Misdannelsesscanning

 

 

Ved misdannelsesscanninger kan både 2D scanninger (til højre), 3D scanninger (til venstre) og 4D scanninger anvendes

(Klik på billedet for større version)

 

 

For supplerende information henvises til artiklen scanninger

 

Er du kommende mor? Klik her for at se produkter der anbefales til kommende mødre

 

 

 

Hvad er en misdannelsesscanning?

 

En misdannelsesscanning er en undersøgelse af fosteret og dets udvikling. Misdannelsesscanningen kaldes også en 20 ugers scanning og foregår netop omkring den 20. graviditetsuge (18.-22. uge). Formålet med undersøgelsen er – som navnet antyder – at identifcere misdannelser inden fødslen.

 

Udgangspunktet for en misdannelsesscanning er at undersøge om fosterets udvikling svarer til dets alder og om der er misdannelser til stede, hvilket inkluderer undersøgelse af:

 

• Fosterets længde
• Hjertet, hjerteslag og hjertefrekvens
• Tilstedeværelsen af næseben
• Kraniets udvikling og hjernens udvikling
• Ansigtet
• Læbespalte (ganespalter kan først ses senere)
• Fingre og tæer
• Bugvæg
• Rygsøjle
• Mavesæk
• Nyrer
• Urinblære
• Knogler i arme, ben, hænder og fødder (inkl. klumpfødder)

 

Ved en misdannelsesscanning undersøger man desuden:

 

• Antal fostre
• Mængden af fostervand
• Kønnet på fosteret
• Moderkagen og dens placering
• Antallet af kar i navlestrengen (navlesnoren)

 

For at at undersøge fosterets vækst vil sonografen måle:

 

• Hovedets omkreds
• Abdomens omkreds (området fra mellemgulvet ned til bækkenet)
• Lårbensknoglen (femur)

 

Det kan være vigtigt for mange forældre at vide på forhånd om der er misdannelser hos det kommende barn. Det kræver overskud at give et godt liv til et misdannet barn – og samtidig blive ved med at have et godt liv selv. Samtidig er det en af de mere debaterede scanning – for bør vi egentlig ikke behandle misdannede fostre ligeså godt som de ‘normale' fostre?

 

Misdannelsesscanninger er ikke obligatoriske – dvs. man bestemmer selv om man vil gennemgå dem eller ej. Typisk foregår scanningen omkring den 20. graviditetsuge og går derfor ofte under betegnelsen 20 ugers scanning.

 

I modsætning til mange af de andre fosterscanninger foretages misdannelsesscanningerne (ligesom nakkefoldsscanningerne) af det offentlige – uden beregning – på et hospital.

 

 

Hvordan forløber en misdannelsesscanning?

 

Misdannelsesscanningen starter nogle gange med, at man bliver bedt om at drikke rigeligt med væske, så blæren er fyldt inden scanningen – herved skubbes maven op, hvilket giver et mere klart scanningsresultat (nogle gange får man instruktioner i, om blæren skal være fyldt eller ej ved fremmøde). Man ligger i en hospitalsseng eller på et leje.

 

Herefter smører man maven ind i gel og kører en lille ultralydsscanner henover maven. Typisk varer scanningen ca. 20 minutter.

 

Under scanningen kan moderen og eventuelle pårørende følge med  på en skærm.

Det kan være svært for det utrænede øje, at se alt hvad sonografen (en specialist i ultralydsscanninger) ser, men de fleste klinikker og sygehuse tilbyder billeder og/eller en DVD (med forklaringer), så man kan studere misdannelsesscanningen nærmere derhjemme.

 

Sonografen gør følgende:

 

• Viser dig antallet af fostre
• Bekræfter din termin
• Viser dig fosterets kropsdele samt hjerteslag

 

På scanningen vil fosterets knogler fremstå hvide og alt blødt væv og væske fremstår mørkt eller gråt. Fostervandet – der omgiver fosteret – vil være sort.

 

 

Hvilke misdannelser undersøges der for?

 

Sonografer er klar over hvilke misdannelser og tilstande, de skal lede efter ved misdannelsesscanningerne. Nogle misdannelser er nemmere at få øje på end andre; og nogle er meget svære at opdage.

 

Sonografen kigger efter følgende misdannelser ved en misdannelsesscanning (tallet i parentes angiver sansynligheden for, at sonofografen opdager misdannelsen):

 

• Anencefali: Misdannelse hvor størstedelen af kranieknoglerne og hjernen mangler (98%)

 

• Læbespalte: Kaldes også hareskår og er en misdannelse i læben som kan forekomme i kombination med ganespalte – såkaldt læbeganespalte (75%)

 

• Pataus syndrom: En kromosomsygdom der kendetegnes ved misdannelser i hjernen, udviklingshæmning, deforme fødder mv. Pataus syndrom kaldes også trisomi 13 (95%)

 

• Edwards syndrom: En kromosomsygdom hvor barnet er udviklingshæmmet og har flere misdannede organer. Edwards syndrom kaldes også trisomi 18 (95%)

 

• Omfalocele: Bugvægsdefekt hvor bugvæggen ikke er aflukket. Der findes desuden en broksæk ved navlen, hvori bughulens organer befinder sig (80%)

 

• Gastroschise: Bugvægsdefekt der kan resultere i at barnet fødes med tarme og andre organer udenfor bugvæggen (98%)

• Spina bifida: Spaltet rygrad eller rygmarvsbrok hvor ryghvirvlerne ikke er aflukkede, hvilket resulterer i en deform rygsøjle (90%)

• Diafragmahernie: Misdannelse der også kaldes mellemgulvsbrok eller spiserørsbrok, hvor der er et hul i mellemgulvet (60%)

 

• Hydrocefalus: En udvidelse af hjernens hulrum hvor cerebrospinalvæske opsamles. Hydrocefalus kaldes også vand i hovedet (60%)

 

• Manglende eller for korte lemmer: (90%)

 

• Nyrerne: Manglende-, misdannede-, malplacerede eller små nyrer (84%)

 

• Hjertefejl: Defekter i hjertekamre, hjerteklapper eller årer (50%)

 

Mange af misdannelserne og syndromerne på ovenstående liste er heldigvis sjældne. Nogle tilstande ses muligvis ikke på misdannelsesscanningen – men først senere i graviditeten eller ved fødslen.

 

10-20% af alle scanninger skal gentages eller foretages igen på et senere tidspunkt pga. fosterets stilling – det er nemlig ikke altid, at sonografen kan se alt ved første scanning.

Hos større kvinder er resultaterne af scanningen generelt mindre klare end hos andre kvinder, hvilket ofte nødvendiggør endnu en misdannelsesscanning.

 

De fleste scanningsklinikker og sygehuse tilbyder i øvrigt, at man kan få en DVD samt nogle billeder fra scanningen med hjem.

 

 

Relaterede artikler: nakkefoldsscanning