Lymfekirtler

 

 

For supplerende information henvises til artiklerne: hævede lymfekirtler, lymfesystemet

 

 

 

Lymfekirtlernes anatomi og funktion

 

Menneskets lymfekirtler har form som bønner, og varierer i størrelse alt efter hvor i kroppen de befinder sig og hvilken proces de gennemgår. Lymfekirtlernes faktiske størrelse kan variere fra få millimeter til over 2 cm. De kan ændre størrelse og vokse (hæve), hvis de rammes af f.eks. infektioner eller svulster – det der også kaldes hævede lymfekirtler.

 

Mennesket har ca. 500-600 lymfekirtler fordelt rundt i hele kroppen. De er typisk samlet i klumper eller klynger i underarmene, armhulen, skridtet, nakken, brystet og maven.xf

 

Lymfekirtlerne er kædet sammen af lymfekar.

 

En lymfekirtel er en del af immunforsvaret. Lymfekirtler fungerer som vagtposter, der overvåger al lymfevæsken, der transporteres ind mod blodårerne (venerne) ved hjertet.

 

Lymfevæske er en klar væske der findes mellem alle celler og alt væv i kroppen. Det er således lymfevæske fra alle dele af kroppen, der transporteres i hjertes retning.

 

Lymfekirtlerne fanger (næsten) alle fremmede partikler, der måtte findes i lymfevæsken. Selve filtreringsprocessen, som lymfekirtlerne foretager, er essentiel for, at vira og bakterier infanges og derved ikke cirkulerer rundt i kroppen. Filtreringsprocessen er ligeledes vigtig for at undgå blodforgiftning (sepsis).

 

Lymfesystemet sørger endvidere for at regulere væske ved at dræne kroppen for unødig væske. Med hjertemusklen som centrum sender kroppen gennem blodet væske og ilt ud til cellerne i kroppens væv. Den unødige væske, er den væske ens væv ikke har behov for. Den bliver samlet i små lymfekar, som samler sig og sender væsken tilbage i blodbanerne gennem venerne.

 

Lymfekirtler indeholder desuden mange hvide blodlegemer (lymfocytter) som bl.a. varetager genkendelsesprocessen af fremmede partikler.

Genkendelsesprocessen er vigtig for identificering af fremmedlegemerne, som neutraliseres vha. antigener.

 

 

Lymfekirtler eller lymfeknuder?

 

Lymfekirtler er et fejlagtigt udtryk for ordet lymfeknuder.

 

Misforståelsen findes også på engelsk, hvor den korrekte betegnelse er lymph nodes, men folk også anvender det forkerte lymph glands.

 

Lymfeknuder er ikke kirtler. Dette skyldes, en kirtel kendetegnes ved, at den udskiller noget (sekret, hormon osv.).

 

Af komplekse årsager bruger vi dog ordet lymfekirtler i resten af denne artikel, men det bør holdes in mente, at det faktisk er knuder og ikke kirtler.

 

 

Sygdomme og tilstande

 

Lymfekirtler har også en klinisk betydning, idet de kan blive betændte eller hæve i forbindelse med forskellige sygdomme – alt fra almindelig halsbetændelse til f.eks. livstruende kræft.

 

I tilfælde af f.eks. kræft kan lægerne således anvende lymfekirtlerne til at fastslå, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig og derved afgøre hvilken behandling, der skal tages i brug (stille en prognose).

 

Det bør nævnes omkring hævede lymfekirtler, at det er en helt almindelig og naturlig reaktion fra kroppens side, og at der ikke er grund til bekymring, hvis man ved hvorfor, de hæver.

 

Det tilrådes naturligvis, at man opsøger læge, såfremt man ikke kender årsagen til de hævede lymfekirtler. Jo hurtigere man får konstateret en alvorlige sygdom, jo lettere er den at komme til livs.

 

Når lymfekirtlerne er betændte, kan de også undersøges i form af en vævsprøve (biopsi).

 

De hvide blodlegemer findes i sekskantede strukturer i lymfekirtlerne. Den primære årsag til at lymfekirtlerne hæver, når menneskekroppen rammes af sygdom, er at antallet af indgående hvide blodlegemer, overstiger antallet af de udgående (i lymfekirtlen). F. eks. kan hævede lymfeknuder være et symptom på lymfekræft.

 

Læs evt. mere om lymfekræft her