En læbeforstørrelse kan anvendes til at korrigere og fyldiggøre læberne
Om læbeforstørrelse
Der henvises i øvrigt til artiklen 30 spørgsmål til kirurgen, hvor du finder en række relevante spørgsmål du kan stille plastikkirurgen, inden du beslutter dig for at vedkommende skal udføre læbeforstørrelsen på dig.
Produkter der anbefales til pleje af læberne, kan ses her
Hvorfor få en læbeforstørrelse?
En læbeforstørrelse er et plastikkirurgisk indgreb, hvor man forstørrer, udfylder eller korrigerer læbernes størrelse, med mål om at få dem til at fremstå mere attraktive og æstetiske.
Nogle kandidater anvender desuden læbeforstørrelsen til at slippe af med de fine linjer omkring mundvigene, som f.eks. rygning kan bidrage til.
Det primære argument for at få foretaget en læbeforstørrelse er, at kandidaten efterfølgende herved kan øge sin selvtillid og sit selvværd. I mange tilfælde kan også selvopfattelsen påvirkes positivt.
Undersøgelser og statistikker viser, at de fleste mennesker, der er tilfredse med deres læbeforstørrelse, ville gennemgå operationen igen, hvis det var nødvendigt.
Det er dog værd at være bevidst om, at en læbeforstørrelse ikke er en sikker vej til selvtillid. Man kan have for høje forventninger til hvilken effekt det vil have for ens udseende eller man kan slet og ret blive skuffet over resultat.
Det er derfor værd at læse op på både de gode og de mindre gode historier, for at danne sig et indtryk af fordele og ulemper. Læs med videre for at se mere om risici og komplikationer ved læbeforstørrelser.
Hvem kan få en læbeforstørrelse?
Det er ikke alle mennesker, der er lige gode kandidater til læbeforstørrelser. Man skal først og fremmest være sund og rask – dvs. have et godt overordnet helbred. Man er ikke en god kandidat til læbeforstørrelse, hvis man har:
- Forkølelsessår (Herpes labialis)
- Højt blodtryk
- Bestemte sygdomme som f.eks. diabetes eller lupus
- Problemer med ansigtsnerven (kranienerve VII)
- Ar eller misdannelser på læberne
- Tendens til blodpropper
At være ryger mindsker desuden din sandsynlighed for at være en egnet kandidat.
Ligesom alle andre kosmetiske operationer kræver læbeforstørrelse modenhed og realistiske forventninger fra kandidates side. Det er kun dig selv der kan bestemme, om du er klar til en læbeforstørrelse.
Hvordan forbereder jeg mig på en læbeforstørrelse?
Det er vigtigt at du sørger for, at have en anden person der kan køre dig hjem efter selve operationen.
Hvis du ryger, skal du stoppe med at ryge inden operationsdagen og heller ikke ryge i perioden umiddelbart efter læbeforstørrelsen.
Tag noget løst tøj på inden operationen – vælg en trøje og/eller t-shirt, der kan trækkes over hovedet uden at komme i kontakt med ansigtet (læberne).
Almindeligvis skal du også tage smertestillende midler inden læbeforstørrelsen – men forhør din kirurg herom.
Du skal i øvrigt sørge for at følge din kirurgs instruktioner omhyggeligt både før og efter læbeforstørrelsen.
Forberedelse i hjemmet
Inden du tager afsted til selve operationen, er det en god ide at gøre følgende forberedelser i hjemmet:
- Lav is (isterninger)
- Find nogle behagelige puder
- Køb eventuelle receptpligtige cremer, salver eller smertestillende midler (som din kirurg har skrevet recept på)
Risici og komplikationer ved læbeforstørrelser
En læbeforstørrelse er et kirurgisk indgreb og indebærer derfor visse risici:
- Allergiske reaktioner på implantater
- Allergiske reaktioner på bedøvelsen
- Blødninger
- Hærdning af implantatet (hvilket kan betyde at det skal fjernes)
- Infektioner
- Nerveskader
- Assymetri i læbernes volumen
- Synligt arvæv
- At implantatet flytter sig
- At implantatet trænger ud gennem arvævet eller huden
Nogle kandidater oplever desuden en vis forandring af følsomheden i- og omkring læberne ligesom stivhed også forekommer. Disse komplikationer er dog midlertidige (i de fleste tilfælde) og forsvinder af sig selv efter 1-3 måneder.
Andre midlertidige bivirkninger og effekter af en læbeforstørrelse kan være:
- Rødmen/rødlighed
- Hævelse
- Kløen (der hvor materialet er indsprøjtet [injektionsstedet])
- Misfarvning af huden (som ved blå mærker)
De midlertidige gener forsvinder typisk i løbet af en uge.
OBS: Du bør straks kontakte din læge, hvis du oplever følgende efter læbeforstørrelsen:
- Ekstrem hævelse
- Feber
Hvor lang er rekonvalescensen efter en læbeforstørrelse?
Rekonvalescensperioden (helingsperioden) efter en læbeforstørrelse er ca. 2 uger – men kan variere alt efter hvilket materiale, man har fyldt i læberne (implantatet) samt hvilken operationsprocedure man har anvendt.
Komplikationer kan desuden forsinke helingen og nødvendiggøre korrigerende kirurgi.
Historien bag læbeforstørrelserne
De første læbeforstørrelser blev forsøgt omkring 1900-tallet, hvor datidens kirurger forsøgte at indsprøjte paraffin (som bl.a. anvendes i stearinlys, skocreme og kosmetik) uden held.
Først omkring 1980 lykkedes det plastikkirurgerne at fylde læberne med collagen fra bøffelslægten ”bovinae”, hvilket stadig anvendes i dag (nogle steder i verden).
Siden 1990’erne er der sket store fremskridt inden for plastikkirurgien og dermed også læbeforstørrelserne, hvilket betyder, at der i dag findes mere end 10 forskellige typer fyldstoffer og implantater, man kan indføre i læberne.
I dag findes der ligeledes flere forskellige operationsteknikker til læbeforstørrelse, som alle har deres fordele og ulemper.
Produkter der anbefales til pleje af læberne, kan ses her
- Læbeforstørrelse et plastikkirurgisk indgreb, der har til hensigt at gøre læberne fyldigere.
- Som med alle andre operationer er der altid en risiko for komplikationer.
- Her kan du se en oversigt over risici og komplikationer forbundet med en læbeforstørrende operation. Du kan desuden læse om, hvordan du bedst forbereder dig på en læbeforstørrelse.