Om mørk urin
For supplerende informaton om mørk urin henvises til artiklen: protein i urinen
Du kan købe en anbefalet urintest her
Mørk urin – generelt
Farven af normal urin varierer lige fra bleg gul til en mørk brunlig farve.
Farven på urin i dette farvesprektrum afhænger af, hvor koncentreret eller fortyndet urinen er.
Urin består af overskydende vand og affaldstoffer, som er blevet filtreret fra dit blod af nyrerne.
Væske fortynder gul urin – jo mere du drikker, jo klarere bliver din urin. Hvis du derimod drikker mindre, bliver farven mere koncentreret.
Ved ekstrem dehydrering vil du få en mørk urin. Urins gule farve stammer fra galdefarvestoffet urobilin – et pigment, der er affaldstoffet af hæmoglobin i røde blodlegemer (opstår som følge af nedbrydelse af hæmoglobin i leveren).
Din urins farve er dog ikke altid noget, der fortæller noget om graden af affaldsstoffer der ryger med ud: B-vitaminer f.eks. kan medføre en iøjnefaldnede grøn farve i urinen, mens gulerodsjuice kan give urinen et anstrøg af orange. Dette er ikke noget man behøver tage hensyn til – det er blot overskydende vitamin eller naturligt farvestof.
Urin farves desuden ofte af medicin, visse fødevarer, levnedsmiddelfarve og blod.
Urinprøver og urinanalyser anvendes til diagnosticering af årsagen til mørk urin
Farveændringer af urin kan dog også skyldes visse helbredsmæssige problemer. Eksempelvis kan mørk urin være tegn på porphyria – en sygdom, der påvirker huden og nervesystemet.
Symptomer
De fleste farveændringer er smertefrie og opstår uden andre tegn og symptomer. Hvis farveændringen til mørk urin skyldes en urinvejsinfektion kan du opleve:
- En stærk vedholdende trang til vandladning
- Sviende smerte ved vandladning samt hyppig vandladning
- Feber, let forkølelse
- Sporadisk mavepine
- Ildelugtende urin (normal urin har meget lidt eller ingen lugt)
Hvornår bør man opsøge læge?
Du bør opsøge læge, hvis:
- Farveændringerne i din urin er ikke relaterede til mad, medicin, vitamintilskud eller levnedsmiddelfarve
- Du har en mørk urin (brunlig farve) – i særdeleshed hvis du også har bleg afføring, gul hud og gule øjne, hvilket kan indikere et alvorligt problem med din lever. I så fald bør du straks opsøge lægehjælp.
Årsager til mørk urin
Følgende faktorer kan være årsager til, at du har mørkt urin:
- Mad: Hvis du spiser store mængder af favabønner, rabarber eller aloe, kan disse medføre mørk urin.
- Medicin: En række kan stoffer kan fremprovokere mørk urin såsom malariamidlerne klorokin og primakin, antibiotikaene metronidazol og nitrofurantoin til behandling af urinvejsinfektion, samt afføringsmidlerne cascara sagrada og senna.
- Helbredsmæssige tilstande: Visse helbredsmæssige tilstande i leveren kan medføre mørk urin – eksempler herpå kan være hepatitis (leverbetændelse) eller cirrose (skrumpelever). Der findes også enkelte tilstande i nyrerne, der medfører mørk urin.
Diagnosticering af årsagen
Der findes ingen specifikke behandlingsmuligheder for mørk urin eller andre farveændringer af urin. Lægen vil koncentrere sig om at diagnostisere den underliggende årsag til at du har mørk urin.
Udover en fysisk undersøgelse og en grundig gennemgang af din sygdomshistorik vil lægen anbefale diagnostiske tests såsom:
- Urinanalyse: En grundig urinanalyse er et vigtigt første trin i diagnostiseringen af årsagen til mørk urin og andre farveændringer af urin. Urinprøven bruges til at identificere tilstedeværelsen af røde blodceller, høje niveauer af protein – hvilket kan indikere en nyrelidelse – og udskilte mineraler, som kan føre til nyresten. En urinprøve kan også identificere bakterier, som kan forårsage en infektion.
- Blodprøver: Blodprøver kan bruges til at måle niveauer af affaldsstoffer, som ophobes i din blodstrømning, når dine nyrer er beskadigede eller ikke filtrerer ordentligt. Blodprøver kan også anvendes til at undersøge for forøgede niveauer af leverenzymer og lidelser såsom diabetes.
- Andre undersøgelser: Den mest udbredte årsag til yderligere undersøgelser er tilstedeværelsen af røde blodlegemer i urinen.
Gode råd
Når man vågner om morgenen har kroppen været uden væske i mange timer. Start derfor dagen med et til to glas ven, gerne fordelt over lidt tid, så kroppen har mulighed for at indoptage væsken.
Det er desuden en god idé at forsøge at få en sund mængde af salt og elektrolytter – begge dele hjælper kroppen med, at holde en god væskebalance i og med, at de binder væske til kroppen.
Som en tommelfingerregel skal man have to liter vand om dagen. Er det en varm sommerdag skal man have mere. På varme dage eller dage hvor man er i eksempelvis sauna, er det godt at tænke i også at få salt og elektrolytter. Er man svimmel skal man sørge for også at få en smule sukker mens man hydrere kroppen med godt med væske.
På den anden side er det værd at nævne, at man også kan få for meget væske og dermed skylle salt og mineraler ud. Der skal dog enorme mængder væske til.
Du kan købe en anbefalet urintest her
Relaterede artikler: protein i urinen, nitrit i urinen, skummende urin, leukocytter i urinen
Kilder og relevante eksterne links
- Urin kan variere meget i farven. Farvespektret afhænger af, hvor koncentreret eller fortyndet urinen er. Jo mere væske du drikker, jo mere klar bliver din urin.
- Hvis du er en smule dehydreret, bliver din urin mørkere. Dog kan mørk urin også skyldes medicin, farvestoffer i fødevarer og - i værste fald - helbredsmæssige problemer (som f.eks. leversygdomme).
- Her kan du se en oversigt over potentielle årsager til forekomsten af mørk urin.