Her ses en leukocyt, der er i færd med dræbe en miltbrand-bakterie
(Klik på billedet for større version)
Om leukocytter i urinen
For mere generel information henvises til artiklen: leukocytter
Du kan købe en test til at kontrollere niveauet af leukocytter i urinen her
Generel information
Urinvejssystemet består af nyrerne, urinrørerne, urinblæren og urinlederne.
Leukocytter er hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner overalt i kroppen, men deres tilstedeværelse (i større mængder) i urinen er som regel et tegn på infektion – typisk en urinvejsinfektion. Infektioner i urinvejssystemet er ofte uskadelige (såfremt de behandles) og relativt lette at behandle.
I andre tilfælde kan leukocytter i urinen være et tegn på inflammation af nyrerne.
I mere sjældne tilfælde kan leukocytter i urinen være tegn på narkotikamisbrug, svamp, tuberkulose eller en svulst.
Leukocytterne opdages (diagnosticeres) normalt vha. en urinanalyse og påvirker almindeligvis nyrerne eller leveren (i nogle tilfælde begge dele).
Leukocytter i urin hos kvinder
Især seksuelt aktive kvinder har risiko for at få leukocytter i deres urin.
Generelt forekommer leukocytter i urin oftere hos kvinder end hos mænd, hvilket primært skyldes anatomiske forskelle: Bakterier har nemmere ved at finde vej op i kvindens urinvejssystem end mænds – pga. det kortere urinrør.
Desuden kan kvinder blive gravide – hvilket netop kan være en risikofaktor eller årsag til leukocytter i urinen.
Heruodver kan skedesekret eller udflåd fra skeden blande sig med urinen, hvilket kan medføre bakterievækst og endeligt føre til leukocytter i urinen.
Børn har i øvrigt også en øget risiko for leukocytter i urinen i forhold til mænd (leukocytter i urinen optræder typisk først hos mænd, når de bliver ældre).
Årsager
Årsagerne til forekomst af leukocytter i urinen kan være:
- Nyreinfektioner: typisk en urinvejsinfektion der breder sig op i nyrerne – ses typisk hos mennesker der bruger kateter eller har et svækket immunforsvar
- Blærebetændelse: cystitis – kan også medføre leukocytter i urinen
- Blokeringer i urinvejssystemet: kan resultere i blod i urinen (som f.eks. skader eller nyresten)
- Graviditet: både leukocytter og protein i urinen er almindelige under graviditet
- Samleje: bakterier kan her trænge op gennem urinrøret. Det sker lettere hos kvinder, da kvinder har kortere urinrør end mænd.
- At “holde sig” for længe: at tilbageholde vandladning i længere perioder kan resultere i forstrækkelse af urinblæren, hvilket kan medføre bakteriel formering heri. Man bør så vidt muligt altid gå på toilettet når man trænger til det, og bør under alle omstændigheder undgå vaner med at holde sig i længere tid af gangen.
Andre årsager kan være:
- Tuberkolose
- Narkotikamisbrug
- Svamp i urinvejssystemet
- Svulst (tumor) i urinvejssystemet
Symptomer
Leukocytter er almindeligvis ikke synlige – men hvis de er talrige nok (i urinen), kan urinen fremstå tyk eller “mælkeagtig”.
I mange tilfælde er der ingen symptomer på leukocytter i urinen (eller på urinvejsinfektionen), hvilket betyder, at mange tilfælde af leukocytter i urin og urinvejsinfektioner ikke opdages. En ubehandlet urinvejsinfektion kan medføre komplikationer; derfor bør man være opmærksom på selv de mindste symptomer.
Symptomer på leukocytter i urinen kan være:
Alle generelle ændringer i urinens farve, lugt eller konsistens, herunder:
- Ildelugtende urin
- Uklar eller grumset urin
- Hyppig vandladning
- Blod i urinen
- Brændende og smertefulde fornemmelser ved vandladning
- Feber
- Rysten
Du kan desuden købe en test, der kan kontrollere niveauet af leukocytter i urinen her
Behandling af leukocytter i urinen
Behandling af leukocytter i urinen afhænger af årsagen til infektionen. I de fleste tilfælde vil man dog anvende antibiotika, idet det egner sig til at nedslå infektionen.
Desuden bør man drikke masser af rent vand, når man behandles for leukocytter i urinen, idet man herved hurtigere renser ud i urinblæren, og får skilt de mange leukocytter ud.
Hvis du har mistanke om, at du har leukocytter i urinen, bør du opsøge læge. Det er også i dette tilfælde bedre end at selvdiagnosticere- og behandle.
Relaterede artikler: nitrit i urinen, protein i urinen, mørk urin, skummende urin
Kilder og relevante eksterne links
- 'Leukocytter' er den lægelige betegnelse for hvide blodlegemer.
- I de fleste tilfælde er leukocytter i urinen et symptom på nyreinfektioner, blærebetændelse eller graviditet. Der findes dog en lang række øvrige mulige årsager til leukocytter i urinen.
- Udover de potentielle årsager til leukocytter i urinen kan du også læse om, hvilke symptomer leukocytterne medfører samt om behandling.