Lungeemfysem

 

 

Her ses et røntgenbillede af en mand med lungeemfysem

(Klik på billedet for større version)

 

 

Hvad er lungeemfysem?

 

Lungeemfysem er en lungesygdom, hvor lungeblærerne (alveolerne) løbende ødelægges. Dette resulterer i åndedrætsbesvær, der gradvist forværres.

 

Konsekvensen af lungeemfysem er, at overfladen af patientens lunger mindskes. Dette betyder, at der sker en reduktion i mængden af ilt, der når ud i blodstrømmen. Resultatet heraf er iltmangel i kroppen.

 

Lungeemfysem kan desuden forårsage kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL – også kaldet rygerlunger). I mange tilfælde optræder lungeemfysem desuden sammen med kronisk bronkitis – og de to sygdomme i kombination er ofte årsagen til kronisk obstruktiv lungesygdom. Som det vil kunne ses i næste sektion, er mange af symptomerne på lungeemfysem da også overlappende med symptomerne på KOL.

 

Herudover kan lungeemfysem forekomme sammen andre lungesygdomme som f.eks. astma eller bronkiestasier.

 

 

Symptomer på lungeemfysem

 

Man kan have lungeemfysem i mange år uden at have symptomer (sygdommen plejer først at vise sig i 40-60 års alderen). Når sygdommen viser sig, er åndedrætsbesvær – eller dyspnø som det kaldes på fagsprog – det primære symptom.

 

Åndedrætsbesværet kan bedst beskrives som stakåndethed eller åndenød, der tiltager gradvist. Mange patienter begynder f.eks. at undgå fysisk anstrengende aktiviter, der gør dem forpustede. Når sygdommen er meget fremskreden, vil patienten have åndedrætsbesvær selv i hvile.

 

Herudover er det karakteristisk for lungeemfysem, at patienten har svært ved at ekshalere (udånde) fuldstændig – dvs. patienten kan føle, at der fortsat er resterende luft i lungerne efter udånding.

 

Andre symptomer på lungeemfysem kan være:

 

• Hvæsende eller pibende vejrtrækning
• Hoste (der i nogle tilfælde skyldes slimproduktion)
• Opspyt af slim

 

Man bør opsøge læge, hvis man har haft åndedrætsbesvær i længere tid og især hvis problemerne med åndedrættet forværres eller forstyrrer de daglige aktiviteter.

 

 

Årsager

 

Hovedårsagerne til lungeemfysem er langvarig eksponering for luftbårne irritanter, hvilket i langt de fleste tilfælde skyldes rygning.

 

I nogle – mere sjældne tilfælde – kan luftforurening, industrielle dampe eller støv fra f.eks. kul, træ, bomuld osv. også forårsage lungeemfysem. Herudover er langvarig astma, Marfans syndrom samt en sjælden arvelig tilstand kaldet alfa-1 antitrypsinmangel også mulige årsager.

 

 

Risikofaktorer

 

Faktorer der øger risikoen for udvikling af lungeemfysem inkluderer:

 

• Rygning (inklusiv passiv rygning)
• Alder (symptomerne på lungeemfysem starter typisk først ved 40 års alderen)
• Eksponering for støv fra forskellige materialer (typisk i forbindelse med fabriksarbejde)
• Eksponering for luftforurening

 

 

Behandling af lungeemfysem

 

Man kan ikke kurere lungeemfysem, men der findes flere behandlingsmuligheder, der kan bremse sygdommens fremgang. Behandlingsmulighederne inkluderer:

 

• Rygestop (se evt. artiklen rygeafvænning for yderligere information herom)
• Medicin (som f.eks. bronkodilatorer – dvs. medicin der udvider bronkierne)
• Iltbehandling (hvor patienten konstant får tilført ilt mekanisk)
• Operation eller lungetransplantation (selvom disse ikke anvendes ofte)

 

Herudover bør man undgå at opholde sig i områder med luftforurening, hvis man har eller er ved at udvikle lungeemfysem. Man bør ligeledes undgå støv og industrielle dampe, hvis man har eller er ved at udvikle lungeemfysem.

 

 

Hvad kan man selv gøre?

 

Hvis man har lungeemfysem, kan man tage flere forholdsregler for at kontrollere symptomerne samt bremse sygdommens udvikling og derved undgå komplikationer. Disse forholdsregler kan være, at man:

 

• Stopper med at ryge
• Undgår luftbårne irritanter (luftforurening, kemiske dampe, biludstødning m.fl.)
• Er fysisk aktiv og opretholder en god kondition (i det omfang det er muligt)
• Beskytter sig selv mod kold luft (som kan forværre åndedrætsbesværet ved lungeemfysem)
• Undgår infektioner i luftvejene (undgå syge mennesker og tal med din læge om mulighed for vaccine)