Manglende sexlyst i parforhold kan have mange årsager
Om manglende sexlyst
For supplerende information om manglende sexlyst henvises til artiklen: præstationsangst
Produkter der anbefales mod manglende sexlyst, kan ses her
Generelle årsager til manglende sexlyst
Der findes flere forskellige årsager til, at en person kan opleve manglende lyst til sin partner.
Når man tænker over, at sexlyst starter med tanker eller indtryk, som dernæst i betydelig grad påvirkes af relationen (parforholdet), er det forståeligt og logisk nok, at manglende sexlyst kan bunde i personlige eller relationelle årsager.
Der findes naturligvis herudover en lang række årsager, der kan påvirke eller udløse manglende sexlyst. Generelt kan disse opdeles i følelsesmæssige-, relationelle og fysiske årsager. Her følger en gennemgang af årsager til manglende sexlyst.
Følelsesmæssige årsager til manglende sexlyst
Følgende liste kan anvendes til at identificere problemer eller potentielle faktorer, der udløser manglende sexlyst:
- Dårlig selvtillid, dårlig seksuel opfattelse af dig selv eller hæmninger: Vores kultur er i høj i grad med til negativt at påvirke den måde vi opfatter os selv på i mange sammenhænge. At have det dårligt med hvordan vi ser ud eller hvordan vi præsterer seksuelt, kan fylde os med frygt, hvilket kan stjæle vores seksualdrift. At skamme sig over sin krop eller at føle, at dele af den ser mærkelig eller underlig ud, er med til at underminere vores seksualdrift – og kan derfor være direkte årsag til manglende sexlyst. Det er et problem, som har to komponenter: en fysisk og en mental. Mens man kan forsøge at træne sig eller slanke sig til den perfekte krop, er det ikke sikkert , at det løser problemet. Man bør samtidig se på hvilke mentale aspekter, der kan puste til problemet – måske sammmenligner man sig med mennesker man ser på sociale medier? Måske har nogle sagt noget der har påvirket ens tanker om ens egen krop? Måske gentager man negative tanker, når man ser sig i spejlet?
- Frygt for intimitet: Sårende oplevelser eller begivenheder fra tidligere parforhold kan medbringes i vores nuværende, hvilket kan gøre det svært at begære intimitet. Nogle mænd frygterintimitet fordi de anser det som værende et svaghedstegn eller som noget umandigt. Manglende intimitet er ofte årsagen til manglene sexlyst hos mænd.
- Seksuelt misbrug i barndommen eller øvrige seksuelle overgreb: For at mindske de psykiske smerter, frygten og skammen forbundet med en eller flere tidligere seksuelle oplevelser kan ofre undertrykke eller flygte fra deres naturlige seksualdrift – hvilket i mange tilfælde medfører manglende sexlyst. Man kan ligeledes være bange for at have sex fordi det er koblet til negative og traumatiske associationer.
- Mangel på privatliv: At bo for tæt på forældre (eller andre personer der har deltaget i opdragelsen) eller børn. Dette fænomen er hyppigere årsag til manglende sexlyst hos kvinder end hos mænd.
- Skyldfølelse fra en seksuel synd: Skyldfølelse pga. masturbation, at lege doktor, promiskuitet (at være “let på tråden”), abort, se porno, utroskab osv. kan alle være årsager til manglende sexlyst. At vokse op i et strengt “anti-seksuelt” hjem kan desuden forårsage, at nogle mennesker udvikler skyldfølelse over deres seksuelle tanker eller sexlyster. Nogle mennesker kan endda føle skyld over deres seksuelle tanker om deres partner; typisk ting de opfatter som “forkerte” og som de tror deres partner ville synes var bizart eller skamfuldt. Skyldfølelse er en meget almindelig årsag til manglende sexlyst.
- Travlhed, træthed, stress og angst: Det kræver en vis mængde tid og energi for, at seksuallivet kan fungere optimalt. Hvis man altid er stresset, træt, har angst eller har for meget at se til, er manglende sexlyst næsten almindeligt.
- Depression: En depression påvirker mange aspekter af livet – inklusive sexlysten.
- Manglende tilgivelse, dyb sorg, bitterhed, frygt, vrede eller had: Stærke negative følelser kan stjæle meget af den følelsesmæssige energi fra resten af dit liv. Disse følelser behøver ikke at være rettet mod partneren for at udløse manglende sexlyst.
Behandling af følelsesmæssige årsager
Når følelsesmæssige faktorer er årsagen til manglende sexlyst, er det bedst at identificere dem og dernæst behandle dem. Behandlingen behøver ikke at være omfattende; ofte er det nok blot at tale med partneren, en ven eller en pårørende.
I mere alvorlige eller traumatiserende tilfælde kan man opsøge læge – selve behandlingen vil dog typisk foregå ved terapi.
Relationelle årsager til manglende sexlyst
- Mangel på ikke-seksuel intimitet: Det er svært at begære en person, der er fremmed for dig. Over den (forhåbentlig) lange tid, et ægteskab varer, er det vigtigt at have intimitet med sin partner omkring ting, der ikke er seksuelt betonede.
- Mangel på seksuel intimitet, seksuel dysfunktion, frustration eller skuffelse: Hvis man gentagende gange skuffes eller nedgøres pga. seksuelle præstationer eller manglende seksuel intimitet, vil det næsten uundgåeligt føre til manglende sexlyst. Det samme gælder manglende orgasme, impotens, for tidlig- eller sen udløsning og andre skuffende præstationer.
- Dårlig seksual teknik samt manglende eller erfaring om seksualitet: En mangel på seksuel erfaring, -forståelse eller -oplysning kan være et generelt problem. Dette kan udløse gentagende skuffeler og frustration, som kan føre til manglende interesse – som kan føre til manglende sexlyst.
- Mangel på tillid, manglende tiltro eller utroskab. Intime forhold har behov for et vist niveau af tillid og engagement for at fungere.
Alle mennesker bliver trætte af gentagelser; at opleve det samme igen og igen. På samme måde skal man i et parforhold sørge for seksuel variation. Manglende variation er ofte årsagen den manglende sexlyst.
Det er naturligvis vigtigt, at denne udvikling af seksuallivet udvikler sig i et tempo, hvor begge parter kan følge med. Det er ligeledes afgørende, at begge parter er ærlige og ikke holder sig tilbage i frygt for, hvad deres partner tænker.
Fysiske årsager til manglende sexlyst
- Helbredsmæssige tilstande: Anæmi, højt blodtryk, diabetes og multipel sklerose er blot nogle af de tilstande, der kan medføre manglende sexlyst. Desuden er udiagnosticerede tilstande, der vedrører skjoldbruskkirtlen (f.eks. struma) også en af de tilstande, der mistænkes for at hæmme sexlysten.
- Medicin, alkohol og narkotika: Næsten alle medikamenter – lovlige som ulovlige – kan have en indvirkning på menneskets sexlyst. Alkohol kan også være direkte årsag til manglende sexlyst.
- Hormoner: Hormoner har stor effekt på kvinders sexlyst, og denne vil derfor typisk variere alt efter de hormonelle nivauer. For mænds vedkommende er det sjældent, at man kan kæde manglende sexlyst direkte sammen med hormonudsving eller –forstyrrelser.
- Udmattelse: Når man er fysisk eller psykisk udmattet, er kroppen sjældent i stand til at præstere yderligere og er derfor heller ikke opstemt.
Alle former for smerter, forbundet med seksuelt samkvæm, er hæmmende og kan derfor ofte være årsag til manglende sexlyst.
Begrebet “smerter” kan i denne forbindelse omfatte alt fra lette hovedpiner og mild tandpine til mere alvorlige smerter som f.eks. kroniske smerter (rygproblemer, infektioner, gigt osv.).
Produkter der anbefales mod manglende sexlyst, kan ses her
- Der findes mange potentielle årsager til manglende sexlyst - alt lige fra psykologiske til fysiske årsager.
- F.eks. kan en følelsesmæssig årsag være frygt for intimitet, mens en relationel årsag kan være mangel på tillid og en fysisk årsag være bivirkninger fra medicin.
- Her finder du en oversigt over følelsesmæssige-, relationelle- og fysiske årsager til manglende sexlyst.