt en tendens til, kun at forekomme i det ene næsebor.