Lav puls
For yderligere information om pulsen henvises til følgende artikler: normal puls, hvilepuls
Vi anbefaler følgende pulsoximetre:
Du kan se flere pulsoximetre her og pulsure her
Hvad er en lav puls?
Betegnelsen for en lav puls er bradykardi – og definitionen herpå er, når hjertet slår under 50 slag pr. minut.
Udtrykket bradykardi kan anvendes i to sammenhænge:
- Som diagnose: Stilles diagnosen bradykardi, har hjertet problemer med at pumpe tilstrækkelig med blod ud i kroppen.
- Som fysiologisk betegnelse: En person med lav puls, som er i god fysisk form, har en stærk hjertemuskulatur, som bevirker, at hjertet belastes i mindre grad, når det pumper blod ud i kroppen.
Dette betyder paradoksalt nok, at en lav puls enten kan være tegn på et sundt helbred eller et helbredsmæssigt problem.
Fysiologien og pulsen
En lav puls er generelt et tegn på, at man har et godt helbred, og at man er et sundt individ. Som tommelfingerregel kan man sige, at en puls på 50 – 100 hjerteslag pr. minut er normal eller acceptabel for voksne. Se evt. artiklen om menneskets normal puls herom.
En lavere hvilepuls end 50 hjerteslag pr. minut er dog ikke ualmindelig, og forekommer som regel hos sportsfolk, eller unge mennesker (16-25 år), der er i god form. Ældre mennesker kan ligeledes have en meget lav puls.
Der uenighed i lægevidenskaben om, hvorvidt nogle mennesker har genetiske anlæg til at have en lav puls.
Bradykardi som medicinsk betegnelse
Nogle gange kan en lav puls være tegn på problemer med helbredet – især hvis det relaterer til problemer med hjertets elektriske ledningssystem. Hvis en læge stiller diagnosen bradykardi, vil det som oftest være fordi, hjertet har problemer med at pumpe tilstrækkeligt blod ud i kroppen.
Bradykardi kan optræde ved f.eks. hjertesygdomme, grenblok, hjerteblok, asystoli, syg sinusknudesyndrom og adams-stokes syndrom. Desuden vil pulsen ofte falde med alderen.
Nogle gange bruges udtrykket bradykardi også om f.eks. hjerterytmeforstyrrelser eller uregelmæssig hjerterytme hvilket egentlig er lidt misvisende.
En usund lav puls
Følgende kan være symptomer på, at man har en usund lav puls – dvs. bradykardi som følge af et dårligt helbred:
- Træthed
- Svimmelhed
- Stakåndethed
- Smerter i brystkassen
- Tendens til besvimelse
Ovenstående kan skyldes en lav puls, hvilket i øvrigt også medfører et fald i blodtrykket.
Disse symptomer vil under normale omstændigheder dog ikke optræde, hvis man har en lav puls pga. alder eller god fysisk form.
Hvis du oplever disse symptomer, bør du straks opsøge læge. Særligt ved de sidste to symptomer.
En sund lav puls
Den bedste måde at få en sund lav puls på, er ved træning og motion. Især udholdenhedsøvelser, der styrker hjertemusklen, vil sænke pulsen på den sunde måde. Når man får en lav puls af at motionere meget og komme i god form skyldes det nemlig at man styrker hjertemuskulaturen, så kroppen behøver færre hjerteslag for at sende den samme mængde af blod ud.
Typiske sportsgrene kan være motionsløb, svømning, sjipning, tennis eller fodbold – alle sportsgrene, som får pulsen op.
Kroppens fordel ved at have en lav puls er, at hjertet belastes mindre, når det skal pumpe blodet ud i kroppen og bliver herved et mere effektivt organ. Sagt lidt smart kan man sige, at man kan få pulsen ned, ved at få pulsen op.
Vi anbefaler følgende pulsoximetre:
Du kan se flere pulsoximetre her og pulsure her
- Lav puls er, når pulsen slår under 50 slag per minut i hviletilstand.
- Generelt er en puls under 50 et tegn på, at en underliggende helbredsmæssig tilstand bevirker, at hjertet ikke kan pumpe tilstrækkelige mængder blod ud i kroppen (bradykardi).
- Dog kan ekstremt veltrænede sportsfolk have en hvilepuls under 50, idet hjertet her pumper en højere volumen af blod ud i kroppen per slag og derfor ikke behøver at slå så mange gange.