Mavekatar – årsager

 

 

Her ses et mikrografi af mavekatar

 

(Klik på billedet for større version)

 

Vi anbefaler følgende produkter til behandling af mavekatar:

 

Du kan se flere produkter mod mavekatar her

 

OBS: For yderligere information om behandling af mavekatar henvises til artiklen: behandling af mavekatar

 

Hvad er mavekatar?

 

Mavekatar (gastritis) er et udtryk, der anvendes til at beskrive en række tilstande, der alle har én ting tilfælles: inflammation af mavesækkens slimhinde. Inflammation i forbindelse med mavekatar er ofte resultatet af en infektion med de samme bakterier som forårsager mavesår. Andre faktorer – såsom skader på mavesækken, stort indtag af alkohol eller regelmæssigt indtag af smertestillende midler – kan også medvirke til udviklingen af mavekatar.

 

Mavekatar kan forekomme pludseligt (akut gastritis) eller udvikles langsomt over tid (kronisk gastritis). I nogle tilfælde kan mavekatar medføre mavesår samt en øget risiko for mavekræft. For de fleste mennesker er mavekatar dog ikke en alvorlig tilstand og vil typisk forbedres hurtigt med behandling.

 

 

Symptomer

 

Tegn og symptomer på mavekatar kan være:

 

• En “gnavende” eller brændende pine eller smerte (fordøjelsesbesvær) i den øvre del af abdomen, der muligvis enten forværres eller forbedres, når du spiser
• Kvalme
• Opkast
• Nedsat appetit eller appetitløshed
• Bøvsning eller oppustethed
• En følelse af mæthed eller “at være fyldt” i det øvre abdomen efter at have spist
• Vægttab

 

Akut gastritis opstår pludseligt og er mere tilbøjeligt til at medføre kvalme og brændende smerte eller ubehag i den øvre del af abdomen.

 

Kronisk gastritis udvikles gradvist og har større sandsynlighed for at medføre milde smerter og en følelse af mæthed eller appetitløshed efter et par mundfulde mad. Mange mennesker oplever dog ingen symptomer overhovedet i forbindelse med kronisk gastritis.

 

Selvom det sjældent er alvorligt, kan mavekatar i nogle tilfælde forårsage maveblødning. Vær dog opmærksom på, at maveblødning, der medfører blodig opkast eller tjæreagtig sort afføring, kræver akut lægetilsyn og behandling.

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Næsten alle mennesker har oplevet fordøjelsesproblemer eller irritation af maven. De fleste tilfælde af fordøjelsesbesvær er kortvarige og kræver ikke behandling.

 

Men hvis du oplever vedvarende symptomer på mavekatar i en uge eller længere, bør du opsøge læge. Hvis du oplever maveproblemer efter indtagelse af medicin eller smertestillene midler, skal du sørge for at fortælle din læge herom.

 

Hvis du kaster blod op eller har tjæreagtig sort afføring eller blod i afføringen, bør du straks opsøge læge for at finde årsagen hertil.

 

 

Årsager til mavekatar

 

Mavekatar udvikles almindeligvis når din maves beskyttende lag (slimhinde), svækkes eller beskadiges. Slimhinden beskytter væggene i maven mod de syrer (mavesyre), der hjælper til fordøjelse af føden. Svagheder i slimhinden tillader fordøjelsesvæsker at skade og inflammmere mavesækken.

 

Der er en række faktorer, der kan medvirke til mavekatar, såsom:

 

• Bakterielle infektioner: Mennesker der er inficerede med Helicobacter pylori (en bakterie, der lever i mavesækken), kan få mavekatar – almindeligvis kronisk gastritis. Man mener, at ca. halvdelen af verdens befolkning er inficeret af denne bakterie, som videregives fra person til person. Men størstedelen af de individer, der er inficerede, oplever ingen symptomer herpå. Hos nogle mennesker kan bakterien nedbryde mavens indre beskyttelse, hvilket kan forårsage ændringer i slimhinden. Grunden til at kun nogle mennesker oplever komplikationer og symptomer pga. H. pylori bakterien, er endu ukendt. Eksperterne mener at sårbarheden overfor bakterien, kan være arvelig, eller at den kan forårsages af livsstilsbetingede faktorer som f.eks. rygning eller høje stressniveauer. Bakterielle infektioner er en af de primære årsager til mavekatar.

 

• Regelmæssigt brug af smertestillende midler: Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDS), som f.eks. aspirin eller ibuprofen, kan forårsage både akut og kronisk gastritis. Regelmæssig anvendelse af disse midler, kan mindske mængden af en bestemt substans i maven, der er vigtig i forbindelse med beskyttelse af slimhinden. Maveproblemer – og mavekatar – har mindre tilbøjelighed, til at udvikles, hvis man kun tager smertestillende midler en gang i mellem.

 

• Overdrevent alkoholforbrug: Alkohol kan irritere og erodere mavens slimhinde, hvilket gør maven mere sårbar over for fordøjelsesvæsker som f.eks. mavesyre. Overdrevent alkoholforbrug er en hyppig årsag til mavekatar og har en tendens til oftest at føre til akut gastritis. Har man et moderat forbrug indenfor sundhedsstyrelsen anbefalinger bør det ikke forårsage mavekatar alene, men i sammenhæng med anfre årsager kan det eskalere mavekatar.

 

• Fysisk stress: Alvorlig stress pga. operation, skader, overarbejde, forbrændinger eller alvorlige infektioner kan forårsage mavekatar – i disse tilfælde vil der altid være tale om akut gastritis. Prioriter afstresning, stresshåndtering og fritid.

 

• Galderefluks: Galde – en væske der hjælper til fordøjelse af føde – produceres i leveren og opbevares i galdeblæren. Når galden frigives fra galdeblæren, løber den ned i tyndtarmen via en masse små rør. Normalt vil en sfinkter (lukkemuskel) forhindre galden i at løbe ned i maven fra tyndtarmen. Men hvis sfinkteren ikke fungerer korrekt, eller hvis den er blevet fjernet i forbindelse med operation, kan galde flyde ned i maven, hvilket medfører inflammation og mavekatar – her i form af kronisk gastritis.

 

• Din egen krop angriber cellerne i maven: Dette kaldes autoimmun gastritis – en sjælden tilstand, som opstår, når kroppen angriber cellerne, der udgør mavens slimhinde. Dette resulterer i en reaktion fra kroppens immunforsvar, der kan slide mavens bekyttende barrierer op. Autoimmun gastritis er mest almindeligt hos mennesker, der har autoimmune lidelser, som f.eks. Hashimoto´s sygdom, Addison´s sygdom og type 1 diabetes. Autoimmun gastritis kan også være forbundet med mangel på B-12 vitamin. Autoimmun gastritis er en mere sjælden form for mavekatar.

 

• Andre sygdomme og tilstande: Mavekatar kan være forbundet med andre helbredsmæssige tilstande, som f.eks. parasitinfektioner, HIV/AIDS, Crohn's sygdom, nogle bindevævssygdomme samt lever- eller nyresvigt.

 

Er du i tvivl om, om du har mavekatar vil din læge kunne hjælpe med en afklaring. Gå altid til lægen hvis du er i tivl om om du fejler en sygdom, der kræver behandling.

 

Anbefalede produkter

 

Vi anbefaler følgende produkter til behandling af mavekatar:

 

Du kan se flere produkter mod mavekatar her