Manio-depressiv – symptomer

 

 

Det mest karakteristiske symptom på manio-depressiv lidelse er veksling med mellem de to humørtyper: mani og depression

 

 

For supplerende information om manio-depressivitet henvises til artiklerne: manio-depressiv lidelse, humørsvingninger

 

Vi anbefaler Velzina Hypericum mod nedtrykthed:

 

Velzina Hypericum er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af nedtrykthed af Lægemiddelstyrelsen.

 

 

 

Symptomer på manio-depressiv lidelse

 

Symptomerne på manio-depressiv lidelse – også kaldet bipolar lidelse og bipolar affekt sindslidelse – involverer to forskellige symptom-sæt.

 

Disse to sæt er meget karakteristiske for manio-depressivitet, og består af en længerevarende veksling mellem to typer stemningsleje (humører). Det ene er et “højt” sæt (manien) og det andet “lavt” (depressionen).

 

Symptomerne i de to sæt kan variere meget i sværhedsgrad. Desuden kan symptomerne være ens – men af forskellig årsag; f.eks. er træthed et symptom, der både kan optræde i det maniske sæt og i det depressive sæt, men årsagen til trætheden er forskellig.

 

Ydermere kan symptomerne optræde i en blandet tilstand, hvor symptomerne på mani og depression forekommer på samme tid.

 

Manio-depressiv lidelse kan optræde eller manifestere sig meget forskelligt hos forskellige mennesker. Symptomerne varierer meget i alvor, mønster og frekvens.

 

Nogle mennesker er mere tilbøjelige til det ene sæt af symptomer (nogle har kraftigere tendens til mani og andre til depression – og andre har en ligelig fordelt tendens). Nogle har hyppige humørsvingninger, mens andre kun oplever få over en hel livstid.

 

Der findes 4 forskellige typer humør hos manio-depressive: mani, hypomani, depression og blandede episoder (se afsnittet Blandede symptomer for sidstnævnte).

 

Hvert enkelt manio-depressivt tilfælde har sin egen kombination af symptomer.

 

Forskellige typer manio-depressiv lidelse

 

Manio-depressiv lidelse inddeles i flere forskellige undertyper. Hver af disse har deres eget mønster af symptomer. De forskellige typer manio-depressive lidelser inkluderer:

 

• Manio-depressiv lidelse 1: Humørsvingninger ved Manio-depressiv lidelse 1. forårsager typisk problemer på jobbet, i skolen og/eller i personlige relationer. Maniske episoder kan være alvorlige og farlige.

 

• Manio-depressiv lidelse 2: Manio-depressiv lidelse 2 er mindre alvorlig end Manio-depressiv lidelse 1. Man har muligvis et højt humør, er irritabel og oplever sandsynligvis ændringer i de normale, daglige funktioner – men generelt er man i stand til at fortsætte den daglige rutine. Ved Manio-depressiv lidelse 2 har man hypomani – en mildere version af mani. Desuden kendetegnes Manio-depressiv lidelse 2 ved, at perioder med depression typisk varer længere end perioder med hypomani.

 

• Cyklotymi: Cyklotymi er en mild form for manio-depressiv lidelse. Ved Cyklotymi er op- og nedturene ikke så alvorlige og udtalte som ved de to andre typer manio-depressiv lidelse.

 

De præcise symptomer på manio-depressiv lidelse – og konsekvenserne af disse – varierer fra person til person. Hos nogle mennesker er det depressionen, der forårsager de fleste problemer – hos andre er det manien.

 

 

Symptomer på mani

 

Symptomer på mani eller hypomani hos manio-depressive mennesker kan være:

 

• Eufori/et ekstremt godt humør eller ekstrem irritabilitet
• Urealistisk, storslået tro på egne evner og kræfter
• Ekstrem optimisme
• At springe fra den ene ide til den anden
• Overdrevet selvværd
• Dårlig dømmekraft
• Impulsivitet
• At benægte at der er noget i vejen (noget galt)
• Hurtig tale
• Tanker der “ræser”
• Aggressiv opførsel
• Provokativ opførsel
• Opstemthed
• Forøget psykisk aktivitet
• Risikofyldt adfærd, hvor man typisk ikke tænker over eventuelle konsekvenser
• At overforbruge penge/træffe ufornuftige økonomiske beslutninger
• Øget motivation eller “drive” til at præstere eller nå mål
• Mindsket søvnbehov – men med et fortsat højt energiniveau
• At være ude af stand til at koncentrere sig
• Et ubekymret eller farligt indtag af stimulanser (især cigaretter, narkotika og søde sager)
• Et ubekymret eller farligt indtag af sløvende midler (især alkohol, sovemedicin og hash)
• Hyppigt fravær fra skole eller job
• Vrangforestillinger eller afbræk fra virkeligheden (psykose)
• Dårlige resultater eller manglende præstationer i skole eller på job
• En vedvarende periode med opførsel, der er anderledes end normalt

 

 

Symptomer på depression

 

Tegn og symptomer på den depressive fase hos manio-depressive mennesker kan være:

 

• Vedvarende tristhed
• Pessimisme
• Håbløshed eller en følelse af tomhed
• Angst eller at være bange
• Selvmordstanker
• Adfærd der relaterer til selvmord eller selvmordsforsøg
• En følelse af at være værdiløs eller ubrugelig
• Skyldfølelse
• Søvnløshed eller at sove for meget
• Appetitløshed eller øget appetit
• Træthed
• Ændring i appetitten
• Uønsket vægttab
• Tab eller manglende interesse for daglige aktiviteter
• Besvær ved at træffe beslutninger
• Besvær ved at fokusere eller koncentrere sig
• At have svært ved at huske ting
• Rastløshed og/eller irritabilitet
• Kroniske smerter uden kendte årsager
• Hyppigt fravær fra skole eller job
• Dårlige resultater eller manglende præstationer i skole eller på job

 

Blandede symptomer

 

Symptomerne på manio-depressiv lidelse kan også forekomme i en kombineret tilstand, hvor manien og depressionen viser sig samtidig. Patienten kan da opleve følgende symptomer:

 

• Oprevethed
• Søvnbesvær
• Betydelige ændringer i appetitten
• Psykose
• Selvmordstanker
• At være trist til mode eller føle sig håbløs med en samtidig følelse af ekstrem energi

 

 

Hypomani

 

Hypomani er en mindre alvorlig form for mani. Mennesker, der befinder sig i en hypomanisk tilstand, føler sig euforiske, energiske og produktive og er i stand til at fortsætte deres hverdagsliv uden at miste forbindelsen til virkeligheden.

 

For andre udeforstående mennesker kan manio-depressive individer, der er i en hypomanisk tilstand, fremstå som mennesker, der blot er i ekstremt eller usædvanligt godt humør.

 

Hypomani kan dog resultere i dårlige beslutninger, der kan skade personlige relationer, karriere og rygter eller omdømme. Herudover vil hypomani ofte eskalere til alvorlig mani eller efterfølges af en omfattende depression.

 

 

Andre symptomer på manio-depressiv lidelse

 

Symptomer på manio-depressiv lidelse kan også inkludere:

 

• Sæsonprægede humørsvingninger: Ligesom mange andre mennesker kan opleve små udsving i humøret ved skift mellem årstiderne, kan manio-depressive individer også præges heraf. Nogle manio-depressive bliver således maniske i foråret og om sommeren og depressive i efteråret og om vinteren – for andre gælder det modsatte.

 

• Hurtigtskiftende humør hos manio-depressive: Nogle manio-depressive har et humør, der skifter hurtigt. Definitionen herpå er; hvis man har 4 humørskift eller mere pr. år. Hos nogle manio-depressive skifter humøret dog meget hurtigere – endda indenfor et par timer.

 

• Psykoser hos manio-depressive: Alvorlige episoder af enten mani eller depression kan resultere i en psykose; et afbræk fra virkeligheden. Symptomerne på en psykose kan inkludere falske – men troværdige og overbevisende – vrangforestillinger. Et andet symptom på psykose hos et manio-depressivt individ kan være, at vedkommende ser eller hører ting, der ikke eksisterer (hallucinationer). I nogle tilfælde kan pludselig psykose (et psykotisk udbrud eller anfald) være det første tegn på en manio-depressiv lidelse.

 

 

Symptomer hos manio-depressive børn og unge

 

I stedet for skarpt adskilt depression og mani (som det typisk ses hos voksne patienter) inkluderer de mest prominente tegn på manio-depressiv lidelse hos børn og unge et eksplosivt temperament, hurtige humørskift, hensynsløs opførsel og aggressivitet.

 

I nogle tilfælde sker disse humørskift i løbet af et par timer eller mindre – f.eks. kan et barn i perioder intenst opføre sig fjollet og umedgørlig, efterfølgende græde og søge trøst, og endeligt have eksplosive raserianfald – alt sammen på én dag. At ændre søvnmønstre eller -vaner er også en typisk indikator på manio-depressiv lidelse hos børn.

 

 

Hvornår bør man opsøge læge

 

Hvis du oplever nogle af symptomerne på mani eller depression, bør du opsøge læge. Manio-depressiv lidelse forbedres ikke af sig selv. At modtage behandling af en behandler, der har erfaring med manio-depressive patienter (typisk en læge eller en psykolog), kan hjælpe dig til at få de manio-depressive symptomer under kontrol.

 

Mange af de mennesker, der lider af manio-depressiv lidelse, får ikke den behandling, de har brug for. På trods af deres humørudsving, indser de fleste manio-depressive mennesker ikke hvor meget deres følelsesmæssige ustabilitet forstyrrer deres eget- og deres pårørerendes liv.

 

Mange manio-depressive mennesker nyder følelsen af eufori ved mani – ofte fordi de er mere produktive og generelt får mere ud af tilværelsen i disse perioder.

 

Efter en manisk periode følger dog altid en depressiv periode (hos manio-depressive patienter), hvor man føler sig nedtrykt, deprimeret og udslidt – måske er man endda i finansielle eller juridiske problemer. At der opstår problemer med personlige relationer (som f.eks. et parforhold) er også en typisk følge af en manisk periode. Det skyldes de anderledes personlighedsstrukturer, der fremtræder under den maniske periode.

 

Hvis ikke man ønsker at søge behandling, er det bedst at betro sig til en ven eller et familiemedlem. I al fald handler det om ikke at være alene med den manio-depressive lidelse. Det kan være godt både at få hjælp fra nære relationer, som venner og familiemedlemmer man er tæt på mens man samtidig får hjælp af en professionel terapeut. Er man ramt at maniodepressivitet eller andre psykiske lidelser, kan man i Danmark få professionel hjælp via sin læge.

 

 

Hvis du har selvmordstanker

 

Selvmordstanker og -adfærd er almindelig hos manio-depressive mennesker. Hvis du – eller en du kender – har selvmordstanker, bør du reagere ved at søge professionel hjælp (straks). Du kan bl.a. gøre følgende:

 

• Tag kontakt til en ven eller pårørende
• Opsøg læge eller psykolog
• Ring til en selvmordslinie
• Gå til din sognepræst eller en anden person du har tiltro til

 

Hvis du overvejer at skade dig selv eller begå selvmord, bør du straks ringe 112. Hvis en pårørende skader sig selv – eller truer alvorligt med samme – bør du sikre, at vedkommende forbliver ledsaget. Bring herefter vedkommende til et hospital eller ring 112.

 

 

Anbefalede produkter

 

Vi anbefaler Velzina Hypericum mod nedtrykthed:

 

Velzina Hypericum er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af nedtrykthed af Lægemiddelstyrelsen.