En guide til fyldige læber
For supplerende information henvises til artiklen: tørre læber
Følgende produkter anbefales til læbepleje:
Klik her for at se flere produkter, der anbefales til pleje af læberne
Sådan får du fyldige læber!
Selvom man ikke er født med ligeså fyldige læber som Angelina Jolie, kan man sagtens få dem til at se mere fyldige ud – uden indsprøjtninger eller kirurgi.
Her er 5 råd til mere fyldige læber:
1. Fjern døde hudceller: Man kan exfoliere sine læber for at fjerne døde hudceller, hvilket frembringer deres rødlige farve og fylde. Desuden stimuleres læbernes blodgennemløb ved let exfoliering, hvilket resulterer i yderligere fremhævelse af farve. Man bør dog være forsigtig, idet huden på læberne er mere følsom end på resten af kroppen, og fordi den regenererer langsommere (end huden i ansigtet) – man bør derfor ikke exfoliere mere end 1 gang pr. uge.
2. Brug plejemidler til dine læber: Der findes adskillige plejemidler på markedet i dag, der kan hjælpe til sundere, fyldigere og smukkere læber. Plejemidlerne vil ofte indeholde A, C og/eller E vitaminer, og skal typisk påføres 1-2 gange pr. dag. Herudover er der nogle midler, der bl.a. kan holde på (binde) vand i læberne, så de får et mere fyldigt udseende.
3. Stimulér dine læber: Der findes forskellige typer lip-gloss, der indeholder krydderier som f.eks. kanel eller sort peber, der irriterer læberne i en meget mild grad, hvilket resulterer i, at huden på læberne hæver en smule. Ved påførsel kan det føles som om, at glossen prikker eller stikker en smule, men det er helt normalt.
4. Tilfør dimensioner: Vælg lyse nuancer fremfor mørke, når du påfører læbestift. Dette tip baserer på grundlæggende farveteori, og virker fordi lyse ting virker større end mørke.
5. Brug illusioner: Top læbernes farve med en lille smule klar lip-gloss i centrum (midten) af din over- og underlæbe. Når man tilføjer refleks-effekter på læbernes højeste og laveste punkter, skaber det en slags 3-D effekt, hvorved de fremstår fyldigere. For at få endnu fyldigere læber, kan man påføre en smule beige øjenskygge langs kanten af overlæben vha. en lille børste. Dette virker fordi, de fleste kvinder har en større underlæbe end overlæbe; herved skabes proportion.
Læs evt. mere om fyldige læber i artiklen: læbeforstørrelse
Anbefalede produkter til pleje af læberne, kan ses her
Tørre, sprukne og flagende læber
Idet vores læber har væsentlig færre hudlag end huden på resten af kroppen, udgør de ikke en god barriere for indelukkelse af fugt – som de ellers har brug for. Tørre, sprukne og flagende læber kan opstå hos alle mennesker – på alle tidspunkter af året.
Vinteren er dog særlig hård i denne forbindelse, da luften er mere tør og kold og vores hjem opvarmes vha. cirkulerende varm, tør luft. Om vinteren er det derfor nødvendigt (for de fleste) konstant at have en læbepomade ved hånden, hvis man vil undgå tørre eller sprukne læber.
De fleste har også lagt mærke til, at deres læber udtørrer, når man er sengeliggende pga. sygdom, eller hvis man har allergi. Dette skyldes ofte feber, dehydrering eller vedvarende vejrtrækning gennem munden.
I disse tilfælde kan det anbefales, at man smører sine læber med pomade samt sørger for at indtage rigelige mængder væske.
Læs evt. mere i artiklen tørre læber
Produkter der anbefales til pleje af læberne, kan købes her
Generelt om læberne
Menneskets læber er et af kroppens mest synlige organer og tilmed et af de mest følelsesudtrykkende og sanselige af slagsen – det er ikke underligt, at fremhævelse af læberne er noget vi gør noget ud af.
Vores læber er bløde, fremstående, sminkbare og multifunktionelle – på samme tid udstyrer de os med en åbning til mad og drikke, et instrument til både verbal og ikke-verbal kommunikation, et taktilt sanseorgan samt en erogen zone.
Der er tre aspekter forbundet med udsendet på læberne hos mænd og kvinder:
- Størrelse (fyldige eller tynde)
- Kurve (kurvede eller lige)
- Eversion (om de er udad- eller indadvendte).
Alle tre kan ændres vha. kirurgiske indgreb.
Anatomi
Læber består af hud, muskler og slimhinder – ingen knogler. Overlæben (Labium superioris) er som regel mindre end underlæben (Labium inferioris).
Den kosmetisk mest synlige del af læberne kaldes vermilion eller vermilion-grænsen. Dette udtryk dækker over overgangen mellem huden og læben – et fænomen, der udelukkende eksisterer hos mennesket.
Philtrum er det latinske navn for overlæbens kontur (dét der nærmest formgiver den øverste del af overlæben), mens ergotrid er navnet for området (huden) mellem næsen og læberne.
Der findes to forskellige overflader på vores læber: huden og slimhinderne. Den røde linje der formes – der hvor over- og underlæberne mødes – markerer overgangen mellem vermilion-læben og læbernes slimhinder. Huden på læberne betegnes på fagsprog stratificeret skællet epitel (eller udglattet væv, der ligger i lag).
Huden på menneskets læber består af 3 til 5 cellulære lag og er meget tynd sammenlignet med resten af huden i ansigtet, som typisk udgøres af op til 16 lag.
Slimhinderne på læberne er fuld af kapillærer (små blodkar), der ligger tæt på den gennemsigtige overflade, hvilket giver læberne deres rødlige farve.
Læberne er også skrøbelige – sammenlignet med hud på andre dele af kroppen. Uden hår, svedkirtler eller talgkirtler har læberne hverken naturlig smørelse eller beskyttelse til at dræbe pathogener eller regulere varmen. Dette er grunden til, at læberne har en tendens til at udtørre og blive flaget hurtigere end øvrig hud.
Der er flere ting, der kan tørre læberne ud – eksempelvis solen. Solens UV stråler virker generelt udtørrende på huden, og i og med at læberne er skrøbeligere end andre dele af kroppens hud, kan de altså meget hurtigt tørre ud i solen. Det er derfor en god idé at læbepomade og UV-beskyttelse til læberne. Derudover udtørrer spyt også læberne, hvorfor det er en god idé at undgå fristelsen til at slikke på ens læber når de er tørre. Det er til gengæld en myte, at læbepomade giver tørre læber.
Læber kontrolleres af deres egne muskler, hvilket betragtes eller opfattes som en del af ansigtsudtrykket. De specifikke muskler, der bevæger menneskets læber, kaldes sfinkter og modiolus.
Følgende muskler hæver læberne (løfter dem opad): levator labii superioris, levator anguli oris, alaeque nasi, zygomaticus minor og zygomaticus major.
Herudover kaldes musklerne, der bevæger vores læber nedad: risorius, depressor anguli oris, depresor labii inferioris og mentalis.
Menneskets læber er i stand til at udføre utroligt mange forskellige funktioner – læberne kræver derfor også en stor del af hjernens kapacitet for at kunne fungere korrekt og optimalt. Hjernen styrer læbernes præcision vha. nervefibre, der er forbundet med hjernebarken.
Hjernebarken – eller neocortex er det område, der varetager funktioner som sansning, generering af motoriske beskeder, opfattelse af rumfang, bevidst tankegang samt sprog.
Man har følelse i overlæben takket være den infraorbitale nerve samt forgreninger af den trigeminale nerve, som er den største nerve i kraniet. Den trigeminale nerve er ansvarlig for følelse i ansigtet og motoriske funktioner som f.eks. at bide, tygge, sluge og synke.
Underlæben styres af en nerve kaldet n. mentalis og musklerne omkring munden (perioral) styres af de to ansigtsnerver. Det er også ansigtsnerverne, der giver os et ansigtsudtryk. Desuden er ansigtsnervne også ansvarlige for de muskelsammentrækninger, der ufrivilligt afslører vores humør eller sindstilstand.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales til læbepleje:
Klik her for at se flere produkter, der anbefales til pleje af læberne
- Fyldige læber er et skønhedsideal hos kvinder. Simpel læbepleje kan få dine læber til at fremstå fyldigere.
- Tørre og sprukne læber kan modvirkes ved at holde læberne fugtige med pomade.
- Her får du 5 råd til, hvordan du kan få fyldigere læber uden nogle former for kirurgiske indgreb.