Mellemørebetændelse hos voksne
For supplerende information henvises til artiklen: væske i øret
Dette produkt kan bruges til forebyggelse og behandling af mellemørebetændelse:
Generelt om mellemørebetændelse hos voksne
Når væske eller bakterier ophobes inde i øret, kan der udvikles en infektion – også kendt som mellemørebetændelse.
Normalt er mellemørebetændelse en bakteriel eller viral infektion i mellemøret – det luftfyldte rum bag trommehinden, som indeholder ørets små vibrerende knogler.
Mellemørebetændelse hos voksne opstår som regel som følge af en forkølelsesvirus, en allergisk reaktion eller efter at være oppe at flyve. Desuden kan fremmedlegemer såsom vatpinde, der stikkes ind i øret, også fremprovokere mellemørebetændelse hos voksne.
Voskne med hyppige tilfælde af mellemørebetændelse bør gå til lægen, som evt. kan henvise til en øre-næse-hals læge.
Det omgivende væv i næsen eller halsen kan blokere det eustatiske rør og forhindre afløb af væske fra mellemøret. De eustatiske rør er et par smalle rør, som løber fra mellemrøret og videre op i svælget.
Hvorfor får børn oftere mellemørebetændelse end voksne?
Mellemørebetændelse er mest udbredt hos børn, hvilket især skyldes den anatomiske forskel i formen og størrelsen af de eustakiske rør, hvis funktion er at regulere lufttryk i mellemøret og dræne normal sekretion fra mellemøret.
Det er sværere at dræne væske fra øret, fordi de eustakiske rør hos børn har en tendens til at være smallere og mere horisontale.
Hævelse, inflammation og slim fra en øvre luftvejsinfektion eller- allergi kan tilstoppe de eustakiske rør, hvorved der ophobes væske i mellemøret.
Symptomerne på mellemørebetændelse opstår normalt, når væsken inficerer mellemøret med bakterier eller vira.
Symptomer hos voksne
Følgende symptomer kan forbindes med mellemørebetændelse hos voksne:
- Ørepine
- Feber
- Væske fra øret ved sprængt trommehinde
- Ondt i halsen
- Propper i ørerne
- Nedsat hørelse
- Svimmelhed
- Balanceproblemer
Behandling
Mellemørebetændelse hos voksne behandles ofte med antibiotika, som indtages oralt.
Tilbagevendende mellemørebetændelse hos voksne forårsaget af forstørrede strukturer i øre, hals eller næsen såsom de tynde knogleplader i næsehulens sidevægge (muslingeben) eller næsepolypper kan fjernes kirurgisk eller mindskes i størrelse.
Forebyggelse
For at undgå fremtidig mellemørebetændelse bør du følge disse forholdsregler:
- Undgå cigaretrøj
- Brug næsespray ved forkølelse eller før du skal ud at flyve, for at minimere trykket i ørerne
- Undgå at rense ørene for ørevoks med en vatpind eller andre fremmedlegemer. Dette tilstopper ørerne med ørevoks og er i længden noget, der kan skabe irritation, tryk og betændelse. I stedet kan man bruge vand og evt. en finger når man er i bad, til at skrabe resterende ørevoks ud – en finger går nemlig ikke lige så dybt i øret.
Følgende produkter kan bruges til forebyggelse og behandling af mellemørebetændelse:
- Hvor mellemørebetændelse hos børn især skyldes anatomiske årsager, opstår mellemørebetændelse hos voksne primært som følge af allergi, forkølelse eller flyverejser.
- Typiske symptomer er ørepine, halsonde, feber, balanceproblemer, svimmelhed, prop i øret og nedsat hørelse.
- Mellemørebetændelse hos voksne kan i nogle tilfælde behandles med antibiotika.