Her ses venstre og højre kranspulsåre
(klik på billedet for større version)
Om kranspulsårerne
Der henvises til artiklen blodårer for supplerende information.
Hvad er en kranspulsåre?
Kranspulsårerne kaldes også koronararterier og er pulsårer, der forsyner hjertet med iltet blod. Hjertet kan nemlig ikke optage ilt fra blodet, der løber ind og ud af hjertekamret i og med, at kamrenes vægge er dækket med bindevæv.
Der findes 2 kranspulsårer hos mennesket: den venstre og den højre kranspulsåre. Begge kranspulsårer udløber fra hovedpulsåren (aorta).
Omkring 85% af blodtilførslen til hjertet sker via den venstre kranspulsåre. Dette betyder dog ikke, at hjertet har tilstrækkelig blodtilførsel, hvis den højre kranspulsårer stopper med at fungere; nogle dele af hjertet forsynes af den venstre kranspulsåre, nogle forsynes af den højre og nogle af begge.
Derfor kan man ikke overleve uden blodtilførsel fra begge kranspulsårer (medmindre man omgår disse vha. et bypass – læs mere herom længere nede på siden).
Koronar hjertesygdom og kranspulsårerne
Koronar hjertesygdom er en betegnelse, der dækker over 2 helbredsmæssige tilstande, der relaterer til problemer med kranspulsårerne:
- Angina pectoris: hjertekrampe – opstår pga. åreforsnævring (også kaldet åreforkalkning eller arteriosklerose) i kranspulsårerne. Åreforsnævring opstår som følge af en gradvis aflejring af plak på indersiden af kranspulsårerne, hvilket medfører en forsnævring, der resulterer i et forringet blodgennemløb. Hjertekramper kan udløses af f.eks. stress eller fysisk anstrengele og desuden forværres af sygdomme som f.eks. forhøjet stofskifte, feber eller arytmi (hjerterytmeforstyrrelser). Hjertekramper føles typisk som en indsnævrende eller trykkende smerte i brystet, der desuden kan stråle ud i en eller flere retninger.
- Akut myokardieinfarkt: blodprop i hjertet – opstår pga. en tilstopning af en af kranspulsårerne. Ved tilstopningen ophører blodforsyningen til de dele af hjertet, der forsynes af den tilstoppede kranspulsåre. Dette betyder, at disse dele af hjertet begynder at dø, fordi de ikke længere får tilført ilt via blodet. Akut myokardieinfarkt kan enten skyldes åreforsnævring eller at en blodprop – andensteds fra i kroppen – finder vej til kranspulsåren og blokerer denne. Akut myokardieinfarkt viser sig typisk som som brystsmerter, der stråler ud mod venstre arm.
En af de store risikofaktorer forbundet med koronar hjertesygdom, er rygning. Grunden til at rygere er mere udsatte for koronar hjertesygdom, er at de tidligere (end ikke-rygere) udvikler aflejringer af plak på indersiden deres blodårer – herunder kranspulsårerne.
Behandlingsmuligheder
Ballonudvidelse af en kranspulsåre
En ballonudvidelse er et indgreb, der foretages med henblik på at mindske risikoen for død som følge af koronar hjertesygdom.
Ved en ballonudvidelse indføres en lille ballon i den forsnævrede eller tilstoppede kranspulsåre, hvor den oppustes et par gange, hvilket fjerner forsnævringen eller tilstopningen.
Læs evt. mere om ballonudvidelser her
Bypass af en kranspulsåre
En anden behandlingsmulighed af koronar hjertesygdom, er et bypass – også kaldet en koronararterie bypassoperation. Et bypass fungerer ved, at man laver en “genvej” uden om den/de ramte kranspulsårer vha. pulsårer eller blodårer, der er udtaget et andet sted fra patientens krop.
Efter bypassoperationen løber blodet uden om kranspulsårerne – dvs. blodet løber til hjertet via bypasset fremfor den forsnævrede eller tilstoppede kranspulsåre.
- Kranspulsårerne er pulsårer, der forsyner hjertet med iltet blod.
- Mennesket har 2 kranspulsårer, som begge udløber fra hovedpulsåren (aorta).
- Koronar hjertesygdom omfatter 2 tilstande, der involverer kranspulsårerne; nemlig hjertekrampe (angina pectoris) og blodprop i hjertet (akut myokardieinfakt).