Laserbehandling har revolutioneret mulighederne på en række områder
Generelt om laserbehandling
Hvad er laserbehandling?
Laserbehandling er en relativt ny form for kosmetisk behandling, hvor omdrejningspunktet er laser (en bestemt type lys).
Laserbehandling har revolutioneret behandlingsmulighederne inden for kosmetisk kirurgi, øjenoperationer, pædiatri og tandpleje.
Idet laserbehandlinger anvendes i mange forskellige brancher, kan selve udtrykket “laserbehandling” dække over en række forskellige typer behandlinger.
Laserbehandlingens anvendelsesmuligheder
Akne/bumser/uren hud
Akne og bumser kan opstå pga. mange årsager som f.eks. miljøpåvirkninger, genetik, alder – selv stress. Akne rammer ofte hårdt i puberteten og teenageårene og vil for mange være mindre udtalt, som man bliver ældre. Samtidig kan for store mængde af mættede fedtsyre også være med til at give mere akne.
Akne, bumser, uren hud og hudorme opstår alt sammen pga. infektion af porerne i huden, når et bestemt bakterie indelukkes heri.
Akne behandling og behandling af ar efter akne inkluderer laserbehandling, kemiske peeling-teknikker og lægeordinerede hudplejeprodukter. Laserbehandling af akne (og ar efter akne) er relativt smertefrit, og skal foretages af en professionel behandler med erfaring i laserbehandling.
Ved laserbehandling af akne dræber man i første omgang bakteriet p. acne. Herefter mindsker man talgkirtlerne. Konsekvensen heraf er, at talgkirtlerne producerer mindre talg, hvilket forhindrer fremtidige akneudbrud. Laserbehandlingen varer som regel mellem 15 minutter og 1 time.
Laserbehandling af ar efter akne minder meget om laserbehandling af rynker og fine linier. Laseren fremmer en ny vækst af kollagen, som fylder arrene indefra og ud. Brune eller rødlige misfarvninger som følge af akne-ar, fjernes vha. metoder, der minder om dem, man anvender til fjernelse af farvede sår og vaskulære læsioner.
Læs evt. artiklerne: Bumser (uren hud) og Acne vulgaris
Strækmærker
Kosmestiske laserbehandlinger er nye i forbindelse med behandling af strækmærker. Til forskel fra tradionelle behandlingsmetoder som f.eks. cremer eller gels til strækmærker, anvendes laserbehandlinger til at stimulere væksten af kollagen, hvorved strækmærkerne fyldes indefra og ud.
Energien fra laseren absorberes i det dermale hudlag, hvor den stimulerer produktionen af kollagen. Når det nye kollagen tyknes og udfylder huden, udfyldes strækmærket indefra.
Laserbehandling af strækmærker har været igennem en kraftig udvikling de seneste år, og prisen og smerterne i forbindelse med behandlingen, er i dag væsentligt forbedrede. Selvom prisen fortsat kan betragts som værende høj, er den ikke steget parallelt med udviklingen i det nye avancerede udstyr osv.
Det er bedst at behandle strækmærker så tidligt som muligt; jo ældre et strækmærke bliver, jo sværere bliver det at fjerne (eller udviske). Strækmærkets placering (arme, mave, hofter, ben, ryg) spiller ingen rolle for behandling med laser.
Læs evt. artiklen: strækmærker
Øjnene (synskorrektion)
Laserbehandling af øjnene i forbindelse med synskorrektion er en præcis, minimal invasiv laserbehandling, der genformer hornhinden, og derved hjælper øjet til at fokusere ordentligt. Laserbehandlingen kan reducere eller fuldstændig fjerne behovet for kontaktlinser og briller.
Selve laserbehandlingen udføres med en såkaldt excimerlaser, som er klinisk gennemtestet og afprøvet. Excimerlaseren er et instrument, der kan producere en meget kraftig, præcis lysstråle.
Desuden kan den levere nogle ekstremt korte lysimpulser, der varer helt ned til et par millardtedele af et sekund.
Læs evt. artiklen: laseroperation af øjne
Hårfjerning
I forbindelse med permanent hårfjerning kan laserbehandling også anvendes.
Teknikken går ud på, at man fjerner blodforsyningen til håret (hårsækken), hvilket er essentielt for, at hårsækken kan producere hår, og dermed at hår kan vokse.
Laserbehandling til hårfjerning er en af de eneste reelle muligheder for permanent hårfjerning, der findes.
Laserbehandling kan også anvendes til permanent hårfjerning
Laserbehandling til hårfjerning kaldes elektrolyse på fagsprog, og udsætter hårsækken (hårfolliklen) for en stor mængde energi, hvilket ødelægger folliklen, og stopper tilførslen af næring til håret. Håret falder af og vil – i de fleste tilfælde – ikke vokse ud igen.
Problemet ved laserbehandling til hårfjerning er, at det tager meget lang tid, og dækker et meget lille område per behandling.
Et andet problem ved elektrolyse-instrumenter er, at varmeenegien fra nålen kan påvirke huden omkring hårsækken, hvilket kan resultere i hyperpigmentering (misfarvning – typisk brunlig) af huden.
En klar fordel er dog, at laserbehandling er den absolut eneste måde at fjerne blonde, lyse og hvide hår på.
Læs evt. artiklen: permanent hårfjerning
Rynker og ar
Laserbehandling kan ikke kun behandle rynker men også solskadet hud, misvækster (gevækster) og andre kosmetiske problemer. I mange tilfælde erstatter laserbehandling efterhånden kemiske peelings samt dermabrasion (hudslibning).
Præcisionen af de nyere laserinstrumenter tillader behandlere, at fjerne væv præcist, uden blod og i den eksakt ønskede dybe. Laserne kan også opstramme kollagenfibre.
Teknikken man anvender til rynker og ar hedder laser resurfacing (fra engelsk resurfacing = gendannelse af overflade). Laser resurfacing har sine ulemper, som afhænger af faktorer som pleje efter operationen, dyben af behandlingen samt at rekonvalescensen (perioden efter behandlingen, hvor man heler) er lang – typisk 30 dage eller mere.
Herudover er rødmen, infektioner og uønskede resultater – typisk pga. manglende ekspertise hos behandleren – mulige.
Se evt. artiklen: behandling af poser under øjnene
Tatoveringer
Laserbehandling af tatoveringer går ud på, at ødelægge og sprede farvestoffet i tatoveringen, som føres ud i huden, hvor cellerne i immunforsvaret fjerner det for bestandigt.
Typisk anvendes en Q-switched laser til behandling af tatoveringer; den giver som regel de bedste resultater. “Q-switched” betyder, at laseren pulserer meget hurtigt, hvilket gør den i stand til at fjerne farven i tatoveringen uden at skade huden.
Andre lasertyper eller multi-lys behandlinger, kan udviske eller matere tatoveringen, men altså ikke skabe de samme resultater som Q-switched laser. Desuden vil andre lasertyper i reglen efterlade ar, fordi pulseringerne ikke er intense nok.
Relaterede artikler: hårfjerning, uønsket hårvækst, hår på ryggen
Kilder og relevante eksterne links
- Laserbehandling kan anvendes til mange forskellige behandlinger og operationer.
- Eksempelvis bruges laserbehandling til stort set alle former for synskorrektion. Det samme gælder en del kosmetiske behandlinger af huden.
- Her er en oversigt over laserbehandlingens mange anvendelsesmuligheder.