Manio-depressiv lidelse indebærer ekstreme humørudsving
Om manio-depressiv lidelse (bipolar lidelse)
Ønsker du at læse om symptomerne hos manio-depressive henvises til artiklen: symptomer på manio-depressiv lidelse
Vi anbefaler Velzina Hypericum mod nedtrykthed:
Velzina Hypericum er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af nedtrykthed af Lægemiddelstyrelsen.
Hvad er manio-depressiv lidelse?
Manio-depressiv lidelse kaldes også ofte bipolar lidelse, mens maniodepressiv psykose er den gamle betegnelse for sygdommen.
Manio-depressiv lidelse forårsager almindeligvis humørsvingninger, der kan variere fra meget svære depressioner til ekstreme maniske perioder.
Når man lider af manio-depressivitet og bliver deprimeret, føler man sig typisk trist eller håbløs og mister interessen eller fornøjelsen ved de fleste aktiviteter.
Når humøret skifter i den anden retning, føler man sig almindeligvis euforisk og fuld af energi. I de maniske perioder kan man føle sig fuld af virkemod, men også komme til at sige ting man egentlig ikke mener eller som er overilede, fordi man er energisk i så høj grad.
Humørsvingningerne kan forekomme med forskellig frekvens; alt fra 1-2 gange pr. år til flere gange pr. dag. I nogle tilfælde kan manio-depressiv lidelse forårsage symptomer på depression og mani på samme tid.
Selvom manio-depressiv lidelse (bipolar lidelse) er en afbrudt, længerevarende tilstand, kan du holde dit humør i skak ved at følge en behandlingsplan. I de fleste tilfælde kan bipolar lidelse kontrolleres vha. medicin og psykoterapi.
Årsager
Der synes at være adskillige faktorer, der er involveret i at forårsage og udløse manio-depressive episoder:
- Biologiske forskelligheder: Mennesker der lider af bipolar lidelse har sandsynligvis fysiske ændringer i deres hjerner. Betydningen af disse ændringer er fortsat usikker, men kan muligvis hjælpe til at udpege eller fastslå årsagerne til manio-depressiviteten.
- Neurotransmittere: En ubalance i en gruppe af naturligt forekommende kemikalier i hjernen kaldet neurotransmittere spiller muligvis en rolle i forbindelse med manio-depressiv lidelse og andre tilstande, der relaterer til menneskets humør.
- Hormoner: Ubalance i kroppens hormoner kan have indflydelse på forårsagelsen eller udløsningen af manio-depressiv lidelse.
- Genetik: Bipolar lidelse er mere almindeligt forekommende hos mennesker der har nære slægtninge (f.eks. søskende eller forældre) med samme lidelse. Forskerne forsøger i dag at finde de specifikke gener, der kan være afgørende for, om manio-depressiv lidelse udvikles eller ej.
- Miljø/omgivelser: Stress, misbrug, store tab eller andre traumatiske oplever kan have indflydelse på biplar lidelse.
Behandling af manio-depressiv lidelse
Manio-depressiv lidelse kræver livslang behandling – selv under perioder med bedring. Behandlingen varetages typisk af en psykiater, der er specialiseret i lidelsen.
Man kan desuden have et mindre “hold” af forskellige behandlere tilknyttet (f.eks. psykologer, socialrådgivere og psykiatriske sundhedsplejersker).
De primære behandlingsmetoder til manio-depressive patienter er:
- Individuel psykoterapi
- Psykoterapi i grupper
- Psykoterapi for familier
- Undervisning (information/oplysning)
- Støttegrupper
Desuden er følgende faktorer essentielle i behandlingsforløbet hos manio-depressive patienter:
- Hospitalsindlæggelse kan være nødvendigt, hvis patienten har haft en farlig eller faretruende opførsel. Desuden er hospitalsindlæggelse også almindelig ved psykoser eller adfærd, der giver begrundet mistanke om risiko for selvmord.
- Behandlingens start involverer generelt medicin for hurtigt at afbalancere humøret. Når først symptomerne er under kontrol, vil man typisk i samarbejde med lægen finde den bedste langsigtede behandlingform.
- Fortsat behandling af bipolar lidelse anvendes til at kontrollere og varetage lidelsen på længere sigt. Patienter, der springer dette stadie i behandlingen over, har større risiko for at få tilbagevendende symptomer eller at opleve mindre humørsvingninger, der fører til alvorlige maniske eller depressive perioder.
- Afvænning kan være nødvendigt, hvis den manio-depressive har problemer med alkohol eller narkotika – ellers kan det være meget svært at håndtere bipolar lidelse. Manio-depressivitet kan føre til selvmedcinering, da den manio-depressive på det ene tidspunkt kan kæmpe med manglende engergi og motivation samt dårligt humør – og på den anden side kan kæmpe med overskud af energi, som det kan være fristende at ligge en dæmper på.
Desuden kan der i nogle tilfælde anvendes elektrochok til at behandle manio-depressive patienter, der befinder sig i alvorlige depressive perioder eller har selvmordstendenser. Elektrochok kan desuden anvendes til patienter, der ikke har set fremgang i deres symptomer på trods af øvrig behandling.
Medicinsk behandling
Der findes en række forskellige typer medicin, der anvendes til at behandle manio-depressiv lidelse. Hvis én type medicin ikke virker for patienten, kan der være andre, der gør. Desuden kan lægen foreslå en kombination af medicintyper for maksimum effekt.
Medicin til behandling af bipolar lidelse inkluderer medicintyper, der forebygger de maniske og depressive perioder samt midler, der kan hjælpe mod angst (angstdæmpende medicin).
At finde den rette type medicin
Alle mennesker er forskellige, så hvis man skal finde den rette medicintype til behandling af manio-depressiv lidelse, sker dette ofte ved at prøve sig frem. Dette kræver tålmodighed, idet nogle medicintyper har behov for mere end 8 uger virketid, inden den fulde effekt kan føles af patienten.
Almindeligvis udskifter man kun én type medicin ad gangen for at lægen kan konstatere, hvilke medicintyper der mindsker patientens symptomer med de færreste eller mindste bivirkninger.
Hele processen kan vare flere måneder, hvor doseringerne af medicinen løbende skal reguleres i takt med at symptomerne ændrer sig. Bivirkningerne forbedres eller mindskes typisk efterhånden som man finder de optimale medicintyper og –doseringer. Desuden vænner kroppen sig til medicinen, hvilket også bedrer bivirkningerne.
Medicin, bipolar lidelse og graviditet
Der findes flere forskellige medicintyper til behandling af bipolar lidelse, som kan medføre fødselsdefekter – derfor;
- Brug effektive præservativer for at undgå graviditet: Nogle præservativer mister deres effekt, når de tages samtidig med medicin mod manio-depressivitet (tal med din læge herom)
- Hvis du planlæger at blive gravid, skal du konsultere din læge herom
- Tal med din læge om amning, idet nogle medicintyper kan videreføres til barnet via modermælken
Psykoterapi
Psykoterapi er en vigtig del af behandlingen af manio-depressiv lidelse. Der findes flere forskellige typer psykoterapi, bl.a.:
- Kognitiv adfærdsterapi
- Undervisning (information/oplysning)
- Familieterapi
- Parterapi
- Gruppeterapi
- Andre terapeutiske behandlingsformer (f.eks. interpersonel terapi)
Produktanbefaling
Vi anbefaler Velzina Hypericum mod nedtrykthed:
Velzina Hypericum er et naturlægemiddel, der er godkendt til behandling af nedtrykthed af Lægemiddelstyrelsen.
Relaterede artikler: antidepressiv medicin, depression symptomer, depression behandling
Kilder og relevante eksterne links
- Manio-depressiv lidelse kaldes i stigende grad også "bipolar lidelse". Humørsvingningerne kan variere fra svære depressioner til ekstremt maniske perioder.
- Man kender ikke den præcise årsag til manio-depressiv lidelse, men fysiske ændringer i hjernen, ubalance i forekomsten af neurotransmittere i hjernen samt kroppens hormoner synes at være udløsende faktorer.
- I denne artikel kan du læse om behandlingsmulighederne og årsagerne til manio-depressiv lidelse.